Mødedato: 27.08.2020, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Udgifter relateret til COVID-19

Se alle bilag

COVID-19 medfører en række merudgifter for Københavns Kommune. Merudgifterne er direkte relateret til nye kommunale opgaver som følge af nedlukningen og den igangværende genåbning af samfundet. Forvaltningerne har i forbindelse med regnskabsprognosen pr. 30. juni 2020 opgjort de faktiske og forventede merudgifter til COVID-19 i 2020.

På service og anlæg forventes der samlet set merudgifter for 544,6 mio. kr., hvoraf 323,6 mio. kr. er faktiske udgifter i 1. halvår 2020, mens 221,0 mio. kr. er forventet forbrug i 2. halvår 2020. Skønnet for 2. halvår 2020 er forbundet med stor usikkerhed. Med denne sag udmøntes der 315,2 mio. kr. til dækning af udgifter afholdt i 1. halvår 2020 på service og anlæg. Derudover reserveres der 107,4 mio. kr. til delvis afdækning af forventede udgifter i 2. halvår 2020.

På overførsler forventes der samlet set merudgifter for i alt 957,1 mio. kr. i 2020, som primært skyldes stigende ledighed. Med midtvejsreguleringen modtager kommunen 1.234,0 mio. kr. til beskæftigelsesområdet samt overførsler i øvrigt, som kan finansiere merudgifterne.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2021 får kommunen tilbagebetalt 29,6 mio. kr. af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som skal anvendes til yderligere praktikpladser i 2020. Forvaltningerne skal anvende disse midler til øget aktivitet på praktikområdet i 2020, og eventuelle resterende midler kan finansiere merudgifter relateret til COVID-19 i 2. halvår 2020.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at kommunens afholdte udgifter på service og anlæg i pr. 30. juni 2020 på 315,2 mio. kr. relateret til COVID-19, der endnu ikke er bevillingsmæssigt kompenseret, dækkes af henholdsvis kompensation fra staten på 147,0 mio. kr., puljerne til uforudsete udgifter på 80,6 mio. kr., reduktion i modregning af parkeringsindtægter i 2021 (betalingsparkering) på 44,2 mio. kr. samt mindreforbrug i det ordinære regnskab i 2020 på 43,5 mio. kr., jf. tabel 5,
  2. at der foretages en reservation i reel kasse på 107,4 mio. kr. svarende til halvdelen af de forventede udgifter på service og anlæg for 2. halvår, jf. tabel 6,
  3. at der oprettes en pulje under Økonomiudvalget finansieret af tilbagebetalingen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra staten på 29,6 mio. kr. Puljen reserveres til udgifter til ekstra praktikpladser og sekundært reserveres midlerne til COVID-19 relaterede udgifter i 2. halvår 2020,
  4. at der følges op på faktisk afholdte udgifter pr. ultimo august 2020 og at der i oktoberprognosen forelægges status på faktisk afholdte udgifter pr. ultimo september 2020 samt forventede udgifter resten af året 2020.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

COVID-19 medfører en række merudgifter for Københavns Kommune. Merudgifterne er direkte relateret til nye kommunale opgaver som følge af nedlukningen og den igangværende genåbning af samfundet. Udgifterne er en konsekvens af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og opretholdelse af driften.

I overensstemmelse med overførselssagen 2019-2020 er de samlede faktiske og forventede COVID-19 relaterede centrale og decentrale mer- og mindreudgifter i 2020 opgjort i forbindelse med augustprognosen. I samme aftale blev puljen til uforudsete udgifter på service og anlæg genopbygget, således at der er reserveret 80,6 mio. kr. til håndtering af COVID-19 udgifter.

I Aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er der afsat midler til kompensation for kommunernes udgifter i relation til COVID-19 i 2020. Københavns Kommunes andel af kompensationen udgør 147,0 mio. kr. Desuden er kommunernes udgifter til AUB (arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) nedsat med 266 mio. kr. i 2020, hvoraf Københavns Kommune modtager 30 mio. kr. Midlerne skal øge antallet af praktikpladser, så elever på erhvervsuddannelserne har større sikkerhed for at få en læreplads trods COVID-19. Det er aftalt, at eventuelle overskydende midler kan anvendes til kompensation for udgifter i relation til COVID-19. Slutteligt er der med midtvejsreguleringen afsat midler til beskæftigelsesområdet og øvrige overførsler for 1.234,0 mio. kr.

Løsning

Udgifter som følge af COVID-19 frem til 30. juni 2020 håndteres bevillingsmæssigt i nærværende indstilling, ligesom der reserveres midler til delvis håndtering af forventede udgifter resten af året. Desuden fastlægges retningslinjerne for den fortsatte opfølgning på COVID-19 relaterede udgifter i resten af 2020.

Forvaltningernes faktiske forbrug i 1. halvår samt forventningerne til forbruget i 2. halvår fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Nettomerudgifter relateret til COVID-19 (mio. kr.)

Styringsområde

Faktisk forbrug 1. halvår

Forventet forbrug 2. halvår

I alt

Service

322,6

215,1

537,6

Anlæg

1,1

5,9

7,0

Service og anlæg i alt

323,6

221,0

544,6

Overførsler

2,0

1.002,6

1.004,6

Efterspørgselsstyret indsats

-5,0

-37,5

-42,5

Affaldsområdet (hvile i sig selv)

-5,0

0,0

-5,0

Overførsler mv. i alt

-8,0

965,1

957,1

Forvaltningernes faktiske udgifter på service og anlæg relateret til COVID-19 i 1. halvår 2020 medfører et finansieringsbehov på 323,6 mio. kr., hvoraf der allerede er givet budget på 8,4 mio. kr.  I 2. halvår forventes der yderligere udgifter på service og anlæg for 221,0 mio. kr.

På overførsler mv. forventes der for hele året udgifter for 957,1 mio. kr., som primært kan henføres til stigende ledighed på beskæftigelsesområdet.

Det bemærkes, at de opgjorte udgifter for 2. halvår er forbundet med stor usikkerhed.

Service
Regeringen og KL har indgået aftale om, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19 relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd. Sigtepunktet for kommunens serviceramme for regnskabssanktion er således ekskl. merudgifter som følge af COVID-19.

Københavns Kommune har pr. 30. juni 2020 merudgifter på service for i alt 456,0 mio. kr., som delvist modsvares af mindreudgifter på 133,5 mio. kr., hvormed der er et finansieringsbehov på 322,6 mio. kr. En stor del af merudgifterne vedrører merarbejde, vikarer mv., værnemidler samt behov for ekstra rengøring, jf. tabel 2. Udgifterne er uddybet i bilag 1.

Tabel 2. Udgifter på service relateret til COVID-19 fordelt på områder og bruttoficeret (mio. kr.)

Område

Faktisk forbrug

Forventet forbrug

I alt

1. halvår

2. halvår

Merudgifter

 

 

Boliger, lokaler mv.

21,5

10,7

32,1

Isolationsboliger

5,9

6

11,9

Lokaleudlejning mv. (tabte indtægter)

40

20,2

60,1

Merarbejde, vikarer mv.

100,1

49,1

149,2

Parkeringsområdet (tabte indtægter)

58,7

7,3

66

Rengøring

62,6

67,2

129,8

Stigende ledighed (aktivering mv.)

0

5

5

Værnemidler

68,1

54,5

122,6

Øvrige merudgifter, herunder mindreindtægter på forældrebetaling samt udgifter i de selvejende institutioner

99,1

53,6

152,7

Merudgifter i alt

456

273,5

729,5

Mindreudgifter

 

 

Lavere varekøb under nedlukningen i BUU

-40

-24,8

-64,8

Personale og løn

-35,8

-13,6

-49,4

Vederlagsfri fysioterapi

-5

0

-5

Øvrige mindreudgifter, herunder aflysning af aktiviteter for børn og unge samt lavere optag af nye børn i institutioner

-52,7

-20

-72,7

Mindreudgifter i alt

-133,5

-58,4

-191,9

Service i alt

322,6

215,1

537,6

 

For hele 2020 forventes der udgifter relateret til COVID-19 for 537,6 mio. kr. Dermed er der, udover de faktisk afholdte udgifter, forventede udgifter for 2. halvår på 215,1 mio. kr. Det er særligt Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) samt Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) der har merudgifter, primært på områderne vedrørende merarbejde, vikarer mv., rengøring samt værnemidler.

Tabel 3. Udgifter på service relateret til COVID-19 for hele 2020 fordelt på udvalg og bruttoficeret (mio. kr.)

Udvalg

Merudgifter

Mindreudgifter

I alt

BIU

17,0

-8,2

8,8

BUU

333,7

-126,7

207,0

KFU

73,8

-19,2

54,6

SUD

66,5

-4,4

62,1

SOU

124,4

-16,4

108,0

TMU

78,3

-7,0

71,3

ØU

35,9

-9,9

25,9

I alt

729,5

-191,9

537,6

BIU = Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, KFU = Kultur- og Fritidsudvalget, SUD = Socialudvalget, TMU = Teknik- og Miljøudvalget, ØU = Økonomiudvalget.

Af bilag 1 fremgår en samlet opgørelse af de faktiske og forventede mer- og mindreudgifter som følge af COVID-19.

Anlæg
Der er opgjort faktiske udgifter på anlæg for 1,1 mio. kr. vedrørende lønudgifter til hjemsendte medarbejdere, jf. tabel 4. Derudover forventes der udgifter i 2. halvår for 5,9 mio. kr., primært til faciliteter til udbredt brug af arbejdsbeklædning.

Tabel 4. Udgifter på anlæg relateret til COVID-19 fordelt på områder og bruttoficeret (mio. kr.)

Område

Faktisk forbrug

1. halvår

Forventet forbrug

2. halvår

I alt

Merudgifter

Boliger, lokaler mv.

0,0

4,9

4,9

Merarbejde, vikarer mv.

1,1

0,5

1,5

Øvrige merudgifter

0,0

0,5

0,5

Anlæg i alt

1,1

5,9

7,0

Håndtering af udgifter på service og anlæg
På service og anlæg er der et finansieringsbehov for 1. halvår på 323,6 mio. kr. Dette er delvist dækket af tidligere udmøntning af puljen til uforudsete udgifter på 8,4 mio. kr. De resterende 315,2 mio. kr. foreslås finansieret af kompensationen fra staten på 147,0 mio. kr., reduktion i modregning i parkeringsindtægter i 2021 på 44,2 mio. kr., puljerne til uforudsete udgifter på 80,6 mio. kr. samt mindreforbrug i det ordinære regnskab, som er tilført reel kasse, jf. tabel 5.

Den lavere statslige modregning i parkeringsindtægter i 2021 skyldes de realiserede mindreindtægter i 1. halvår 2020 på betalingsparkering på ligeledes 44,2 mio. kr.

Tabel 5. Håndtering af udgifter på service og anlæg frem til 30. juni 2020

 

Mio. kr.

Finansieringsbehov

 

Faktisk forbrug pr. 30. juni 2020

323,6

Udmøntning af puljen til uforudsete udgifter 26. marts 2020

-8,4

Resterende finansieringsbehov i alt

315,2

Finansiering

 

Kompensation fra kommuneaftale t.o.m. 10. maj

147,0

Lavere modregning af parkeringsindtægter i 2021 (betalingsparkering)

44,2

Udmøntning af midler fra puljen til uforudsete udgifter

80,6

Mindreforbrug i regnskab 2020 som er tilført reel kasse.

43,5

Finansiering i alt

315,2

KL og Regeringen vil i efteråret 2020 gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes udgifter til COVID-19 i 2020. Som følge af usikkerhederne om opgørelsen af COVID-19 udgifter, om kommunens ordinære regnskabsresultat ekskl. COVID-19, samt om størrelsen på yderligere kompensation fra staten reserveres der midler i reel kasse, svarende til halvdelen af det forventede forbrug for 2. halvår ekskl. modregning i parkeringsindtægter på 214,9 mio. kr.

Tabel 6. Finansieringsbehov for forventede udgifter på service og anlæg 2. halvår 2020

 

Mio. kr.

Forventet forbrug 2. halvår

221,0

Lavere modregning af parkeringsindtægter i 2021 (betalingsparkering), 2. halvår

-6,1

Forventet forbrug 2. halvår inkl. modregning

214,9

Reservation i reel kasse

107,4

Håndtering af udgifter til værnemidler
KL og regeringen har aftalt, at kommunerne kompenseres fuldt ud for indkøb via det fælleskommunale værnemiddel indkøb KVik, mens øvrige indkøb indtil videre er kompenseret frem til 10. maj.

Da udgifterne til værnemidler håndteres særskilt i Økonomiaftalen og for at sikre at Københavns Kommune anvender værnemidler tildelt via KVik, er det besluttet i Økonomikredsen, der består af økonomidirektører fra alle syv forvaltninger. I at samle udgifterne til værnemidler i Center for Indkøb under Økonomiudvalget. Den praktiske håndtering af samling af udgifterne sker frem mod oktoberprognosen.

Der er opgjort udgifter for 68,1 mio. kr. i 1. halvår til værnemidler. Dertil kommer forventede udgifter for 2. halvår på 54,5 mio. kr. Disse udgifter skal kvalificeres, herunder hvor meget der indkøbes via KVik, da kommunen kompenseres for disse indkøb. Der foretages en konsolidering af opgørelsen af udgifterne frem mod oktoberprognosen.

Udgifterne til værnemidler i 1. halvår på 68,1 mio. kr. er afsat i en pulje under Økonomiudvalget.

Overførsler mv.
Netto forventes der merudgifter for 957,1 mio. kr. på overførsler mv. for hele året, jf. tabel 7. Heraf er der mindreudgifter for 5,0 mio. kr. på affaldsområdet som skal hvile i sig selv og 42,5 mio. kr. på efterspørgselsstyret indsats. Dermed udestår der finansiering af 1.004,6 mio. kr. på overførsler. Heraf udgør 1.001,0 mio. kr. stigende ledighed som er dækket af budgetgarantien, der indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for stigende ledighed, når de faktiske udgifter er kendt.

Tabel 7. Udgifter på overførsler mv. relateret til COVID-19 fordelt på områder og bruttoficeret (mio. kr.)

Område

Forventet forbrug 2020

Merudgifter på overførsler

 

Boliger, lokaler mv.

3,2

Merarbejde, vikarer mv.

0,4

Stigende ledighed

1.001,0

Overførsler i alt

1.004,6

Stigende ledighed (aktivering mv.) - indsats

12,5

Merudgifter i alt

1.017,1

Mindreudgifter

 

Affaldsområdet (hvile i sig selv)

-5,0

Beskæftigelsestilbud - indsats

-55,0

Mindreudgifter i alt

-60,0

Overførsler mv. i alt

957,1

Håndtering af udgifter til overførsler
Der er et finansieringsbehov på 1.004,6 mio. kr. for hele året til overførsler. Der er frembragt finansiering til de forventede udgifter for hele 2020, da der med midtvejsreguleringen er modtaget 1.234,0 mio. kr. til beskæftigelsesområdet samt overførsler i øvrigt, jf. tabel 8.

Tabel 8. Håndtering af udgifter til overførsler

 

Mio. kr.

Forventet finansieringsbehov til overførsler

1.004,6

Finansiering af overførsler

 

Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud

924,8

Midtvejsregulering af overførsler

309,2

Finansiering til merudgifter på beskæftigelsesområdet og overførsler mv. i alt

1.234,0

Det bemærkes, at der i augustprognosen er reserveret 1.184,0 mio. kr. til håndtering af de samlede forventede merudgifter på efterspørgselsstyrede overførsler under et.

En uddybning af de afholdte og forventede udgifter for service, anlæg og overførsler mv. fremgår af bilag 1.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
I Økonomiaftalen for 2021 blev KL og staten enige om, at kommunerne får tilbageført overskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på 0,6 mia. kr. i 2020. Midlerne tilbageføres som en bidragsnedsættelse, hvoraf Københavns Kommune modtager 29,6 mio. kr. vedr. AUB. Dette tilskud skal primært understøtte, at kommunerne kan opretholde praktikpladser og dermed understøtte rekrutteringen af velfærdsmedarbejdere. Eventuelt uforbrugte beløb skal anvendes til at kompensere kommunens merudgifter til COVID-19.

Som følge af de tilbageførte midler fra AUB, oprettes der en pulje under Økonomiudvalget på 29,6 mio. kr. Puljen reserveres til udgifter til ekstra praktikpladser i forvaltningerne. Forvaltningerne skal i forbindelse med oktoberprognosen oplyse omfanget af nye praktikpladser, som skal finansieres af puljen. Eventuelle resterende midler anvendes til COVID-19 relaterede udgifter.

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 2.

Økonomi

Jf. løsningsafsnittet udmøntes der på service og anlæg 315,2 mio. kr. i 2020, heraf udgør 43,5 mio. kr. et træk på reel kasse.

Der reserveres derudover 107,4 mio. kr. i reel kasse til finansiering af forventede udgifter i 2. halvår 2020 på service og anlæg.

De bevillingsmæssige ændringer i sagen fremgår af bilag 2.

Videre proces

Forvaltningerne følger op på det faktiske forbrug relateret til COVID-19 pr. 31. august 2020 og pr. 30. september 2020. Derudover vil Økonomiudvalget blive forelagt fornyet status på det forventede forbrug for hele året i forbindelse med oktoberprognosen.

KL og regeringen vil i efteråret indgå forhandlinger om eventuel yderligere kompensation som følge af COVID-19 relaterede udgifter.

 

Søren Hartmann Hede              /Mads Grønvall

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at kommunens afholdte udgifter på service og anlæg i pr. 30. juni 2020 på 315,2 mio. kr. relateret til COVID-19, der endnu ikke er bevillingsmæssigt kompenseret, dækkes af henholdsvis kompensation fra staten på 147,0 mio. kr., puljerne til uforudsete udgifter på 80,6 mio. kr., reduktion i modregning af parkeringsindtægter i 2021 (betalingsparkering) på 44,2 mio. kr. samt mindreforbrug i det ordinære regnskab i 2020 på 43,5 mio. kr., jf. tabel 5,
  2. at der foretages en reservation i reel kasse på 107,4 mio. kr. svarende til halvdelen af de forventede udgifter på service og anlæg for 2. halvår, jf. tabel 6,
  3. at der oprettes en pulje under Økonomiudvalget finansieret af tilbagebetalingen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra staten på 29,6 mio. kr. Puljen reserveres til udgifter til ekstra praktikpladser og sekundært reserveres midlerne til COVID-19 relaterede udgifter i 2. halvår 2020,
  4. at der følges op på faktisk afholdte udgifter pr. ultimo august 2020 og at der i oktoberprognosen forelægges status på faktisk afholdte udgifter pr. ultimo september 2020 samt forventede udgifter resten af året 2020.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2020

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. august 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top