Mødedato: 27.05.2004, kl. 17:30

Udpegning af 3 politikere udenfor Borgerrepræsentationen til medlemmer af bestyrelsen for selvejende (foreningsejede) døgninstitutioner for børn og unge

Udpegning af 3 politikere udenfor Borgerrepræsentationen til medlemmer af bestyrelsen for selvejende (foreningsejede) døgninstitutioner for børn og unge

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 27. maj 2004

 

 

BR 250/04

Udpegning af 3 politikere udenfor Borgerrepræsentationen til medlemmer af bestyrelsen for selvejende (foreningsejede) døgninstitutioner for børn og unge

Udpegning af 3 politikere udenfor Borgerrepræsentationen til medlemmer af bestyrelsen for selvejende (foreningsejede) døgninstitutioner for børn og unge

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger 3 medlemmer til lokalbestyrelserne for:  Skole- og Behandlingshjemmet Solhjem, Skodsborg Observations- og Behandlingshjem og Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand, samt at 2 af bestyrelsesmedlemmerne (til henholdsvis Solhjem og Orøstrand) udpeges af stor valggruppe og 1 bestyrelsesmedlem (til Skodsborg) udpeges af lille valggruppe blandt politikere (partimedlemmer), som ikke samtidigt er medlem af Borgerrepræsentationen.

                                            (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen udpeger 3 medlemmer til lokalbestyrelserne for:  Skole- og Behandlingshjemmet Solhjem, Skodsborg Observations- og Behandlingshjem og Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand

 

at 2 af bestyrelsesmedlemmerne (til henholdsvis Solhjem og Orøstrand) udpeges af stor valggruppe og 1 bestyrelsesmedlem (til Skodsborg) udpeges af lille valggruppe blandt politikere (partimedlemmer), som ikke samtidigt er medlem af Borgerrepræsentationen.

 

 

 

 

 

RESUME

Den 1. april 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 81/2003), at der kan ske politisk udpegning til bestyrelser for selvejende døgninstitutioner for børn og unge, såfremt institutionen beder om det.

 

I Borgerrepræsentationens møde den 23. oktober 2003 (BR 484/03) godkendte Borgerrepræsentationen en indstilling fra valgudvalget om, at der kun udpeges politikere (partimedlemmer), som ikke samtidigt er medlemmer af BR, til bestyrelserne for de selvejende institutioner for børn og unge, kommunen har driftsoverenskomst med, at den store og den lille valggruppe på skift (i nævnte rækkefølge) får tildelt en bestyrelsesplads, og at BR udpeger et medlem til bestyrelsen for Glostrup Observations- og behandlingshjem.

 

Borgerrepræsentationens har i et senere møde den 22. januar 2004 (BR 12/04) besluttet at udpege et bestyrelsesmedlem til Skole- og behandlingshjemmet Egelundshuset.

 

Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge (KFBU) har som ejer af institutionerne, i brev af 22. april 2004 i nævnte rækkefølge anmodet om, at der udpeges et bestyrelsesmedlem til lokalbestyrelserne for henholdsvis Skole- og Behandlingshjemmet Solhjem, Skodsborg Observations- og Behandlingshjem og Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand.

 

SAGSBESKRIVELSE

I 2001 udtrådte Familie- og Arbejdsforvaltningens embedsmænd af bestyrelserne for de selvejende døgninstitutioner for børn og unge, som Københavns Kommune havde driftsoverenskomst med. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at bestyrelsesarbejdet ikke var foreneligt med varetagelsen af embedsmandsrollen herunder af tilsynsforpligtelsen.

 

For at sikre, at der fortsat er synlighed omkring institutionernes arbejde, har en række af institutionernes paraplyorganisationer foreslået, at Københavns Kommune benytter samme model som andre kommuner og amter, det vil sige at bestyrelsesmedlemmerne rekrutteres blandt medlemmer fra de politiske partier.

 

Denne model vil efter paraplyorganisationernes vurdering sikre åbenhed og synlighed omkring døgninstitutionernes arbejde.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har overenskomst med 13 selvejende døgninstitutioner for børn og unge.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har estimeret, at ressourceforbruget til en bestyrelsespost vil være ca. 50 timer pr. år.

 

Københavns Kommune indgik i 1976 overenskomster med KFBU om drift af Skole- og Behandlingshjemmet Solhjem, Skodsborg Observations- og Behandlingshjem og Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand som døgninstitutioner for børn og unge (nu lov om social service § 51). Institutionerne er foreningsejede. Institutionerne er beregnet til børn i alderen 0-18 år: Solhjem : 9-15 år, Skodsborg : 0 - 6 år og Orøstrand 7-18 år.

 

Som følge af beslutningen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om efter 1. januar 2001 ikke længere at udpege medlemmer til bestyrelserne for de selvejende institutioner, er institutionernes vedtægter aktuelt under revision.

 

I § 5 i de nye vedtægter for henholdsvis So lhjem og Skodsborg er det bestemt, at lokalbestyrelserne i fremtiden skal bestå af 5medlemmer. I § 5 i den nye vedtægt for Orøstrand er det bestemt, at den nye bestyrelse for Orøstrand skal bestå af 6 medlemmer. De 3 af lokalbestyrelsens medlemmer hvert sted skal udpeges af KFBU, 1 medlem hvert sted ønskes udpeget af Borgerrepræsentationen i  Københavns Kommune, 1 medlem hvert sted udpeges af den stedlige kommunalbestyrelse og det 6. medlem i Orøstrand's lokalbestyrelse skal udpeges af institutionens forældreråd.

 

KFBU og lokalbestyrelserne, som har underskrevet de nye vedtægter for hver institution, ønsker på den baggrund, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til de tre lokalbestyrelser.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har endnu ikke taget stilling til, om  forvaltningen kan tiltræde / påtegne vedtægten.

 

Foreningseje må i denne sammenhæng anses for ligestillet med selveje.

 

MILJØVURDERING

Ingen miljøvirkninger.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

·        Henvendelse af 22. april 2004 fra KFBU med anmodning  om udpegningen af de tre bestyrelsesmedlemmer

·        Kopi af de nye vedtægter for hver af institutionerne.

·        Beslutning på (FAU 81/2003)

·        Beslutning på ( BR 484/03)

·        Beslutning på (BR 12/04)

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /   Carsten Stæhr Nielsen

 


Til top