Indstilling om samtalekoncept

Indstilling

Indstilling om,

1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender revideret samtalekoncept til dagpengemodtagere.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

(Standsningsret)

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 22. juni 2015 et samtalekoncept til brug for det intensiverede kontaktforløb (de første seks samtaler i ledighedsforløbet) til dagpengemodtagere.

Baggrunden var indstillingen om håndtering af ekstra samtaler i forbindelse med beskæftigelsesreformen, pkt. 5, som udvalget tiltrådte den 24. marts 2015. Her fremgår, at hensigten med det kommende samtalekoncept er at inddele borgerne i målgrupper og at: ”For hver målgruppe vil det blive fastlagt, hvad temaerne skal være fra samtale til samtale”.

Den 2. november 2015 pålagde et flertal i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget at sikre, at ”… ordinær uddannelse er et højt prioriteret aktiveringsredskab for ufaglærte, og at dette fremgår tydeligt af samtalekonceptet” samt, at ”… samtalekonceptet er tydeligt omkring den progression, som borgeren skal opleve i de første seks samtaler”.

Forvaltningen fremlagde indstilling med forslag til revideret samtalekoncept for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på møde d. 23. januar 2017. Indstillingen blev ikke tiltrådt og et flertal i udvalget bad forvaltningen om en ny indstilling på et kommende udvalgsmøde.

Løsning

Forvaltningen har nu tilpasset konceptet på baggrund af udvalgets drøftelse den 23. januar 2017.

Det reviderede samtalekoncept er tilpasset et arbejdsmarked med stor jobomsætning og mange jobåbninger. Der opslås eksempelvis 43.000 ledige stillinger på det københavnske arbejdsmarked på Jobnet årligt, og der finder 85.000 jobskift sted årligt. Der er således et godt udgangspunkt for fortsat at sætte målrettet ind på at tale jobsøgningsstrategi og konkrete jobs fra dag ét i jobcentret.

Figur 1: Jobomsætning og antal stillinger i Jobnet, RAR Hovedstaden og København, 1. kvt. 2009 – 4. kvt. 2015

Kilde: Jobindsats.dk

Det reviderede samtalekoncept består af to dele:

• Et jobkoncept, hvor målet er job (Jobkonceptet)

   

• Et uddannelseskoncept, hvor målet er job via uddannelse (Uddannelseskonceptet).

I de to koncepter arbejdes der med tre overordnede temaer, som kan bringes i spil i hver samtale: 1. CV og Joblog, 2. Status og fremdrift, 3. Job/ Uddannelsessøgning.

De to koncepter erstatter det nuværende samtalekoncept, som består af fem koncepter opdelt efter alder og uddannelsesbaggrund og med en række temaer, som skal tages op i bestemte samtaler.

Et koncept, hvor målet er job

Det reviderede jobkoncept adresserer udvalgets ønske om større fokus på progression. Eksempelvis er udfordringen af borgernes jobsøgningsstrategi nu ikke et tema i netop den anden samtale men et tema, der tages fat om så tidligt og så hyppigt som nødvendigt for den enkelte.

Der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det afgørende er at styrke den arbejdsløses jobsøgning med mål og kvalitet.

Et koncept, hvor målet er job via uddannelse

Det reviderede uddannelseskoncept understreger uddannelsesområdet som en vigtig prioritet. Målgruppen for uddannelseskonceptet er først og fremmest ufaglærte og borgere, som har brug for et brancheskifte pga. nedslidning, outsourcing af jobfunktioner o.lign. 

Målet er job via uddannelse, og midlet er uddannelse til områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Dermed er uddannelseskonceptet på linje med bl.a. trepartsaftalens mål om en forbedret voksen- og efteruddannelsesindsats, der understøtter en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken i overensstemmelse med arbejdsmarkedets skiftende behov. I samtalerne i uddannelsessporet skal der aftales uddannelsesaktiviteter. Borgerne skal samtidigt stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge relevante job.

I forhold til indstillingen, der blev behandlet på møde den 23. januar 2017, skal det præciseres, at der heller ikke i de nuværende samtalekoncepter for ledige uden kompetencegivende uddannelse har været krav om søgning af konkrete jobs. Det har dog vist sig vanskeligt præcist at afgøre, hvorvidt den enkelte borger har fulgt job- eller uddannelsessporet. En borger uden uddannelse kan godt have fulgt jobsporet. Forvaltningen vil i implementeringen af de nye koncepter være opmærksom på at håndtere dette.

Forvaltningen vurderer, at uddannelseskonceptet med fordel kan understøtte jobcentrets fokus i jobsamtalen på uddannelse til ufaglærte og brancheskift via seks ugers jobrettet uddannelse, uddannelse på den regionale positivliste, uddannelsesløft og anden uddannelse som aktiveringstilbud.

Uddannelse hænger tæt sammen med beskæftigelsesmuligheder. Som vist på bagsiden af forslaget til uddannelseskonceptet bevæger borgerne sig frem og tilbage mellem uddannelses- og jobkonceptet – hele tiden med blik for den hurtigste vej til beskæftigelse. Formidling til job har forrang, og borgerne flyttes til jobkonceptet, hvis det er aktuelt. 

Hvis borgeren efter endt uddannelse ikke kommer i job med det samme, fortsætter borgeren i jobkonceptet med henblik på at bringe de nye kompetencer i spil hurtigst muligt, eventuelt via ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik.

Følgende er ændret i forhold til konceptet, som blev fremlagt for udvalget den 23. januar 2017:

Jobkoncept forsiden:

• Progression er fremhævet i den "dynamiske cirkel"

• Sætning om overholdelse af aftaler er forkortet

• Sætning om kvalitet i ansøgningen og kendskab til arbejdsmarkedet er indsat

• Sætning om kvalitet i Jobnet-CV er indsat

• Sætning om motivation og progression er tilføjet ”i retning mod job med gode beskæftigelsesmuligheder”

• Sætning om aftale om fem konkrete job er indsat. Det er understreget, at tilbud om/ formidling til ordinære job har forrang.

Uddannelseskoncept forsiden:

• Progression er fremhævet i den ”dynamiske cirkel”

• Sætning om overholdelse af aftaler er forkortet

• Sætning om kvalitet i Jobnet-CV er indsat

• Sætning om, at tilbud om/ formidling til ordinære job har forrang er indsat.

Begge koncepter bagsiden:

• Begge koncepter har fået ny bagside, som viser samtalekonceptets borgerflow.

Baggrundsoplysninger om ufaglærte og uddannelse

Fordelingen mellem faglærte og ufaglærte dagpengemodtagere er, at en femtedel er ufaglærte og 4 femtedele er faglærte. Nogenlunde det samme kan genfindes i andre opgørelser med nyere data, herunder interne registreringer og opgørelse af a-kassetilhørsforhold. Det er svært at vurdere,  hvor stor en andel, som er i målgruppen for brancheskift, fordi det også hænger sammen med den enkelte lediges motivation.

Tabel 1: Andele af faglærte og ufaglærte dagpengemodtagere i Københavns Kommune, ultimo 2013

Kilde. DREAM. Ufaglærte er her personer, hvis højeste gennemførte uddannelse er grundskole, almen gymnasial uddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Faglærte personer, hvis højest gennemførte uddannelse er erhvervsfaglig, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.

Videre proces

Under forudsætning af udvalgets godkendelse påbegynder forvaltningen implementering af det reviderede samtalekoncept.

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender revideret samtalekoncept til dagpengemodtagere.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2017

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

”At tiden i samtalekonceptet vedr. jobsøgning ikke er bundet til 5 jobsøgninger:

Således fjernes indholdet af sagsfremstillingen:

"Jobkonceptet indeholder også et styrket mål om konkrete job, der skal søges i forlængelse af hver samtale. Fremadrettet aftales fem konkrete job, som skal søges frem mod næste samtale. I modsætning til i dag, hvor der aftales tre job i første samtale, fire i den anden, og fem i den tredje til og med sjette samtale."

Og erstattes af:

"Der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det afgørende er at styrke den arbejdsløses jobsøgning med mål og kvalitet."

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget:

For stemte: 5 (A og Ø)

Imod stemte: 2 (V og C)

Undlod: Ingen.

Ændringsforslaget blev hermed vedtaget.

Der blev herefter begæret afstemning om selve indstillingen.

For stemte: 5 (A og Ø)

Imod stemte: 1 (V)

Undlod at stemme: 1 (C)

Selve indstillingen blev hermed godkendt.

Beslutningen blev herefter standset af Venstre, jf. kommunestyrelseslovens § 23, og beslutningen indbringes dermed i sin helhed til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet og Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning: ”Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at indholdet i samtalerne er at formidle job, og at man i centrene har fokus på tillidsreformen.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. april 2017 

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):

”Jobkonceptet indeholder også et styrket mål om konkrete job, der skal søges i forlængelse af hver samtale. Fremadrettet aftales fem konkrete job, som skal søges frem mod næste samtale. I modsætning til i dag, hvor der aftales tre job i første samtale, fire i den anden, og fem i den tredje til og med sjette samtale. ”

Det Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):

”At tiden i samtalekonceptet vedr. jobansøgninger ikke er bundet til 5 jobansøgninger” – ændres til:

"Der er fokus på at resultater skabes gennem kvalitet i jobsamtalerne og søgning af et tilstrækkeligt antal job, som vil være forskelligt fra person til person. Det afgørende er at styrke de lediges jobsøgning med mål og kvalitet i retning af brancher med gode beskæftigelsesmuligheder samt styrke den konkrete jobformidling." ”

Det af Det Konservative fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 39 stemmer imod 12. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: 2 medlemmer af B (Anna Mee Allerslev og Tommy Petersen), V, C, I og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.

Imod stemte: A, Ø, 4 medlemmer af B (Andreas Pourkamali, Mia Nyegaard, Henrik Nord og Michael Jæger Gatten), F og O.

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 45 stemmer imod 7. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B.

Imod stemte: A, Ø, V, F, O, C, I og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.

Indstillingen blev herefter godkendt med 35 stemmer imod 10. 7 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, F og O.

Imod stemte: V, C, I og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.

Undlod at stemme: B.

Socialdemokratiet og Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at indholdet i samtalerne er at formidle job, og at man i centrene har fokus på tillidsreformen. ”