Københavns Kommunes regnskab for 2002
Københavns Kommunes regnskab for 2002
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 27. november 2003
BR 433/03
Københavns Kommunes regnskab for 2002
Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for
2002
Indstilling om, at Københavns Kommunes regnskab for 2002 godkendes.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget – på grundlag af Revisionsudvalgets vedlagte udkast til revisionsbetænkning – indstiller til Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes regnskab for 2002 godkendes.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. november 2003
Anbefalet.
Leslie Arentoft afgav følgende bemærkning til betænkningens side 48, punkt 28, den kursiverede tekst: "Kultur- og Fritidsudvalget har ikke fået forelagt pågældende udtalelse og har derfor heller ikke taget det til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget er primært et tilskudsområde og vil have meget vanskeligt ved at efterleve Revisionsudvalgets anvisning som et brugbart styringsinstrument".
RESUME
Revisionsdirektoratet afgav den 11. september 2003 beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2002 (revisionsberetningen) til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 18. september 2003 at oversende beretningen til Økonomiudvalget og Revisionsudvalget. Revisionsudvalget foreslår, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til Borgerrepræsentationens beslutning om, at Københavns Kommunes regnskab for 2002 godkendes.
SAGSBESKRIVELSE
Behandlingen af revisionsberetningen sker efter Borgerrepræsentationens retningslinier af 4. december 1997.
Revisionsudvalget, der har til opgave at foretage det forberedende arbejde i forhold til Økonomiudvalgets behandling af revisionsberetningen, har afsluttet arbejdet med 2002-beretningen. Revisionsudvalget har behandlet Revisionsdirektoratets beretning i møder, hvori revisionsdirektøren har deltaget. Behandlingen har tillige omfattet de bemærkninger, som Økonomiudvalget og de stående udvalg har knyttet til beretningen. Revisionsudvalget har tilføjet de bemærkninger, som behandlingen af beretningen har givet anledning til. Udvalgets bemærkninger er dels af generel karakter dels af konkret karakter.
Revisionsudvalget har med skrivelse af 31. oktober 2003 til Økonomiudvalget fremsendt udkast til revisionsbetænkningen og foreslået, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til Borgerrepræsentationens beslutning om, at Københavns Kommunes regnskab for 2002 godkendes.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
BILAG
· Revisionsudvalgets skrivelse af 31. oktober 2003 til Økonomiudvalget.
· Udkast
til Økonomiudvalgets revisionsbetænkning
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge