Mødedato: 27.09.2007, kl. 17:30

Renovering af boldbaner i parker

Se alle bilag

Renovering af boldbaner i parker

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 27. september 2007

 

 

BR 417/07

Renovering af boldbaner i parker

Renovering af boldbaner i parker

 

 

Indstilling om,

 

1.                  at der på bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Park og Natur, 0.28.20.3 (Grønne områder og naturpladser) frigives og anvendes 1 mio. kr. til renovering af 1 boldbane i parker i 2007 og 1 mio. kr. til 1 boldbane i 2008.

 

Det bemærkes, at midlerne for 2008 frigives under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen vedtager budget 2008, og en tilsvarende bevilling findes i budget 2008.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

Borgerrepræsentationen skal godkende frigivelsen af reserverede midler til renoveringer af boldbaner  i parker i 2007 og 2008.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstilling om,

2.                  at der på bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Park og Natur, 0.28.20.3 (Grønne områder og naturpladser) frigives og anvendes 1 mio. kr. til renovering af 1 boldbane i parker i 2007 og 1 mio. kr. til 1 boldbane i 2008.

 

Det bemærkes, at midlerne for 2008 frigives under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen vedtager budget 2008, og en tilsvarende bevilling findes i budget 2008.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

PROBLEMSTILLING

Boldbanerne i parkerne bruges meget. Der foregår både kluborganiseret fodboldspil, skoleidræt og uorganiseret boldspil på banerne. Da banerne oprindeligt ikke er anlagt som boldbaner, og derfor ikke har en sammensætning i jorden som "rigtige" boldbaner, tåler banerne ikke den belastning de udsættes for i dag. Det betyder at jorden komprimeres, regn kan ikke sive ned og græsset nedslides. Den problemstilling har Center for Park og Natur undersøgt i 2004, og på den baggrund er der udarbejdet en rapport med en prioriteringsliste over baner der trænger til renovering. Af bilag 1 fremgår det hvilke baner, der i 2005 og 2006 er blevet renoveret med nye dræn.

 

LØSNING

De næste baner på prioriteringslisten er baner i Utterslev Mose, hos boldklubberne Stefan og Fix.

 

Den første bane er Stefans bane 1 på ca. 24.000 m². Den anden bane er klubbens bane 2, men da klubben ikke kan undvære begge deres baner, kan der kun omlægges en bane i 2007.

 

Stefans baner 1 og 2 skal have forbedret evnen til at bortlede nedbør og derfor skal der drænes med nye drænrør i jorden. Efter nedgravning af dræn skal muldjorden forbedres med jordforbedringsmaterialer (f.eks: grus, kompost, sand, muld) og der skal tilsås med nyt græs. Det nye græs skal herefter plejes og vokse 1 år før plænen igen kan bruges til boldspil. Omlægningen af bane 1 bør igangsættes september/oktober 2007, så der igen kan spilles på banen fra efterårssæsonen 2008. Tilsvarende tidsforløb for Fix bane 2 i 2008.

 

ØKONOMI

Mange forhold har indflydelse på omkostninger til renovering af boldbaner. Afstand til nærmeste kloaksystem, mængden af ny muld og grus, om der skal samles sten, osv. påvirker alle udgiftsniveauet.

Center for Park og Natur har erfaringer for, at udgiftsniveauet ligger 800.000 -1.000.000 kr. pr bane.

 

VIDERE PROCES

Forvaltningen har tidligere indhentet tilbud på dræningen. Arbejdet vil kunne igangsættes så snart bevillingen er givet.

 

Første opgave er at fastlægge den nøjagtige placering af drænrør og samleledninger samt tilslutninger til kloaksystemet. Når alle rør er lagt i jorden tilføres muldlaget vækstforbedringer i form af grus/ kompost/sand/muld. Hele muldlaget gennembearbejdes og jævnes og der sås nyt græs. For at sikre græsset fred i spireperioden og under opdykningen indhegnes banen midlertidigt. Hvis vejrforholdene er gunstige kan der sås i oktober 2007. I tilfælde af ugunstige vejrforhold bliver der først tilsået i april 2008. Hvis processen forløber som forventet, kan der spilles igen på banen fra efterårssæsonen 2008.

 

Eventuelle overskydende midler vil blive anvendt til forberedende arbejder på næste bane på prioriteringslisten.

 

BILAG

-      Oversigt over politisk behandling

1.    Prioriteringsliste for renovering af boldbaner i parker.

 

 

 

Hjalte Aaberg                                                            Jon Pape

 

 

 

 

Til top