Udmøntning af anlægsbevilling - anneksbygning Nørre Allé Medborgerhus
Udmøntning af anlægsbevilling - anneksbygning Nørre Allé Medborgerhus
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 27. november 2003
BR 540/03
Udmøntning af anlægsbevilling - anneksbygning Nørre Allé Medborgerhus
Udmøntning af anlægsbevilling - anneksbygning Nørre
Allé Medborgerhus
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 0,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.35.3 Andre Fritidsfaciliteter til etablering af ny anneksbygning i forbindelse med Nørre Allé Medborgerhuse/salen, samt at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.35.3 Andre Fritidsfaciliteter.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 0,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.35.3 Andre Fritidsfaciliteter til etablering af ny anneksbygning i forbindelse med Nørre Allé Medborgerhuse/salen, samt,
at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.35.3 Andre Fritidsfaciliteter.
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiudvalgets
behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.
RESUME
I Kultur- og Fritidsudvalgets "Principbeslutning om udmøntning af 32,565
mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter i Københavns Kommune i 2002" (KFU
73/2002) blev der afsat 500.000 kr. til retablering af anneksbygningen ved
Nørre Allé Medborgerhus.
Alle tilladelser og dispensationer for en gennemførelse af projektet
foreligger nu, hvorfor Borgerrepræsentationen anmodes om at udmønte
anlægsbevillingen.
SAGSBESKRIVELSE
I Kultur- og Fritidsudvalgets "Principbeslutning om udmøntning af 32,565
mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter i Københavns Kommune i 2002" (KFU
73/2002) blev der afsat 500.000 kr. til retablering af anneksbygningen ved
Nørre Allé Medborgerhus.
Projektet blev nødvendiggjort af en beslutning i forbindelse med
byfornyelsen af området. Beslutningen indebar, at den eksisterende
Anneksbygning, der anvendtes dels som undervisningslokaler og –facilitet, dels
som bagscene for kunstnere, der optræder i salen, skulle nedrives.
Efterfølgende blev det meddelt fra Bygge- og Teknikforvaltningen, at det
oprindeligt foreslåede projekt med en retablering af det eksisterende anneks,
således at der alene skulle foretages en delvis nedrivning heraf, ikke var
realiserbart under hensyn til den vedtagne lokalplan for området. Kultur- og
Fritidsforvaltningen tog herefter initiativ til at gennemføre et alternativt
projekt, der indebar et nyt byggeri af en anneksbygning i reduceret størrelse.
Byggeriet indebar at Bygge- og Teknikudvalget skulle ansøges om dispensation
for lokalplanen efter afholdt nabohøring om projektet. Byggeriet forudsatte
dispensation for lokalplan nr. 271 "Ahornsgade".
Resultatet af nabohøringen blev behandlet af Bygge- og Teknikudvalget på
mødet 9. april 2003 (BTU 170/2003) med følgende indstilling:
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 271
"Ahornsgade", § 3, stk. 2, om anvendelse, samt § 5, stk. 2, om
bebyggelsens omfang og placering, ved opførelse af en 1-etages tilbygning til
den eksisterende teatersal på ejendommen matr. nr. 193 Udenbys Klædebo Kvarter,
København, Nørre Allé 7, på betingelse af, at det fælles gårdanlæg i henhold
til byfornyelsesbeslutningen "Ahornsgade-karreen" tillægges et areal
fra Nørre Allé 7 mindst svarende til tilbygningens areal på ca. 39 m²
Indstillingen blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget.
Betingelsen i beslutningen er efterfølgende blevet opfyldt. Alle
tilladelser og godkendel
ser foreligger hermed, hvorfor Borgerrepræsentationen
anmodes om at udmønte anlægsbevillingen.
Da projektet pga. de skitserede ændringer, herunder ansøgning om
dispensation for lokalplan mv. ikke kunne iværksættes i 2002, blev beløbet søgt
overført til 2003.
Overførslen blev godkendt af Borgerrepræsentationen på mødet 28. august
2003 (BR 375/03).
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Der anvises dækning for bevillingen på 0,5 mill. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling
Kultur og Fritid konto 0.35.3 Andre Fritidsfaciliteter.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Der er i forbindelse med ansøgning om dispensation for lokalplan nr. 271 foretaget nabohøring i sagen.
BILAG
Ingen.
Carsten Haurum
/Merete Evers