Københavns Kommunes regnskab 2016
Indstilling
Indstilling om,
- at Københavns Kommunes regnskab for 2016, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
- at det tages til efterretning, at der med forretningscirkulæret for ledelsestilsyn er etableret processer og rammer for ledelsestilsynet i kommunen,
- at følgende regnskabsresultater tages til efterretning:
- at der er et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne på 546 mio. kr.,
- at der er et samlet mindreforbrug på bruttoanlæg på 196,4 mio. kr.,
- at der er et mindreforbrug på overførsler på 321 mio. kr.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2016 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Ved godkendelsen oversender Borgerrepræsentationen regnskabet til ekstern revision.
Løsning
Resultat af regnskab 2016
Det udgiftsbaserede regnskab 2016 viser et resultat på 2.060 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 614 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 1.419 mio. kr. bedre end budgetteret. Der var budgetteret med en kasseopbygning på 614 mio. kr. i det vedtagne budget.
Nedenfor gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab fordelt på styringsområder.
Service
Regnskabet for 2016 udviser et resultat for serviceudgifter på 23.669,9 mio. kr., hvilket er 564,4 mio. kr. under kommunens måltal for serviceudgifter, inklusiv servicebufferpuljen. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 231,4 mio. kr. (dvs. eksklusiv servicebufferpuljen).
Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes en fortsat stram styring af serviceudgifterne i Københavns Kommune og kan primært henføres til generel tilbageholdenhed på stort set alle udgiftsområder. Udvalgene overholder deres måltal for serviceudgifter.
Det fremgår af tabel 1, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2016 på 23.781 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2016 (behandlet i Økonomiudvalget den 22. november 2016). Det realiserede forbrug er 111 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober 2016.
Tabel 1. Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2016
|
Mio. kr. |
Vedtaget budget |
Forventet regnskab april |
Forventet regnskab august |
Forventet regnskab oktober |
Regnskab 2016 |
|
Service |
24.211 |
23.908 |
23.930 |
23.781 |
23.670 |
Bruttoanlæg
Regnskabsresultatet for bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.144 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 196,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og et mindreforbrug på 314 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Hovedparten af forklaringen herpå skal findes i udskydelse af anlægsprojekter fra 2016 til de kommende år.
Tabel 2. Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2016
|
Mio. kr. |
Vedtaget budget |
Forventet regnskab april |
Forventet regnskab august |
Forventet regnskab oktober |
Regnskab 2016 |
|
Bruttoanlæg* |
3.287 |
3.886 |
3.654 |
3.335 |
3.144 |
*Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget
Det fremgår af tabel 2, at forventningerne i løbet af 2016 til regnskabsresultatet på bruttoanlæg generelt har været for optimistiske. Økonomiforvaltningen arbejder sammen med forvaltningerne på at forbedre prognosepræcisionen i 2017.
Regnskabsresultatet for 2015 var på 2.880 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg i 2016 er dermed steget med 264 mio. kr. i forhold til forbruget i 2015. Der ses blandt andet en stigning i forbruget i Økonomiforvaltningen, hvilket primært kan henføres til Byggeri København, der i 2016 eksekverende for 1.312,6 mio. kr. mod 995,5 mio. kr. i 2015.
Københavns Kommune bidrager hermed til kommunernes samlede overholdelse af både service- og anlægsrammen aftalt med staten for 2016.
Overførsler mv.
Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 321 mio. kr. på styringsområdet overførsler mv. i forhold til korrigeret budget.
Den væsentligste afvigelse på overførsler vedrører kommunal medfinansiering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Mindreforbruget på kommunal medfinansiering er 171,1 mio. kr. på det somatiske område, heraf vedrører 46,4 mio. kr. kompensation fra regionen vedrørende etablering af enstrenget visiteret akutsystem. Det resterende mindreforbrug på 105,7 mio. kr. vedrører forventet efterregulering i 2017 vedrørende kommunal medfinansiering på det somatiske område i 2016. Mindreforbruget skyldes dels beslutning om ændret regnskabspraksis, så udgiften følger betalingen, dels betydelige forsinkelser i regionens opkrævning af kommunal medfinansiering som følge af udfordringer med implementering af sundhedsplatformen på hospitalerne i Region Hovedstaden. Udgiftsforskydningerne håndteres som en teknisk overførsel i forbindelse med overførselssagen.
Der er i Teknik- og Miljøforvaltningen desuden et mindreforbrug på 32,6 mio. kr. på affaldsområdet. Afvigelsen knytter sig primært til mindreudgifter på 20,6 mio. kr. på projekter i forbindelse med ”Ressource- og Affaldsplan 2018”. Den langsommere fremdrift på projekterne relaterer sig primært til indsamling af bioaffald, indsamling af farligt affald og projekt om automatisk tømningsregister. Der er desuden merindtægter på 7,0 mio. kr. på bevillingen som følge af, at forvaltningen har foretaget færre afskrivninger på området end budgetteret på særligt dagrenovationsområdet, hvor der er afsat budget til håndtering af ubetalte krav i henhold til en række særopkrævninger for erhverv for årene 2012 og 2013.
De ovenfor nævnte områder på service, anlæg og overførsler mv. er nærmere beskrevet i bilag 2.
Tabel 3. Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2016
|
Mio. kr. |
Vedtaget budget |
Forventet regnskab april |
Forventet regnskab august |
Forventet regnskab oktober |
Regnskab 2016 |
|
Overførsler |
10.637 |
10.499 |
10.248 |
10.218 |
9.877 |
Kassebeholdning og langfristet gæld
Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2016 steget med 1.028 mio. kr. fra 6.706 mio. kr. primo 2016 til 7.734 mio. kr. ultimo 2016.
Kommunens gennemsnitlige daglige likviditet hen over året var i 2016 9.317 mio. kr.
Kommunen opgør løbende den reelle kasse til brug for den langfristede budgettering og økonomistyring. Den reelle kasse er defineret som den del af kassebeholdningen, der ikke er disponeret til besluttede aktiviteter og forventede risici. Den reelle kasse er ultimo 2016 opgjort til 1.764 mio. kr., jf. bilag 2.
Københavns Kommunes gæld er i løbet af de senere år reduceret ganske betydeligt. I 2016 faldt gælden med 205 mio. kr. til 1.876 mio. kr. Gælden svarer ultimo 2016 til 3.104 kr. pr. indbygger, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet.
Koncernbalancen
Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.
Københavns Kommune har derfor igen i regnskab 2016 valgt at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.
Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 114,9 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, f.eks. metroen i København, på 60,5 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 43,9 mia. kr., som følge af Københavns Kommunes ejerandel i selskaberne.
Stigningen i den samlede koncerngæld siden 2015 er på 6,8 mia. kr., hvoraf 3,0 mia. kr. vedrører Københavns Kommunes hæftelse. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.
Koncernbalancen fremgår af regnskabet.
Prognosepræcision
Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet, som mindskes fra 1,5 pct. i 1. kvartalsprognose til 0,5 pct. i 3. kvartalsprognose. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.
Tabel 4 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2016 på styringsområder
|
Pct. |
April -prognosen |
Halvårsregnskab |
Oktober -prognosen |
|
Københavns Kommunes Mål |
1,5 pct. |
1,0 pct. |
0,5 pct. |
|
Service |
1,0 pct. |
1,1 pct. |
0,5 pct. |
|
Bruttoanlæg |
23,6 pct. |
16,2 pct. |
6,1 pct. |
|
Overførsler mv. |
6,3 pct. |
3,8 pct. |
3,5 pct. |
Målsætningen er i 2016 næsten opfyldt for serviceområdet. Anlægsområdet er forbedret siden sidste år, hvilket blandt andet skyldes den kvartalsvise opfølgning på kommunens anlægsprojekter. Præcisionen er dog stadigvæk et stykke fra målsætningen. Præcisionen på overførselsområdet er forværret siden sidste år.
Der vil fremadrettet stadig være fokus på en forbedret prognosepræcision for de enkelte forvaltninger. I 2017 vil kommunens prognosticering af anlægsprojekter være et fokusområde og det bemærkes, at målene for prognosepræcision for anlæg er ændret i 2017. Det betyder, at målsætningerne for afvigelsen mellem forventet forbrug og regnskab er 15,0 pct. i april-prognosen, 5,0 pct. i halvårsregnskabet og 3,0 pct. i oktober-prognosen.
Ledelsestilsyn
Alle forvaltninger Københavns Kommune har i løbet af 2016 arbejdet aktivt med organiseringen af ledelsestilsynet på baggrund af revisionens kritik i tidligere år.
Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 13. april 2016 en revideret handlingsplan til sikring af betryggende administrative processer i Københavns Kommune. Af handleplanen fremgik det, at der skal implementeres et regelhierarki for Københavns Kommune, som sikrer, at der er en sammenhæng mellem de overordnede regler i lovgivningen og kasse- og regnskabsregulativet ned til den enkelte instruks, og at der er fuld klarhed over ansvarsdelingen. I forlængelse heraf er der blevet udarbejdet et nyt kasse- og regnskabsregulativ, som beskriver de overordnede krav og detaljeringsniveauet i kommunens regelhierarkiet. Økonomiforvaltningen har med sparring fra Intern Revision opdateret kasse- og regnskabsregulativet samt udarbejdet forretningscirkulærer for blandt andet ledelsestilsynet.
Det opdaterede kasse- og regnskabsregulativ og forretningscirkulærerne blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 21. marts 2017 og træder i kraft herefter.
Det fremgår af forretningscirkulæret for ledelsestilsyn, at:
"Det påhviler ledelsen at tilrettelægge kontrolsystemer og forretningsgange, der er betryggende efter organisationens, forvaltningens og enhedens forhold.
Dette indebærer, at det overordnede kontrolmiljø og de organisatoriske rammer understøtter et velfungerende ledelses- og kontrolsystem, og at der på de enkelte aktivitetsområder er beskrevet og implementeret interne kontroller, som reducerer risikoen for væsentlige fejl og mangler i kommunens administration til et acceptabelt niveau."
Kommunens revision vil i forlængelse af årsregnskabet for 2016 rapportere til Økonomiudvalget, hvorvidt det etablerede ledelsestilsyn i forvaltningerne er betryggende.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Regnskabet for 2016 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.
Deloitte afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2017. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2017 - på første udvalgsmøde efter sommerferien.
Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.
Den endelige godkendelse af regnskab 2016 bliver foretaget af Økonomiudvalget i september 2017 og af Borgerrepræsentationen i oktober 2017.
Peter Stensgaard Mørch /Mads Grønvall
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Københavns Kommunes regnskab for 2016, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
- at det tages til efterretning, at der med forretningscirkulæret for ledelsestilsyn er etableret processer og rammer for ledelsestilsynet i kommunen,
- at følgende regnskabsresultater tages til efterretning:
- at der er et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne på 546 mio. kr.,
- at der er et samlet mindreforbrug på bruttoanlæg på 196,4 mio. kr.,
- at der er et mindreforbrug på overførsler på 321 mio. kr.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. april 2017
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. april 2017
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.