Førstebehandling af budgetforslag 2021 og overslagsårene 2022-2024

Indstilling

Indstilling om,

1. at det godkendes, at budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022-2024 lægges til grund for Borgerrepræsentationens forhandlinger om Budget 2021, jf. bilag 3,
2. at korrektioner og bemærkninger til budgetforslag 2021, som beskrevet i bilag 2, godkendes,
3. at det godkendes, at fristen for ændringsforslag til budgetforslag 2021 fastsættes til mandag den 14. september 2020 kl. 12.00 og frist for underændringsforslag til budgetforslag 2021 fastsættes til onsdag den 23. september 2020 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget er undtaget for begge frister,
4. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen efter indgåelse af budgetaftale bemyndiges til at reperiodisere anlægsmidler samt foretage justeringer af teknisk karakter mellem styringsområder, såfremt kommunernes samlede budgetter for 2021 overskrider rammerne i Aftale om kommunernes økonomi for 2021,
5. At det tages til efterretning, at effektiviseringsstrategien bidrager med 362,3 mio. kr. i 2021 og frem, hvilket er 4,2 mio. kr. lavere end det forudsatte måltal på 366,6 mio. kr., jf. bilag 6. Det udestående måltal skyldes forsinkede udbud i indkøbsprogrammet.
6. at det godkendes, at de tre tværgående investeringsforslag Belysningspakke 2d og Samlokaliseringscase II (Ottiliavej) fremsat af Økonomiforvaltningen og Effektiv og mere sammenhængende kontrol med bopælsregistreringer og udbetaling af sociale ydelser fremsat af Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår i prioriteringen af investeringspuljen for 2020 under forhandlingerne om Budget 2021, jf. bilag 8 og bilag 9.
7. at serviceeftersyn af budgetmodellen for modtagelse af flygtninge og familiesammenførte tages til efterretning, jf. bilag 14. Eftersynet medfører tilpasning af bevillinger på socialområdet med -0,7 mio. kr. i 2021, og der indarbejdes udgifter til flygtninge og familiesammenførte i kommunens demografimodel fra femte år efter ankomst, hvilket medfører merudgifter for 2,7 mio. kr. i 2021.
8. at der afsættes 1,1 mio. kr. i 2021, 2,0 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. fra 2023 og frem på service i en pulje under Økonomiudvalget til afledte driftsudgifter til to anlægsprojekter under Kultur- og Fritidsudvalget, som der ikke tidligere er afsat driftsmidler til og som forventes ibrugtaget i 2021 og 2022, jf. bilag 2 og bilag 4.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2021 mellem regeringen og KL indebærer bl.a., at kommunernes serviceramme under ét er løftet med 1,5 mia. kr. i 2021, heraf er 1 mia. kr. afsat til demografisk betingede udgifter og 0,5 mia. kr. er afsat til velfærd. Fordeles det samlede løft af servicerammen på i alt 1,5 mia. kr. mellem kommunerne med bloktilskudsnøglen svarer løftet til 158 mio. kr. for Københavns Kommune, hvoraf 105 mio. kr. skal kompensere demografiske merudgifter. Københavns Kommunes forventede udgifter til demografi udgør ca. 217 mio. kr. i 2021.

Endvidere er det aftalt, at kommunerne samlet kan frigøre 0,75 mia. kr. i 2021 ved intern omprioritering til udvikling af borgernær velfærd. Dette kan ske dels gennem en reduktion på brugen af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. og dels gennem en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.

Økonomiaftalen for 2021 indebærer desuden et løft af kommunernes bruttoanlægsramme på 2,5 mia. kr., der herefter vil udgøre 21,6 mia. kr. i 2021. Københavns Kommunes forventede andel heraf udgør 4,3 mia. kr.

Kommunerne er i Økonomiaftalen kompenseret for udgifter til håndtering af corona med 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL vil ultimo 2020 gennemføre opfølgende drøftelser vedr. coronaudgifter. Regeringen, Danske Regioner og KL har desuden tilkendegivet, at trafikselskabernes situation i 2021 (herunder Movia) drøftes efter sommerferien.

Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet har den 5. maj 2020 indgået en aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Reformen har virkning fra 2021, og er indarbejdet i budgetforslaget:

• Københavns Kommunes tab ved udligningsreformen udgør 466 mio. kr. på sigt, hvilket svarer til 0,37 pct. af beskatningsgrundlaget. Københavns Kommunes tab indfases med 127 mio. kr. årligt i 2021 til 2023 og 86 mio. kr. i 2024.
• Med udligningsreformen er der aftalt en justering af modregningsordningen for parkeringsindtægter. Københavns Kommune forventer en gevinst på 61 mio. kr. i 2021 voksende til 95 mio. kr. årligt på sigt i forhold til den eksisterende modregningsmodel, hvor kommunen blev modregnet med 273 mio. kr. på baggrund af kommunens indtægter i 2019 jf. bilag 2. Gevinsten indgår som en del af kommunens samlede tab på udligningsreformen.
• Der indføres nye beløbsgrænser for refusion i særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde for børne- og voksensager. Københavns Kommune forventer et tab på 74 mio. kr. herved, da de øgede indtægter fra refusion er lavere end indtægtsnedgangen via det lavere bloktilskud, jf. bilag 2. Effekten af ændringerne i refusionen i dyre socialsager kommer udover tabet på 466 mio. kr.
• Som led i udligningsreformen gøres likviditetstilskuddet permanent. Det betyder, at Københavns Kommune fremover har sikkerhed om indtægten herfra, som i 2021 udgør 164 mio. kr. Effekten kommer ud over ovenstående effekter af udligningsreformen.

Coronakrisen har bl.a. medført en stor tilgang af ledige, og Københavns Kommune forventer øgede udgifter på de efterspørgselsstyrede overførsler.

Løsning

Budgetforslaget danner grundlaget for forhandlingerne om Budget 2021.

Siden Økonomiudvalget den 9. juni 2020 godkendte juniindstillingen for Budget 2021, har Økonomiforvaltningen justeret budgetforslaget på baggrund af nye skøn for den kommunale pris- og lønfremskrivning, og i samarbejde med forvaltningerne afklaret eventuelle tekniske udeståender og revurderet udgifter til overførsler mv., jf. bemyndigelse fra Økonomiudvalget.

Herudover er der på baggrund af tilskudsudmeldingen til kommunerne for 2021, indarbejdet indtægter fra skatter, tilskud og udligning i budgetforslaget for 2021. Effekterne af udligningsreformen indgår i tilskudsudmeldingen. Hertil indgår kommunens indtægter som følge af lovgivningsmæssige ændringer på det kommunale område (DUT). Ændringerne er beskrevet nærmere i bilag 2. Udvalgenes budgetter er desuden blevet tilpasset med de politiske beslutninger fra Borgerrepræsentationens møde den 24. juni 2020.

I budgetforslag 2021 er der indeholdt udgifter for i alt 43,1 mia. kr., jf. tabel.

Tabel. Udgifter i budgetforslag 2021

En mere detaljeret beskrivelse af ændringerne i kommunens budget siden juniindstillingen fremgår af bilag 2, mens samtlige ændringer fremgår af bilag 4.

Serviceramme i Budget 2021

Kommunernes samlede ramme til serviceudgifter udgør 267,2 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et løft på 1,5 mia. kr. i 2021. 3,0 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for serviceudgifterne i 2021.

Af økonomiaftalens løft af servicerammen kan 1,0 mia. kr. henføres til demografi og 0,5 mia. kr. kan henføres til udbygning af kernevelfærden. Fordeles det samlede løft mellem kommunerne med bloktilskudsnøglen svarer løftet til 158 mio. kr. for Københavns Kommune, hvoraf 105 mio. kr. skal kompensere demografiske udgifter. København har dog betydelig befolkningsvækst og kommunens demografiske merudgifter udgør 217 mio. kr. i 2021. Hvis København skal have dækket de demografiske udgifter, vil der være behov for et yderligere løft af servicerammen til demografi på 112 mio. kr. Tabellen nedenfor beskriver hvordan Københavns Kommunes servicemåltal i 2021 er beregnet.

Tabel. Beregning af Københavns Kommunes servicemåltal i 2021.

Kommunens serviceudgifter i 2021 omfatter bl.a. udgifter til demografi for 217 mio. kr., effektiviseringsforslag fra effektiviseringsstrategi 2021 på 362,3 mio. kr. og 200 mio. kr. til prioritering af kernevelfærd. Niveauet for servicebufferpuljen er fastholdt i forhold til niveauet i indkaldelsescirkulæret for Budget 2021 på 120 mio. kr. Servicebufferpuljen gør det muligt at overføre decentral opsparing mv. fra 2020 til 2021. Der er ikke indarbejdet corona relaterede mer- eller mindreudgifter i budgetforslaget med undtagelse af budgettet til Movia, hvor der er indarbejdet merudgifter som følge af corona for i alt 63,8 mio. kr. i 2021.

Tabellen nedenfor redegør for beregningen af det ledige ufinansierede servicemåltal.

Tabel. Serviceramme i Budget 2021

Københavns Kommunes endelige andel af den samlede kommunale serviceramme fastlægges i den faseopdelte budgetlægning mellem kommunerne frem mod den endelige vedtagelse af de kommunale budgetter senest den 15. oktober 2020.

Bruttoanlægsramme i budgetforslag 2021

Kommunernes samlede ramme til bruttoanlæg udgør 21,6 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et løft på 2,5 mia. kr. i forhold til niveauet i aftalen for 2020. Københavns Kommunes forventede andel heraf er 4,3 mia. kr. 1,0 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunernes budgetter overholder den aftalte ramme, mens der ikke er sanktion på regnskabet.

Efter fremrykning af projekter, som følge af corona, er Københavns Kommunes samlede anlægsramme og forventede anlægsmåltal 4.260 mio. kr. i 2021, hvoraf 4.187 mio. kr. er fordelt til udvalgene. I lighed med styringsmodellen for bruttoanlæg i 2019 og 2020 lægges 5 pct. til det forventede måltal i 2021 for at sikre, at regnskabsresultatet ikke bliver lavere end budgettet. Det foreløbige måltal med styringsmodellen bliver 4.473 mio. kr. i 2021, som er udgangspunkt for budgetforhandlingerne.

Ligesom tidligere år reserveres der anlægsmåltal til puljen til uforudsete udgifter og til investeringspuljen 2021 på hhv. 28 mio. kr. og 65 mio. kr., samt 50 mio. kr. til Overførselssagen 2020-2021. Der er dermed et ledigt bruttoanlægsmåltal på 143 mio. kr. i 2021, jf. tabel. Måltallet kan anvendes til nye aktiviteter, herunder need to kapacitet, eller fremrykning af allerede besluttede anlægsprojekter.

Tabel. Bruttoanlægsramme for Budget 2021

Københavns Kommunes endelige andel af den samlede kommunale bruttoanlægsramme fastlægges i den faseopdelte budgetlægning mellem kommunerne frem mod den endelige vedtagelse af de kommunale budgetter senest den 15. oktober 2020. Af hensyn til overholdelse af kommunernes samlede anlægsramme vil Økonomiforvaltningen med budgettets vedtagelse kunne foretage en teknisk reperiodisering af anlæg. Herefter vil Økonomiudvalget få forelagt en sag om styring af bruttoanlægsmåltallet i 2021.

Indkomstoverførsler

Grundlaget for Københavns Kommunes budgettering af indkomstoverførslerne er Økonomisk Redegørelse, maj 2020 samt udviklingen i København. Budgetteringen fremgår af bilag 2.

Der er særligt foretaget tilpasninger af de ledighedsrelaterede indkomstoverførsler i lyset af coronakrisen. Antallet af nettotilmeldte ledige i Danmark er siden nedlukningen til og med d. 2. august 2020 steget med 178.300 svarende til en stigning på 35,3 pct. I samme periode er der kommet 30.100 nettotilmeldte ledige i Københavns Kommune, svarende til en stigning på 53,2 pct. Hertil kommer et endnu større antal, der er hjemsendt under lønkompensationsordningen. Finansministeriet forventer på den baggrund, at bruttoledigheden i hele landet vil ligge på 146.000 i 2020 og 138.000 i 2021, jf. Økonomisk Redegørelse for maj 2020. I 2019 var bruttoledigheden 104.000.

I budgetteringen for 2021 er der taget højde for denne merudvikling i ledigheden i Købehavn og en gradvis normalisering i de kommende år. Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen skønner på den baggrund at der vil være 20.300 dagpengemodtagere i 2020 og 19.250 dagpengemodtagere i 2021. I 2019 havde København 13.700 dagpengemodtagere.

Københavns Kommune har siden 2013 budgetteret med en pulje til at dække eventuelle merudgifter til forsikrede ledige. I indkaldelsescirkulæret blev der, i lighed med i Budget 2020, reserveret 29 mio. kr. i puljen. Udgifterne til indkomstoverførsler er i 2021 behæftet med særlig usikkerhed, da de fulde konsekvenser af coronakrisen endnu ikke er kendte. Puljen er på den baggrund opjusteret til at kunne dække en yderligere stigning i dagpengeledigheden på 1.000 helårsdagpengemodtagere ud over det forudsatte i budgetteringen. Puljen udgør 52,0 mio. kr. i budgetforslaget til dækning af evt. ubalance mellem statens kompensation via budgetgarantien og kommunens udgifter til dagpenge, hvis ledigheden generelt stiger.

Ledighedsskønnet revurderes ultimo august på baggrund af Økonomisk Redegørelse, august 2020, således eventuelle tilpasninger kan indarbejdes med de tekniske ændringsforslag og dermed indgå i Budget 2021.

Ramme til skatteforhøjelse og tilskud til skattenedsættelse

Skattesatserne i budgetforslaget for 2021 er uændrede i forhold til 2020. I forbindelse med udligningsreformen gives der mulighed for en tilpasning af indkomstskatten. Kommuner med tab i udligningsreformen får mulighed for sætte skatten op svarende til tabet uden at blive sanktioneret. Den individuelle årlige ramme for skattestigningen svarer til den årlige indfasning af tabet og udgør derfor for Københavns Kommune 127 mio. kr. årligt i 2021-2023 og 86 mio. kr. i 2024. Kommuner der gør brug af muligheden for at hæve skatten inden for den individuelle ramme, vil kunne beholde hele beløbet, da skatteforhøjelser inden for rammen ikke medregnes i opgørelsen af skattesanktionen. Fristen for ansøgning om brug af ramme til skatteforhøjelser i 2021 er den 20. august 2020. For 2021 gør det sig gældende at evt. ubrugt ramme prioriteres til de kommuner, som foruden de største tab i udligningsreformen har de største nettotab som følge af de ændringer, der lå bag de to overgangsordninger vedrørende uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov. Skattestigninger, der overstiger den tildelte ramme, eller foretages uden ansøgning herom, er underlagt skattesanktion.

Der etableres endvidere en tilskudsordning til kommuner, som gennemfører en nedsættelse af indkomstskatten uden forhøjelser af andre skatter. Ved tildeling af tilskud vil der blive lagt vægt på, at skatten sættes ned i kommuner med en høj skatteprocent. Fristen for ansøgning om tilskud til skattenedsættelse i 2021 er den 4. september 2020.

I de kommende år kan der ligeledes søges om brug af årets ramme til skatteforhøjelser samt tilskud til skattenedsættelser. Skattetilpasninger, som ikke er omfattet af de to ansøgningsordninger, er underlagt skattesanktionen, hvor evt. skattestigninger på landsplan medfører en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet, hvoraf en del er individuelle sanktioner til kommuner med skattestigninger, mens den resterende del er kollektiv og afregnes med alle kommuner efter folketal.

Effektiviseringsstrategi 2021

Effektiviseringsstrategien skal bidrage med råderum under servicerammen til at medfinansiere kommunens demografibetingende udgifter, ny kernevelfærd, mulighed for at håndtere bevillinger, der udløber og eventuelle skæve DUT-sager. Med indkaldelsescirkulæret for Budget 2021 er det besluttet, at effektiviseringsmåltallet for 2021 udgør 366,6 mio. kr. Heraf skal 26,8 mio. kr. findes på tværgående indkøb.

Ved publicering af augustindstillingen for Budget 2021 er der fundet tværgående indkøbseffektiviseringer for 22,5 mio. kr. Det er 4,2 mio. kr. lavere end det forudsatte indkøbsmåltal og skyldes forsinkede udbud. Som konsekvens bidrager effektiviseringsstrategien 2021 samlet set med varige serviceeffektiviseringer i 2021 svarende til 362,3 mio. kr. De forsinkede udbud forventes gennemført ultimo 2020.

Det bemærkes, at trods den lavere gevinstrealisering i år har det fireårige indkøbsprogram fra 2018-2021 leveret varige serviceeffektiviseringer på 118,8 mio. kr., hvilket er 11,8 mio. kr. mere end det samlede forudsatte måltal (107,0 mio. kr.) i investeringsforslaget fra Budget 2017.

Økonomiforvaltningen har tilpasset effektiviseringsmåltallet til Budget 2021 og de stigende profiler i indstillingen, så de svarer til de faktisk indgåede indkøbsaftaler, jf. bilag 6. Når de forsinkede udbud er forhandlet på plads, vil de tilhørende effektiviseringer kunne prioriteres et-årigt ifm. forhandlingerne om Overførselssagen 2020-2021 og varigt kunne prioriteres i forhandlingerne om Budget 2022.

Status på investeringspuljerne

Økonomiudvalget skal godkende tværgående ansøgninger til investeringspuljen. Med denne indstilling godkendes tre tværgående investeringsforslag, to fra Økonomiforvaltningen (Belysningspakke 2d og Samlokaliseringscase II (Ottiliavej)) og et fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (Effektiv og mere sammenhængende kontrol med bopælsregistreringer og udbetaling af sociale ydelser), som alle indgår i prioriteringen af investeringspuljen under forhandlingerne om Budget 2021, jf. bilag 8 og bilag 9. Forslagene har årligt en samlet effektivisering på 12,2 mio. kr. ved fuld indfasning, og et samlet træk på investeringspuljen på 47,7 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har i alt modtaget 13 ansøgninger til investerings- og innovationspuljerne forud for forhandlingerne om Budget 2021, inkl. de tre tværgående forslag. Én af ansøgningerne til investeringspuljen (Aktivitetsbaseret indretning i Københavns Ejendomme og Indkøb) indgår som forudsætning for at indfri Økonomiforvaltningens effektiviseringsmåltal for 2021. Forslaget blev godkendt af Økonomiudvalget 26. maj 2020. Ansøgningen har et investeringsbehov på 2,6 mio. kr. på anlæg og fremgår af bilag 7. De øvrige investeringsforslag, som tildeles midler ved Budget 2021, vil kunne medgå til indfrielse af forvaltningernes effektiviseringsmåltal fra 2022.

Samlet set ansøges der om midler fra investeringspuljen og innovationspuljen for 95,1 mio. kr. Der kan ske justeringer i omfanget af forslag mv. frem mod Økonomiudvalget forelægges ansøgningerne den 25. august, bl.a. som følge af fagudvalgsbehandling. Alle investerings- og innovationsforslag offentliggøres på budgetnotathjemmesiden forud for forhandlingerne.

Det bemærkes, at der skal anvises service- og anlægsmåltal til udmøntningen af investeringspuljerne ifm. Budget 2021. Udmøntes der midler til alle indkomne forslag, resterer der 159,7 mio. kr. af investeringspuljerne. De overskydende midler kan disponeres i budgetforhandlingerne om Budget 2021.  

Puljer i budgetforslag 2021

I budgetforslaget indgår en række afsatte puljer under Økonomiudvalget, som udmøntes med Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2021 (TÆF), med budgetaftalen eller i løbet af budgetåret, jf. tabel. 

Tabel. Puljer indarbejdet i budgetforslag 2021

Centrale puljer i budgetforslaget for 2021 er nærmere beskrevet i bilag 2.

Budgetmodel for modtagelse af flygtninge og familiesammenførte

I augustindstillingen for Budget 2019 blev der vedtaget en budgetmodel, der tildeler udvalgene midler til dækning af udgifter til ankomne flygtninge og familiesammenførte i årene efter ankomst til kommunen. Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen foretaget et serviceeftersyn af budgetmodellen for modtagelse af flygtninge med afsæt i regnskabsresultatet for 2019.

Der er mellem forvaltningerne enighed om, at der ikke foretages ændringer i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Børne- og Ungdomsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets budget og enhedspriser for flygtningeudgifter. For Socialudvalget er der på baggrund af serviceeftersynet foretaget ændringer i de ydelser, der omfattes af budgetmodellen, og de beregnede enhedspriser reduceres på den baggrund med samlet set 650 t.kr. i 2021, jf. bilag 14.

Efter integrationsprogrammet, dvs. maksimalt efter fem år, udgår flygtninge og familiesammenførte af budgetmodellen og udgifterne finansieres inden for udvalgenes ramme på lige fod med andre borgere i Københavns Kommune. Flygtninge og familiesammenførte vil dermed indgå i kommunens demografimodel. 2021 er det første budgetår hvor flygtninge og familiesammenførte vil overgå til udvalgenes ramme og indgå i kommunens demografimodel, jf. bilag 14. Merudgifterne til flygtninge og familiesammenførte, der de kommende år overgår fra flygtningemodellen til demografiregulering, udgør 1,6 mio. kr. i 2021, 3,0 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. i 2024.

Der foretages en fornyet revurdering af budgetmodellen for modtagelse af flygtninge og familiesammenførte forud for Budget 2023.

Pulje til genopretning af veje og broer mv.

For at forhindre yderligere nedslidning af vejene er der med indkaldelsescirkulæret for Budget 2021 indarbejdet en pulje på 167,3 mio. kr. svarende til skønnet for den årlige nedslidning af veje og broer mv. Puljen kan udmøntes med vedtagelsen af Budget 2021.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i foråret 2020 foretaget en ny vurdering af genopretningsprogrammet Et løft til vejene. Heraf fremgår det, at såfremt det eksisterende efterslæb skal være indhentet i 2029, er der et årligt budgetbehov på 519 mio. kr. i perioden 2021-2029.

Når der er taget højde for Teknik- og Miljøudvalgets afsatte budgetter i perioden 2021-2029 til genopretningen af vejene på 324,7 mio. kr. årligt og puljen fra indkaldelsescirkulæret på 167,3 mio. kr. i 2021, er der et resterende budgetbehov i 2021 på 27 mio. kr.

Det bemærkes, at eksekveringen det årlige budgetbehov forudsætter, at der prioriteres tilsvarende anlægsmåltal.

Afsættelse af afledt drift til to anlægsprojekter

Der afsættes afledte driftsudgifter til to endnu ikke færdiggjorte anlægsprojekter under Kultur- og Fritidsudvalget, der forventes ibrugtaget i hhv. 2021 og 2022, og som der ikke tidligere er afsat driftsmidler til. Det drejer sig om driftsudgifter til en park – og aktivitetsring, som anlægges i forbindelse med etableringen af permanent skøjtehal på Østerbro og helhedsplan for Gasværksgrunden og forventes løbende ibrugtaget fra 2021 og frem til 2023 (besluttet med Overførselssagen 2015-2016) samt driftsudgifter til et klubhus i Mimersparken, der forventes ibrugtaget i 2022 (besluttet med Overførselssagen 2012-2013). Midlerne reserveres i puljen til afledt drift under Økonomiudvalget udmøntes løbende til Kultur- og Fritidsudvalget, når anlægsprojekterne ibrugtages jf. bilag 2.

Reel kasse

I forbindelse med augustprognosen for 2020 er kommunens reelle kasse opgjort til 1.115 mio. kr. Det tilstræbes, at den reelle kasse løbende udgør mindst 700 mio. kr., og muligheden for finansiering fra reel kasse til Budget 2021 vil fremgå af budgetnotat forud for budgetforhandlingerne. Ændringer i den reelle kasse siden Overførselssagen 2019-2020 er beskrevet i bilag 2.

Budgetnotater vedr. need to mv. til budgetforhandlingerne

Med indkaldelsescirkulæret for Budget 2021 blev det besluttet, at forvaltningerne skal udarbejde budgetnotater vedr. need to, rettidig omhu, 1-3 specifikke udfordringer samt sager henvist fra Økonomiudvalget/Borgerrepræsentationen, overførselssager og budgetforhandlinger til de politiske forhandlinger om Budget 2021.  Økonomiforvaltningen er i dialog med fagforvaltningerne om budgetnotaterne. Budgetnotaterne vil blive uploadet på kommunens hjemmeside for budgetnotater forud for budgetforhandlingerne.

Den faseopdelte budgetproces

For at sikre at kommunerne set under ét overholder økonomiaftalens rammer for service, anlæg og skatter, koordinerer KL kommunernes budgetter som led i den faseopdelte budgetproces frem mod den endelige vedtagelse af de kommunale budgetter senest den 15. oktober 2020. Koordineringen kan medføre behov for, at den enkelte kommune justerer budgettet for 2021. Med indstillingen bemyndiges Økonomiforvaltningen i lighed med tidligere år til efter behov at reperiodisere anlægsmidler og foretage justeringer af teknisk karakter mellem styringsområder, såfremt kommunernes samlede budgetter for 2021 overskrider rammerne i Aftale om kommunernes økonomi for 2021.

Økonomi

Indstillingen medfører en række økonomiske ændringer, jf. sagsfremstillingen som besluttes med Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af budgettet den 1. oktober 2020.

Ændringerne er beskrevet i bilag 2 og det samlede budgetforslag fremgår af bilag 3. En samlet opgørelse af ændringerne fremgår af bilag 4.

Videre proces

Budgetforslag 2021 sendes i høring hos Ældrerådet, Lokaludvalgene, Handicaprådet, Dialogforum, Udsatterådet, Frivilligrådet og Ungepanelet med høringsfrist mandag den 31. august 2020. Høringssvarene vil herefter blive sendt til Borgerrepræsentationens medlemmer.

Kommunernes budgetforslag skal undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen/Borgerrepræsentationen med mindst tre ugers mellemrum. Dette skal sikre, at medlemmerne af Borgerrepræsentationen får mulighed for at forholde sig til budgettet på grundlag af et sammenhængende og prioriteret oplæg, og kan tage stilling til budgetforslaget med kendskab til de ønsker, der er fremkommet fra Borgerrepræsentationens medlemmer.

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen den 27. august 2020 og er udgangspunkt for forhandlingerne om Budget 2021.

Fristen for indgåelse af budgetaftale og for ændringsforslag til budgetforslag 2021 er den 14. september 2020 kl. 12. Fristen for underændringsforslag er den 23. september 2020 kl. 12. Økonomiudvalget er undtaget fra disse frister.

Københavns Kommunes budget for 2021 vedtages af Borgerrepræsentationen den 1. oktober 2020.

Økonomiforvaltningen står til rådighed for alle Borgerrepræsentationens medlemmer, såfremt der er spørgsmål til kommunens budget, produkterne til budgettet, processen for vedtagelsen af budgettet mv. Medlemmerne kan henvende sig herom til Økonomiforvaltningens direktion.

Søren Hartmann Hede            /                          Mads Grønvall