Grønlændernes Hus - ændring af vedtægt
Grønlændernes Hus - ændring af vedtægt
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 27. november 2003
BR 544/03
Grønlændernes Hus - ændring af vedtægt
Grønlændernes Hus - ændring af vedtægt
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender den ændrede vedtægt for den selvejende institution Grønlændernes Hus/ Det Grønlandske Hus, samt at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Det Grønlandske Hus.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen godkender den ændrede vedtægt for den selvejende institution Grønlændernes Hus/ Det Grønlandske Hus
at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Det Grønlandske Hus.
Kultur- og Fritidsudvalgets
beslutning i mødet den 23. oktober 2003
Sagen blev udsat.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. november 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Den selvejende institution Grønlændernes Hus modtager tilskud fra Grønlands Hjemmestyre, Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommune.
Vedtægtsændringen, som er vedtaget af bestyrelsen, og som i henhold til den gældende vedtægt § 12 stk. 2 efterfølgende skal godkendes af de 4 tilskudsydere, ændrer bestyrelsessammensætningen, så færre medlemmer udpeges af Grønlands Hjemmestyre og brugerne. I stedet får medarbejderne en repræsentant i bestyrelsen og 3 medlemmer udpeges af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, så den samlede bestyrelse indeholder fornøden økonomisk og ledelsesmæssig kompetence samt kompetence inden for grønlandske og danske forhold af betydning for institutionen.
Ud over ændring af bestyrelsessammensætningen er der foretaget en præcisering af kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og den daglige ledelse, en ændring af navnet til Det Grønlandske Hus samt nogle mindre redaktionelle ændringer.
Kontorchef (nu kulturchef) Merete Evers blev på Borgerrepræsentationens møde den 5. december 2001(BR 576/01) udpeget til medlem af bestyrelsen for Grønlændernes Hus for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.
Det indstilles, at hun udtræder af bestyrelsen, da hun som
chef for Kunst & Kultur varetager forvaltningen af og tilsynet med
kommunens tilskud til Grønlændernes Hus/Det Grønlandske Hus, og at der udpeges
et nyt medlem til bestyrelsen for den resterende periode.
SAGSBESKRIVELSE
Grønlændernes Hus er samlingssted for grønlændere og grønlandske foreninger i Danmark. Huset yder rådgivning om sociale, juridiske og uddannelsesmæssige forhold til grønlændere i Danmark og forestår oplysningsvirksomhed om grønlandske kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Grønlændernes Hus, der er en selvejende institution, modtager tilskud fra Grønlands Hjemmestyre, Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommune.
Den gældende vedtægt (bilag 1) for Grønlændernes Hus er fra 4. marts 1993. Der har gennem de seneste 2 år været ført forhandlinger mellem bestyrelsen for Grønlændernes Hus og forvaltningerne fra de 4 tilskudsydere dels om en ændret vedtægt, dels om en drifts- og udviklingsaftale.
Der har ikke kunnet opnås enighed om drifts- og udviklingsaftalen, idet Københavns Amt har besluttet en nedskæring i amtets tilskud til Grønlændernes Hus i 2004. Nedskæringen har været drøftet på et møde mellem tilskudsydernes forvaltninger og står ikke til at ændre i 2004. Amtsrådet vil dog genoptage sagen i forbindelse med budget 2005. I det vedtagne budget for 2004 er Københavns Kommunes tilskud til Grønlændernes Hus uændret på 993.000 kr. Også Frederiksberg Kommune og Grønlands Hjemmestyre har fastsat et uændret tilskud.
Uanset uenigheden om drifts- og udviklingsaftalen ønsker Grønlændernes Hus dog at gennemføre vedtægtsændringen. Forslaget til ændrede vedtægter (bilag 2) er vedtaget af bestyrelsen for Grønlændernes Hus den 2. juni 2003 og er herefter i medfør af § 12 stk. 2 i den gældende vedtægt sendt til godkendelse hos tilskudsyderne.
Forslaget ændrer bestyrelsessammensætningen, så færre medlemmer udpeges af Grønlands Hjemmestyre og brugerne. I stedet får medarbejderne en repræsentant i bestyrelsen og 3 medlemmer udpeges af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, så den samlede bestyrelse indeholder fornøden økonomisk og ledelsesmæssig kompetence samt kompetence inden for grønlandske og danske forhold af betydning for institutionen.
Ud over ændring af bestyrelsessammensætningen er der
foretaget en præcisering af kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og den
daglige ledelse, en ændring af navnet fra Grønlændernes Hus til Det Grønlandske
Hus samt nogle mindre redaktionelle ændringer.
Med henblik på at sikre medarbejderindflydelse og øget kompetence i bestyrelsen, indstilles det at godkende forslag til ny vedtægt.
Københavns Kommune har efter vedtægtsændringen fortsat et medlem af bestyrelsen.
Kontorchef (nu kulturchef) Merete Evers blev på Borgerrepræsentationens møde den 5. december 2001(BR 576/01) udpeget til medlem af bestyrelsen for Grønlændernes Hus for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.
Det indstilles, at hun udtræder af bestyrelsen, da hun som
chef for Kunst & Kultur varetager forvaltningen af og tilsynet med
kommunens tilskud til Grønlændernes Hus/Det Grønlandske Hus, og at der udpeges
et nyt medlem til bestyrelsen for den
resterende periode.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Indstillingen har ikke
økonomiske konsekvenser
BILAG
1. Nuværende vedtægt for Grønlændernes Hus
2. Forslag til ny vedtægt for Det Grønlandske Hus
Carsten Haurum
/Merete Evers