Fremrykning af Bustimereduktioner i Københavns Kommune
Fremrykning af Bustimereduktioner i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 27. maj 2004
BR 245/04
Fremrykning af Bustimereduktioner i Københavns Kommune
Fremrykning af Bustimereduktioner i Københavns
Kommune
Indstilling om, at
udkast til brev i sagsfremstillingen sendes som Københavns Kommunes høringssvar
til HURs planer for fremrykning af bustimebesparelser i Københavns Kommune,
samt at høringssvaret tilføjes
en bemærkning om, at Københavns Kommune beklager udviklingen.
(Bygge- og Teknikudvalget)
(Standsningsret)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget
at udkastet til brev i nedenstående sagsfremstilling sendes som Københavns Kommunes høringssvar til HURs planer for fremrykning af bustimebesparelser i Københavns Kommune
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004
Der blev stemt om indstillingen, idet høringssvaret på forslag fra Lars Engberg (A) tilføjes en bemærkning om, at Københavns Kommune beklager udviklingen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
X |
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
|
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Lars Engberg (A) |
X |
|
|
Kim Christensen (A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Indstillingen blev tiltrådt, idet høringssvaret tilføjes en bemærkning om, at Københavns Kommune beklager udviklingen.
Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten tager afstand fra de foreslåede forringelser af den kollektive trafik. Enhedslisten har i forbindelse med budget 2004 foreslået flere midler til den kollektive trafik, så serviceniveauet kan fastholdes."
Karin Storgaard (O) afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig høringssvaret om HUR's planer for f remrykning af busliniebesparelser i Københavns Kommune. Vi er af den opfattelse, at planerne som helhed betyder dårligere busbetjening. Frekvensreduktioner tidlig morgen og sen aften samt øget anvendelse af sommer- og feriedriftsplaner er ikke acceptabelt. Det er ikke den rigtige vej at gå, hvis udviklingen skal vendes. Tilpasninger kan kun ske på linier med meget få passagerer."
Søren Pind (V) og Wallait Khan (V) afgav følgende bemærkning: "Venstre tager afstand fra den forringelse af den kollektive trafik, forslaget er udtryk for. I stedet burde Københavns Kommune træde til for at sikre, at den kollektive trafik ikke yderligere gøres u-attraktiv".
Søren Pind (V) benyttede standsningsretten, og begærede sagen i Borgerrepræsentationen.
RESUME
I HURs budget for 2003 blev det fastlagt, at der skulle ske en reduktion i busdriften svarende til en årlig budgetforbedring på 140 mio. kr. i perioden 2003-6 inklusiv den reduktion der følger af Metroen. Besparelsen blev vedtaget gennemført efter en modificeret virksomhedsøkonomisk strategi på HUR-rådets møde den 28. november 2002.
Strategien indebærer en samlet besparelse på 358.000 bustimer, hvilket svarer til en knap 10 % besparelse af regionens samlede busdrift. Besparelsen i City og brokvartererne er ca. 13 % hvoraf de ca. 9% kan henføres til tilpasninger af busdriften i Metroens næropland. A-busnettet og S-buslinierne blev friholdt for besparelser. Strategien er udarbejdet under medvirken af de 5 amtslige enheder.
Efterfølgende er der opstået et behov for yderligere budgetforbedringer for busdriften. HUR har derfor besluttet at fremrykke de reduktioner af busdriften, der var planlagt til at træde i kraft i 2005.
Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler at HURs principper for og udmøntning af besparelsen tiltrædes. Der har været drøftelser om opgaven mellem HURs administration og Bygge- og Teknikforvaltningen.
Udkast til høringssvar er gengivet under sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
I HURs budget for 2003 blev det fastlagt, at der skulle ske en reduktion i busdriften svarende til en årlig budgetforbedring på 140 mio. kr. i perioden 2003-6 inklusiv den reduktion der følger af Metroen. Besparelsen blev vedtaget gennemført efter en modificeret virksomhedsøkonomisk strategi på HUR-rådets møde den 28. november 2002.
Strategien indebærer en samlet besparelse på 358.000 bustimer, hvilket svarer til en knap 10 % besparelse af regionens samlede busdrift. Besparelsen i City og brokvartererne er ca. 13 % hvoraf de ca. 9% kan henføres til tilpasninger af busdriften i Metroens næropland. A-busnettet og S-buslinierne blev friholdt for besparelser. Strategien er udarbejdet under medvirken af de 5 amtslige enheder.
Efterfølgende er der opstået et behov for yderligere budgetforbedringer for busdriften. HUR har derfor besluttet at fremrykke de reduktioner af busdriften, der var planlagt til at træde i kraft i 2005.
De fremrykkede besparelser for København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner udgør 40 mio. kr.
HUR-administrationens forslag til udmøntning af besparelsen er baseret på, at det nuværende busnet i videst mulig omfang opretholdes – dvs. at besparelserne primært opnås ved hjælp af frekvensreduktioner og ændring af driftsperioden. Forslagene til frekvensændringer er baseret på de enkelte liniers faktiske benyttelse således at reduktionerne falder på linier og tidspunkter, hvor der er lav benyttelse af ruterne.
Overordnet fordeler besparelsesforslagene sig således:
Øget anvendelse af sommer- og feriedriftsplaner 8%
Indskrænkning af drift tidligt morgen og sen aften 8%
Trimning af A-busnet og S-busnet 25%
Driftsreduktion på det lokale busnet 59%
I alt 100%
Det skal specielt nævnes, at besparelsen på A-busnettet primært opnås gennem en mere hensigtsmæssig sammenkædning af de enkelte A-buslinier og gennem justering af driftsplanerne på baggrund af erfaringer med den faktiske benyttelse af A-busnettet.
HUR undersøger pt. de forhold i entreprenørkontrakterne, som
kan have betydning for om besparelserne kan få virkning fra køreplanskiftet i
oktober 2004.
-
Udkast til
høringssvar
"HURs trafikudvalg
Gl. Køge Landevej 3
2500 Valby
Fremrykning af bustimereduktioner i Københavns Kommune
Københavns Kommunes bygge- og teknikudvalg har på sit møde den 5. maj 2004 behandlet HURs forslag til fremrykning af de bustimebesparelser, der er vedtaget af HUR-rådet den 28. november 2002.
Bygge- og Teknikudvalget kan tilslutte sig, at de fremrykkede besparelser i videst muligt omfang gennemføres som ændringer af driftsperioder og frekvenser på det eksisterende linienet.
< p class=MsoNormal>Bygge- og Teknikudvalget vil endvidere opfordre HURs trafikudvalg til at fortsætte optimeringen af busanvendelsen på det samlede A-busnet, således man også fremover indhøster rationaliseringsgevinster, som eventuelt vil kunne opnås uden oplevede serviceforringelser for buspassagererne.Med venlig hilsen
Søren Pind"
-
BILAG VEDLAGT
HUR notat, april 2004: Fremrykning af busreduktioner - Københavns Kommune