Mødedato: 27.08.2015, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevillingsmæssige ændringer pr. august 2015

Se alle bilag
Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,    

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 478,0 mio. kr. i 2015, godkendes, jf. bilag 1-5,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 194,4 mio. kr. (kasseopbygning) i 2015 godkendes, jf. bilag 6,
  3. at der udmøntes DUT-midler til udvalgene på netto 15,8 mio. kr., jf. bilag 7, samt at servicerammen i 2015 for Københavns Kommune opjusteres med 18,8 mio. kr. som følge af DUT. Herudover tilfalder 9,3 mio. kr. kassen,
  4. at der konverteres 18,0 mio. kr. fra anlæg til service i forbindelse med bodelingen mellem Byggeri København og Københavns Ejendomme samt renovering af Kollegiet,
  5. at der konverteres 14,7 mio. kr. fra service til anlæg til nyt IT-system vedrørende ejendomsdrift, udskiftning af signalanlæg samt nødkaldeanlæg og mobile sprinklere,
  6. at der gives og forøges anlægsbevillinger på samlet 68,2 mio. kr. til seks projekter.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

I denne sag er de beslutninger medtaget, der ikke kan ændres af udvalget alene, og som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, jf. bilag 1-5.  

Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 6 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt. 

Af bilag 7 fremgår omplaceringer vedr. DUT, der har likviditetseffekt.

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1. 

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2015 (1.000 kr.)

Udvalg

Omplaceringer uden likviditetseffekt, brutto

(Bilag 1-5)

Likviditetseffekt af omplaceringer med modpost på likvide aktiver

(Bilag 6)

DUT

(Bilag 7)

Påvirkning af udvalgenes/

kommunens servicemåltal

(Bilag 1-7)

Økonomiudvalget

125.407

91.324

 

-27.340

Sundheds- og Omsorgsudvalget

8.648

3.274

310 

-8.807

Børne- og Ungdomsudvalget

81.856

 

-899 

-899

Teknik- og Miljøudvalget

125.816

7.781

-31 

-8.229

Kultur- og Fritidsudvalget

5.944

21.896

-9 

1.049

Socialudvalget

20.551

70.128

-545 

31.646

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

505

 

16.939 

16.239

Beredskabet

 

 

 

0

Borgerrådgiveren

 

 

 

0

Revisionen

 

 

 

0

Servicebufferpuljen

 

 

 

15.169

Omplaceringer mellem udvalg

109.287

 

 

 

I alt

478.014

194.403

15.765

 

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt
Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:  
 

  • Økonomiudvalget omplacerer 76,5 mio. kr. mellem Byggeri København og Københavns Ejendomme blandt andet som følge af bodelingen i forbindelse med oprettelsen af Byggeri København. Derudover omplaceres puljen til grundkøb i Nordhavnen på 25,0 mio. kr. til Københavns Ejendomme.
  • Teknik- og Miljøudvalget omplacerer 124,8 mio. kr. fra anlæg til finansposter vedrørende Nordhavnsvejs tilkoblingsanlæg som følge af særlige statslige regler, som fastslår, at aktiviteten ikke skal konteres som anlæg, hvilket fordrer ny bogføringspraksis.
  • Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 73,0 mio. kr. vedrørende den ændrede pris- og lønfremskrivning, som blev indarbejdet i den første sag om bevillingsmæssige ændringer 2015. I nærværende sag fordeler Børne- og Ungdomsudvalget korrektionen på de enkelte bevillinger under udvalget.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt
Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:   

  • Omplacering på 20,3 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget (Byggeri København) vedrørende samling af aflastningstilbud til børn med handicap (Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2013). Tilbuddene samles på Hans Knudsens Plads.
  • Omplacering på 19,0 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Socialudvalget som følge af ny praksis vedrørende ledsagelse. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har præciseret, at det ikke er lovligt at opkræve betaling hos borgere med handicap og sindslidelse til at dække rejse- og opholdsudgifter til ledsagere. På grund af præciseringen risikerer kommunen søgsmål, og der blev i overførselssagen 2014-2015 afsat en pulje under Økonomiudvalget med henblik på udmøntning til Socialudvalget.
  • Omplacering på 9,0 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med indfrielse af lån vedrørende Huset William som foretages i forbindelse med salget af Huset William og en optimering af kommunens gældsafdrag, således at gælden med den højeste forrentning afdrages først, her lånet i Huset William.
  • Omplacering på 8,6 mio. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget vedrørende deponering for leje af midlertidige pavilloner på skole- og daginstitutionsområdet samt deponering for leje af areal til legeplads for daginstitution.
  • Omplacering på 4,2 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Socialudvalget som følge af implementering af ny lovgivning vedrørende merudgiftsydelsen.

Omplaceringer med modpost på kassen
Der sker en teknisk tilpasning af budgettet uden reel kasseeffekt på en række finansposter. Omplaceringer i denne sag medfører en kassereduktion på 36,2 mio. kr., der enten alene har midlertidig effekt på kassebeholdningen eller som allerede var indregnet i reel kasse, herunder:  

  • Modregning i statstilskud i 2015 vedrørende parkeringsindtægter i 2014 på -66,8 mio. kr. Beløbet er tidligere indregnet i reel kasse.
  • Lavere indtægt fra grundskyld på -59,0 mio. kr. på grund af vurderingsændringer efter budgetvedtagelsen. Beløbet er tidligere indregnet i reel kasse.
  • Reperiodisering af indskud i Landsbyggefonden i Socialudvalget på 48,7 mio. kr. fra 2015 til 2016. Overførslen medfører alene en midlertidig kasseopbygning, der modsvares af et tilsvarende kassetræk i 2016.
  • Midtvejsregulering af tilskud og udligning på 15,8 mio. kr. fra lov- og cirkulæreprogrammet (DUT).
  • Reperiodisering af midler til deponering i Socialudvalget på 20,0 mio. kr. Overførslen medfører alene en midlertidig kasseopbygning, der modsvares af et tilsvarende kassetræk i 2016. Budgettet skal anvendes i 2016 til 56 bofællesskabspladser.
  • Bortfald af internt lån til indkøb af sygetransportkøretøjer på 14,0 mio. kr. som følge af, at Københavns Brandvæsen ikke vandt udbuddet.
  • Tilpasning af udgiftsbudgettet for Københavns Ejendommes administrationsbidrag til anlægsprojekter på -11,0 mio. kr., så det stemmer overens med de faktiske administrationsudgifter i det enkelte år.
  • Internt lån til Koncernservice til styrkelse af IT-sikkerhed på -9,5 mio. kr., jf. Borgerrepræsentationen den 30. april 2015. Forvaltningernes budgetkorrektioner (tilbagebetalingen af det interne lån) indarbejdes sammen med driftsbevillingen i august indstillingen.
  • Øvrige tilpasninger på samlet 11,8 mio. kr.

Bevillingsændringer med reel kassevirkning
Der tilføres i denne sag samlet netto 230,6 mio. kr. kassen i 2015. Omplaceringerne vedrører følgende:  

  • Endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2014 på 138,3 mio. kr. som følge af at landsdelens udgifter i 2014 var højere end forudsat. Samt midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud på -18,8 mio. kr. som følge af nyt lavere skøn for merudgiftsbehovet i 2015 for hele landet og midtvejsregulering af særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden på -1,4 mio. kr.
  • Midtvejsregulering af tilskud og udligning på 77,3 mio. kr. som består af dels 9,4 mio. kr. fra lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), dels 67,9 mio. kr. fra regulering af kommunal medfinansiering vedr. sundhedsvæsenet.
  • Regulering af tilskud for 2014 til delvis dækning af tilbagebetalinger på grundskyld på 20,8 mio. kr. Baggrunden er, at KL og staten i 2012 indgik en aftale om delvis kompensation til kommunerne til tilbagebetaling af grundskyld grundet fejl i SKAT’s behandling af sager vedrørende fradrag for forbedringer.
  • Forøgelse af budget til tilbagebetaling af momsrefusion på -12,5 mio. kr. på baggrund af ny beregning af momseffekten af kommunens eksterne huslejeindtægter.
  • Ekstraordinært integrationstilskud på 8,8 mio. kr.
  • Rentebesparelse gennem fremrykning af ejerindskud i metroselskabet på 5,7 mio. kr.
  • Øvrige mindre tilpasninger på 12,4 mio. kr.

DUT
I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2014 og 2015 indgår reguleringer af kommunernes bloktilskud under ét på 246,5 mio. kr. vedrørende ny og ændret lovgivning i 2015 (DUT). Københavns Kommunes andel af reguleringen udgør i 2015 10,183 pct. og dermed reguleres kommunens bloktilskud med 25,1 mio. kr. i 2015.

I forbindelse med Københavns Kommunes DUT-proces har forvaltningerne i august 2015 indmeldt de økonomiske konsekvenser af de enkelte lovændringer. Reguleringerne udgør samlet set 15,8 mio. kr. Dette giver en positiv manko (afvigelse) på 9,3 mio. kr. i 2015.

Den positive manko forklares hovedsageligt med, at kompensation på 8,6 mio. kr. på overførsler mv. vedr. beskæftigelsesreformen (lov- og cirkulæreprogram (LCP 80)) lægges i kassen i indeværende år, da Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke forventer, at der vil blive oprettet løntilskudspladser til kontanthjælpsmodtagere i 2015 i Københavns Kommune tilsvarende, hvad der forudsættes i loven. Dette skyldes blandt andet, at kvoteordningen i Københavns Kommune er afskaffet, hvilket fjerner krav til oprettelse af løntilskudspladser. Derudover lægges 0,7 mio. kr. i kassen vedr. Tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere (LCP 60). Dette gøres i henhold til aftale om budget 2014, hvor der blev afsat 2,5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 samt aftale om, at evt. statslig finansiering tilfalder kassen. Servicemåltallet på 0,7 mio. kr. for sagen tilfalder servicebufferpuljen. Herudover tildeles Sundheds- og Omsorgsudvalget en servicebevilling på 0,1 mio. kr. i 2015 til håndtering af budgetreduktion som følge af DUT-sag vedr. Driftsoverenskomst for selvejende hospicer; måltallet trækkes fra servicebufferpuljen. Den samlede påvirkning af servicebufferpuljen er således 0,6 mio. kr.

Tabel 2. Udmøntning af DUT i 2015 (1.000 kr. 2015 p/l)  

Styringsområde

Modtaget DUT-kompensation

Udmelding af DUT til udvalgene

Difference

Service

18.828

18.208

620

Overførsler m.v.

6.150

-2.444

8.594

Aktivitetsbestemt medfinansiering

122

0

122

I alt

25.100

15.764

9.336

 
Københavns Kommune er i flere sager blevet underkompenseret i 2015 på servicerammen. Disse sager er indarbejdet i det respektive udvalgs budget og indgår i augustprognosen. Dette gør sig blandt andet gældende på sager vedr. lov om offentlige veje (LCP 143). En oversigt over de bevillingsmæssige ændringer i 2015 som følge af DUT fremgår af bilag 7. Reguleringen i 2016 og frem sker i forbindelse med budgettet for 2016.

Konvertering fra anlæg til service
Økonomiudvalget konverterer 16,7 mio. kr. fra anlæg til service i forbindelse med bodelingen mellem Byggeri København og Københavns Ejendomme, jf. beslutning på Borgerrepræsentationen den 30. april 2015. 

I forbindelse med renovering af Kollegiet konverterer Socialudvalget 1,3 mio. kr. fra anlæg til service til anvendelse for indtægtstab i forbindelse med renoveringen af tilbuddet (Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2013).

Kollegiet er et hjemløsetilbud, hvor de hjemløse betaler en takst for at benytte Kollegiet. I forbindelse med en helhedsrenovering af Kollegiet i perioden 2015-2016 står et antal værelser tomme, hvilket indebærer, at Kollegiet ikke modtager den budgetterede betaling fra beboerne. Der er afsat midler til finansiering af Kollegiets indtægtstab på anlæg i forbindelse med projekteringen. Det har dermed fra begyndelsen været planlagt, at indtægtstabet skal finansieres af byggesagen. 

Konvertering fra service til anlæg
Økonomiudvalget konverterer 10,0 mio. kr. fra service til anlæg til finansiering af nyt IT-system. I budgetaftalen for 2014 blev der afsat 7,9 mio. kr. til indkøb af et nyt IT-system til understøttelse af en forbedret vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Indkøb af et IT-system kan ikke afholdes indenfor 7,9 mio. kr., og der konverteres derfor 10,0 mio. kr. Finansieringen tilvejebringes via mindreforbrug på administration som følge af vakancer i første halvår (6,0 mio. kr.), merindtægter som følge af lav tomgang primært vedrørende private huslejeindtægter (3,0 mio. kr.)  samt merindtægter fra meropgaver på ejendomsdriftsområdet (1,0 mio. kr.).

Sundheds- og Omsorgsudvalget konverterer 3,7 mio. kr. fra service til anlæg som følge af mindreforbrug på service på 7,3 mio. kr., hvoraf halvdelen tilgår kassen til tværgående prioritering, og halvdelen finansierer anlægsudgifter vedrørende et nødkaldeanlæg og mobile sprinklere. 

Teknik- og Miljøudvalget konverterer 1,0 mio. kr. fra service til anlæg. I forbindelse med anlæg af supercykelstien Ishøjruten ønsker Teknik- og Miljøudvalget at optimere de anlægsarbejder, der skal foretages i krydset Folehaven/Gl. Køge Landevej (fremført cykelsti), så det nedslidte signalanlæg i krydset kan udskiftes samtidig, hvorfor der konverteres 1,0 mio. kr. afsat til udskiftning af signalanlæg til anlægsprojektet vedr. supercykelstien Ishøjruten. Ved at overføre midlerne til anlægsprojektet Supercykelsti Ishøjruten kan Teknik- og Miljøudvalget via et samlet udbud optimere anlægsprojektet på både tid og økonomi. 

Anlægsbevillinger til seks projekter
Grundbudgettet til vedligeholdelse blev tilført 44,0 mio. kr. i overførselssagen 2014-2015. Midlerne blev ved en fejl ikke stjernemarkeret. Midlerne skal anvendes til generel vedligeholdelse på kommunens bygninger, og der gives derfor anlægsbevilling i denne sag. 

Der gives anlægsbevilling på yderligere 10,0 mio. kr. til indkøb af et IT-system til understøttelse af en forbedret vedligeholdelse af kommunens ejendomme, finansieret af Københavns Ejendommes serviceramme i 2015, jf. ovenstående. 

Der gives anlægsbevilling på 9,5 mio. kr. til Koncernservice til styrkelse af IT-sikkerheden, jf. Borgerrepræsentationen den 30. april 2015.  

I forbindelse med Supercykelstiprojektet Ishøjruten ønsker Teknik- og Miljøudvalget jf. ovenstående at få frigivet 1,0 mio. kr.  

Sluttelig ønsker Sundheds- og Omsorgsudvalget to anlægsbevillinger på samlet 3,7 mio. kr. til nødkaldeanlæg og mobile sprinklere jf. ovenstående.

Tabel 3. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

År 2015

Økonomi-

udvalget

Grundbudget til vedligeholdelse på kommunens bygninger

3172 – Københavns Ejendomme – Grundbudget til vedligeholdelse 

6.45.50.3

44.000

Økonomi-

udvalget

Nyt IT-system til understøttelse af en forbedret vedligeholdelse af kommunens ejendomme

3170 - Københavns Ejendomme, anlæg

6.45.51.3

10.000

Økonomi-

udvalget

Styrkelse af IT-sikkerheden

3190 - Koncernservice, anlæg

6.45.52.3

9.490

Teknik- og Miljøudvalget

Udskiftning af signalanlæg i krydset Folehaven/Gl. Køge Landevej ifm. Supercykelstiprojektet Ishøjruten

3400 - Ordinær anlæg

2.28.23.3

1.000

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Udskiftning af nødkaldeanlæg

3230 - Pleje, service og boliger for ældre, anlæg

5.32.32.3

        1.700

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Indkøb og opsætning af mobile sprinklere

3230 - Pleje, service og boliger for ældre, anlæg

5.32.32.3

        1.975

I alt

-

-

-

68.165

Servicemåltal
Udvalgenes servicemåltal korrigeres med 3,7 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-7 som angivet i tabel 1, i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet udgør udvalgets servicemåltal. Med denne sag øges servicebufferpuljen med 15,2 mio. kr., således at puljen udgør 139,3 mio. kr.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 27. august 2015.



Mikkel Hemmingsen                              / Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,    

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 478,0 mio. kr. i 2015, godkendes, jf. bilag 1-5,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 194,4 mio. kr. (kasseopbygning) i 2015 godkendes, jf. bilag 6,
  3. at der udmøntes DUT-midler til udvalgene på netto 15,8 mio. kr., jf. bilag 7, samt at servicerammen i 2015 for Københavns Kommune opjusteres med 18,8 mio. kr. som følge af DUT. Herudover tilfalder 9,3 mio. kr. kassen,
  4. at der konverteres 18,0 mio. kr. fra anlæg til service i forbindelse med bodelingen mellem Byggeri København og Københavns Ejendomme samt renovering af Kollegiet,
  5. at der konverteres 14,7 mio. kr. fra service til anlæg til nyt IT-system vedrørende ejendomsdrift, udskiftning af signalanlæg samt nødkaldeanlæg og mobile sprinklere,
  6. at der gives og forøges anlægsbevillinger på samlet 68,2 mio. kr. til seks projekter.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.



Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. august 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top