Mødedato: 27.04.2006, kl. 17:30

Redegørelse og indstilling om kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, og herunder om varetagelsen af den daglige administration af de kommunale beredskabsopgaver i kommunens forvaltning

Se alle bilag

Redegørelse og indstilling om kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, og herunder om varetagelsen af den daglige administration af de kommunale beredskabsopgaver i kommunens forvaltning

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 27. april 2006

 

 

BR 203/06

Redegørelse og indstilling om kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, og herunder om varetagelsen af den daglige administration af de kommunale beredskabsopgaver i kommunens forvaltning

Redegørelse og indstilling om kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, og herunder om varetagelsen af den daglige administration af de kommunale beredskabsopgaver i kommunens forvaltning

 

 

Indstilling om,

at Beredskabskommissionen fremover foretager indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, forbereder Borgerrepræsentationens beslutninger om redningsberedskabet som led i varetagelsen af den umiddelbare forvaltning heraf, samt varetager den umiddelbare forvaltning af Borgerrepræsentationens opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven,

at Københavns Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver samt øvrige opgaver, som beskrevet nedenfor, flyttes fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget efter de ligeledes nedenfor beskrevne principper,

at den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver varetages af Københavns Brandvæsen i Økonomiforvaltningen,

at bestemmelserne i § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune om, at Teknik- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende "brandvæsen" og "beredskab" som følge heraf udgår,

at det i § 12, stk. 6, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune indføjes, at Økonomiudvalget varetager "opgaver vedr. Københavns Brandvæsen, bortset fra kommunens redningsberedskabsopgaver samt opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven",

at kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab og den daglige administration af beredskabsopgaverne, præciseres i bemærkningerne til § 12, stk. 6, om Økonomiudvalgets opgaver, herunder opgaven vedrørende Københavns Brandvæsen,

at der under Økonomiudvalget oprettes en ny bevilling, Københavns Brandvæsen, hvortil der overføres samtlige bevillinger forbundet med brandvæsenet mv. med virkning pr. 1. januar 2006, jf. bilag 1. Der gennemføres en gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2007,

at de bevillingsmæssige ændringer som følge af overførslen af brandvæsenet mv. indarbejdes i Økonomiudvalgets og Teknik-og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007 og frem, jf. bilag 2. Beredskabskommissionen vil i 2006 af tekniske grunde blive placeret under Økonomiudvalget, men bliver fra 2007 udskilt som en selvstændig bevilling i forbindelse med budgetforslag 2007, samt

at et forventet mindreforbrug i Københavns Brandvæsen i 2005 overføres fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

 

Det præciseres, at der ved overflytningen af Københavns Brandvæsen fra Teknik- og Miljøudvalget overføres midler til to ekstra medarbejdere til at løse opgaverne på beredskabsområdet, og at det bl.a. sker ved, at der fra 2007 overføres 500.000 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Det præciseres herudover, at Københavns Brandvæsens mindreforbrug i 2005 anvendes til beredskab i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 8. marts 2006.

 

Det bemærkes, at ændringerne i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, jf. shorttekstens 4. og 5. at-punkt sker med ikrafttræden den 1. maj 2006.

 

Borgerrepræsentationen har oversendt sagen til 2. behandling med det af Winnie Berndtson stillede ændringsforslag, der er vedlagt indstillingen.

                                            (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)

(2. behandling)

 

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen,

at redegørelsen om kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab i Københavns Kommune, herunder om Beredskabskommissionens umiddelbare varetagelse af redningsberedskabet, udvalgenes umiddelbare varetagelse af de civile beredskabsopgaver samt om afgrænsningen af kommunens redningsberedskabsopgaver i forhold til øvrige opgaver, som varetages af Københavns Brandvæsen, tages til efterretning,

at Beredskabskommissionen fremover foretager indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, forbereder Borgerrepræsentationens beslutninger om redningsberedskabet som led i varetagelsen af den umiddelbare forvaltning heraf, samt varetager den umiddelbare forvaltning af Borgerrepræsentationens opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven,

at Københavns Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver samt øvrige opgaver, som beskrevet nedenfor, flyttes fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget efter de ligeledes nedenfor beskrevne principper,

at den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver varetages af Københavns Brandvæsen i Økonomiforvaltningen,

at bestemmelserne i § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune om, at Teknik- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende "brandvæsen" og "beredskab" som følge heraf udgår, og

at det i § 12, stk. 6, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune indføjes, at Økonomiudvalget varetager "opgaver vedr. Københavns Brandvæsen, bortset fra kommunens redningsberedskabsopgaver samt opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven",

at sidstnævnte to at – punkter oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttræden den 1. maj 2006, samt  

at kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab og den daglige administration af beredskabsopgaverne, præciseres i bemærkningerne til § 12, stk. 6, om Økonomiudvalgets opgaver, herunder opgaven vedrørende Københavns Brandvæsen,

at der under Økonomiudvalget oprettes en ny bevilling, Københavns Brandvæsen, hvortil der overføres samtlige bevillinger forbundet med brandvæsenet mv. med virkning pr. 1. januar 2006, jf. bilag 1. Der gennemføres en gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2007,

at de bevillingsmæssige ændringer som følge af overførslen af brandvæsenet mv. indarbejdes i Økonomiudvalgets og Teknik-og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007 og frem, jf. bilag 2. Beredskabskommissionen vil i 2006 af tekniske grunde blive placeret under Økonomiudvalget, men bliver fra 2007 udskilt som en selvstændig bevilling i forbindelse med budgetforslag 2007, og

at et forventet mindreforbrug i Københavns Brandvæsen i 2005 overføres fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006

Anbefalet, idet det forudsættes, at Økonomiudvalget finansierer de 500.000 kr., der i sagen var forudsat finansieret af Teknik- og Miljøudvalgets budget, samt at overførslen af Københavns Brandvæsens mindreforbrug i 2005 fra Teknik- og Miljøudvalgets budget til Økonomiudvalgets budget sker under forudsætning af, at pengene anvendes til beredskab og brandvæsen.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. marts 2006

Overborgmesteren stillede følgende ændringsforslag:

"at Økonomiudvalget anbefaler forvaltningens indstilling, idet det præciseres, at der ved overflytningen af Københavns Brandvæsen fra Teknik- og Miljøudvalget overføres midler til to ekstra medarbejdere til at løse opgaverne på beredskabsområdet, og at det bl.a. sker ved, at der fra 2007 overføres 500.000 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Det præciseres herudover, at Københavns Brandvæsens mindreforbrug i 2005 anvendes til beredskab i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 8. marts 2006."

 

Ændringsforslaget blev anbefalet uden afstemning.

 

 

 

 

RESUME

Efter Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune varetager Teknik- og Miljøudvalget (tidligere Bygge- og Teknikudvalget) den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende kommunens "brandvæsen" og "beredskab". Bygge- og Teknikudvalget har som følge heraf hidtil efter indstilling fra Beredskabskommissionen afgivet indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens samlede beredskabsplan. Sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen samt den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver er blevet varetaget af Københavns Brandvæsen i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Efter en gennemgang af beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004) og tilhørende bemærkninger, er det konstateret, at Beredskabskommissionen er at sidestille med et stående udvalg, og at Beredskabskommissionens opgaver i henhold til beredskabsloven derfor ikke kan placeres som en opgave under et af de stående udvalg, herunder Teknik- og Miljøudvalget. Der har derfor vist sig et behov for en afklaring og præcisering i kommunens styrelsesvedtægt af kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, herunder af afgrænsningen af kommunens beredskabsopgaver i henhold til beredskabsloven i forhold til de opgaver, som Københavns Brandvæsen i øvrigt varetager som en del at Teknik- og Miljøudvalgets tilgrænsende opgaver. I den forbindelse har der endvidere været behov for en vurdering af den mest hensigtsmæssige placering af den daglige administration af redningsberedskabsopgaven i den kommunale forvaltning.

Overborgmesteren er født formand for Beredskabskommissionen. Forsvarsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et andet medlem af Borgerrepræsentationen udpeges til formand. Ved nedsættelsen af Beredskabskommissionen den 5. december 2005 besluttede Borgerrepræsentationen blandt andet under hensyn til det ændrede trusselsbillede at styrke kommissionens sammensætning med overborgmesteren som formand og borgmestrene for 5 af forvaltningerne som medlemmer, foruden politidirektøren, der tillige er født medlem. 

Økonomiudvalget blev på mødet den 10. januar 2006 orienteret om ovenstående og tilsluttede sig overborgmesterens forslag om, at overborgmesteren forelægger en indstilling for Borgerrepræsentationen med henblik på præcisering af kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab, og herunder varetagelsen af den daglige administration af beredskabsopgaven i den kommunale forvaltning.

I det følgende har Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i overensstemmelse hermed nærmere redegjort for kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab i Københavns Kommune, herunder om Beredskabskommissionens umiddelbare varetagelse af redningsberedskabet, udvalgenes umiddelbare varetagelse af de civile beredskabsopgaver samt om afgrænsningen af redningsberedskabsopgaven i forhold til kommunens tilgrænsende opgaver, som i dag varetages af Københavns Brandvæsen for Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen,

at redegørelsen om kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab i Københavns Kommune tages til efterretning,

at Beredskabskommissionen fremover foretager indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, forbereder Borgerrepræsentationens beslutninger om redningsberedskabet som led i varetagelsen af den umiddelbare forvaltning heraf, samt varetager den umiddelbare forvaltning af Borgerrepræsentationens opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven,

at Københavns Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver samt øvrige opgaver, som beskrevet nedenfor, flyttes fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget efter de ligeledes nedenfor beskrevne principper med henblik på den mest entydige organisering af administrationen af disse opgaver, herunder i forhold til Beredskabskommissionen med dens nuværende sammensætning og overborgmesteren som formand for kommissionen,

at den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver varetages af Københavns Brandvæsen i Økonomiforvaltningen,

at bestemmelserne i § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune om, at Teknik- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende "brandvæsen" og "beredskab" som følge heraf udgår, og

at det i § 12, stk. 6, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune indføjes, at Økonomiudvalget varetager "opgaver vedr. Københavns Brandvæsen, bortset fra kommunens redningsberedskabsopgaver samt opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven",

at sidstnævnte to at – punkter oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttræden den 1. maj 2006, samt  

at kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab og den daglige administration af beredskabsopgaverne, præciseres i bemærkningerne til § 12, stk. 6, om Økonomiudvalgets opgaver, herunder opgaven vedrørende Københavns Brandvæsen,

at der under Økonomiudvalget oprettes en ny bevilling, Københavns Brandvæsen, hvortil der overføres samtlige bevillinger forbundet med brandvæsenet mv. med virkning pr. 1. januar 2006, jf. bilag 1. Der gennemføres en gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2007.

at de bevillingsmæssige ændringer som følge af overførslen af brandvæsenet mv. indarbejdes i Økonomiudvalgets og Teknik-og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007 og frem, jf. bilag 2. Beredskabskommissionen vil i 2006 af tekniske grunde blive placeret under Økonomiudvalget, men bliver fra 2007 udskilt som en selvstændig bevilling i forbindelse med budgetforslag 2007.

at et forventet mindreforbrug i Københavns Brandvæsen i 2005 overføres fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Efter Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune varetager Teknik- og Miljøudvalget (tidligere Bygge- og Teknikudvalget) den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende kommunens "brandvæsen" og "beredskab"[1]. Bygge- og Teknikudvalget har som følge heraf hidtil efter indstilling fra Beredskabskommissionen afgivet indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens samlede beredskabsplan. Sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen samt den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver i henhold til beredskabsloven er blevet varetaget af Københavns Brandvæsen i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Efter en gennemgang af beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004) og tilhørende bemærkninger, er det konstateret, at Beredskabskommissionen er at sidestille med et stående udvalg, og at Beredskabskommissionens opgaver i henhold til beredskabsloven derfor ikke kan placeres som en opgave under et af de stående udvalg, herunder Teknik- og Miljøudvalget. Der har derfor vist sig et behov for en afklaring og præcisering i kommunens styrelsesvedtægt af kompetenceforholdene i Københavns Kommune vedrørende det kommunale beredskab, herunder af afgrænsningen af kommunens beredskabsopgaver i henhold til beredskabsloven i forhold til de opgaver, som Københavns Brandvæsen i øvrigt varetager som en del at Teknik- og Miljøudvalgets tilgrænsende opgaver. I den forbindelse har der endvidere været behov for en vurdering af den mest hensigtsmæssige placering af den daglige administration af redningsberedskabsopgaven i den kommunale forvaltning.

Overborgmesteren er født formand for Beredskabskommissionen. Forsvarsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et andet medlem af Borgerrepræsentationen udpeges til formand. Ved nedsættelsen af Beredskabskommissionen den 5. december 2005 besluttede Borgerrepræsentationen blandt andet under hensyn til det ændrede trusselsbillede at styrke kommissionens sammensætning med overborgmesteren som formand og borgmestrene for 5 af forvaltningerne som medlemmer, foruden politidirektøren, der tillige er født medlem. 

Overborgmesteren redegjorde for ovenstående på Økonomiudvalgets møde den 10. januar 2006 i forbindelse med udvalgets behandling af Økonomiforvaltningens indstilling om status på civile beredskabsplaner (ØU 18/ 2005). På mødet var tillige omdelt Økonomiforvaltningens notat af 10. januar 2006 til Økonomiudvalget herom. Økonomiudvalget tilsluttede sig overborgmesterens forslag om,

"at Overborgmesteren forelægger en indstilling for Borgerrepræsentationen med henblik på præcisering af kompetenceforholdene vedr. det kommunale beredskab, og herunder af varetagelsen af den daglige administration af beredskabslovens regler i den kommunale forvaltning. I den forbindelse skal det overvejes, om der er behov for en ændring af Styrelsesvedtægten.

….

at det i indstillingen præciseres, at Beredskabskommissionen har ansvaret for udarbejdelse af forslag til kommunens samlede beredskabsplan til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen overflyttes fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Økonomiforvaltningen, samt at det samtidig afklares, om Teknik- og Miljøudvalget fortsat skal have ansvaret for Brandvæsenet og den daglige administration af beredskabslovens regler om kommunens opgaver, bortset fra sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen."

I det følgende har Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i overensstemmelse hermed nærmere redegjort for kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab i Københavns Kommune, herunder om Beredskabskommissionens umiddelbare varetagelse af redningsberedskabet, udvalgenes umiddelbare varetagelse af de civile beredskabsopgaver samt om afgrænsningen af redningsberedskabsopgaven i forhold til kommunens tilgrænsende opgaver, som i dag varetages af Københavns Brandvæsen for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Regelgrundlaget

Bestemmelserne om det kommunale beredskab er fastsat i beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004).

Af bemærkningerne til lovforslaget om beredskabsloven (LSF 132, fremsat af indenrigsministeren den 2. december 1992) fremgår det, at hovedformålet med lovforslaget var at sammenlægge civilforsvaret og brandvæsenet på såvel det statslige som det kommunale niveau til et enstrenget og integreret redningsberedskab. Formålet var endvidere at integrere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab på det kommunale niveau. Lovforslaget – og senere den vedtagne beredskabslov - fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatter endvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab.

Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ikke på alle niveauer var muligt at integrere det civile beredskab i et enstrenget, integreret beredskab. Lovforslaget indeholdt derfor en sondring mellem redningsberedskabet og det civile beredskab. I lovforslaget - og i loven - anvendes betegnelsen »beredskabet« som en samlet betegnelse for redningsberedskabet og det civile beredskab. Reglerne om det civile beredskab er især indeholdt i lovforslagets – og lovens - kapitel 5 om planlægning m.v. og kapitel 6 om beredskabets organisation under krise eller krig.

Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor, jf. § 1, stk. 1, i beredskabsloven. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale beredskab, og det kommunale redningsberedskab, jf. beredskabslovens § 1, stk. 2.

 

Det kommunale redningsberedskab

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Kommunens redningsberedskab varetager således de rednings- og slukningsopgaver, som det kommunale brandvæsen indtil ophævelsen af brandloven i 1993 havde varetaget.

Det kommunale redningsberedskab hører under Borgerrepræsentationen. I henhold til § 9, stk. 2, i beredskabsloven skal Borgerrepræsentationen nedsætte en beredskabskommission, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Beredskabskommissionens kompetence er dermed ligesom de stående udvalgs kompetence afledt fra Borgerrepræsentationen. Kommissionen er ikke, men kan sidestilles med et stående udvalg.

Der er ikke tillagt kommissionen nogen selvstændig kompetence. Der er ingen begrænsning i Borgerrepræsentationens adgang til at tage sager om redningsberedskabet op til behandling. Beredskabskommissionens varetagelse af den umiddelbare forvaltning indebærer, at Borgerrepræsentationens beslutninger træffes efter indstilling fra Beredskabskommissionen, medmindre der er tale om hastende sager.

 

Beredskabskommissionen

Overborgmesteren er født formand for Beredskabskommissionen, der i øvrigt skal bestå af politimesteren og et flertal, som vælges af Borgerrepræsentationen. Kommissionens medlemstal skal være ulige. Der skal derfor udpeges mindst 3 medlemmer, så kommissionen har mindst 5 medlemmer. Der er ikke krav om, at det flertal af medlemmer, der vælges til kommissionen, tillige skal være medlemmer af Borgerrepræsentationen. Endvidere udpeger Borgerrepræsentationen en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen. Forsvarsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et andet medlem af Borgerrepræsentationen udpeges til formand.

Udpegningen til medlem af kommissionen følger den kommunale valgperiode.

Reglerne i den kommunale styrelseslov om de stående udvalgs mødevirksomhed mv. finder tilsvarende anvendelse for Beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen fastsætter således selv sin forretningsorden, og kommissionens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Tilsvarende finder bestemmelsen i styrelseslovens § 21 om de stående udvalgs virksomhed anvendelse på beredskabskommissionen, herunder at kommissionen efter anmodning fra økonomiudvalget skal fremkomme med bidrag til årsbudgettet.

 

Beredskabskommissionens opgaver

Beredskabskommissionen varetager den umiddelbare forvaltning af det kommunale redningsberedskab.

Borgerrepræsentationen kan endvidere træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der efter §§ 34- 37 i beredskabsloven er henlagt til Borgerrepræsentationen, skal varetages af Beredskabskommissionen. Det drejer sig om en række opgaver vedrørende forebyggende foranstaltninger i forhold til brandfare og forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder mv., f.eks. hvor der er særligt brandfarlige forhold, hvor der samles mange mennesker, hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, udsættelse af brandvagt ved benyttelse af forsamlingslokaler, brandsyn af virksomheder mv.

Borgerrepræsentationen fastlægger de opgaver, der skal varetages af Beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2. Borgerrepræsentationen fastlægger endvidere den daglige administration af redningsberedskabet og det civile beredskab i kommunens forvaltning.

I det omfang Borgerrepræsentationen ikke beslutter andet om kommissionens virksomhed, påhviler det kommissionen at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af opgaverne inden for redningsberedskabet.

De typiske opgaver vedrørende redningsberedskabet er beskrevet i Indenrigsministeriets Vejledning nr. 185 af 23. november 1993, punkt 5, om det kommunale beredskabs struktur og administration, og er blandt andet følgende:

at afgive indstilling til kommunalbestyrelsen

·        om den samlede plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, jf. nedenfor

·        om redningsberedskabets årlige driftsbudget

·        om programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsopgaver inden for redningsberedskabets område

·        om anskaffelse af materiel, inventar og lign

 

Samlet beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab

Kommuner og amter har i medfør af beredskabslovens § 25 en generel forpligtelse til at sørge for, at der på alle væsentlige områder er gennemført den fornødne planlægning for opretholdelse og videreførelse af samfundsfunktionerne. Planerne skal således blandt andet dække sundhedsområdet, det sociale område, energi- og vandforsyningsområderne mv.

De enkelte ministerier fastsætter inden for hver deres område vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning.

Borgerrepræsentationen skal efter bestemmelsen i § 25 udarbejde en samlet beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab. Denne kompetence kan ikke delegeres til andre.

Planen skal således omhandle dels Beredskabskommissionens redningsberedskabsopgaver, dels de kommunale civile beredskabsopgaver vedr. vandforsyning, pleje, udbetaling af ydelser mm, der varetages af de stående udvalg og Økonomiudvalget inden for hver deres ressort. Planlægningen af de kommunale beredskabsopgaver skal samordnes i kommunens samlede beredskabsplan, der udarbejdes af Beredskabskommissionen efter Økonomiudvalgets retningslinier, jf. den kommunale styrelseslov § 18, stk. 4 og Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk.4, hvorefter Økonomiudvalget har ansvaret for samordning af kommunens planlægningsopgaver.

Kommunens beredskabsplanlægning forudsættes tillige koordineret med politiets planlægning og bør i øvrigt ske i samarbejde med øvrige relevante myndigheder.

Beredskabskommissionen forelægger den samlede beredskabsplan for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

 

Den daglige forvaltning af redningsberedskabet og det civile beredskab

Efter punkt 6 i vejledningen varetages den daglige administration af beredskabslovens bestemmelser om kommunens beredskabsopgaver af kommunens forvaltning.

 

Nedsættelsen af Beredskabskommissionen den 5. december 2005

På det konstituerende møde den 5. december 2005 nedsatte Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen Beredskabskommissionen med følgende sammensætning:

 

Formand: overborgmesteren.

Medlemmer: Politidirektøren, borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen (næstformand), borgmesteren for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen, borgmesteren for Socialforvaltningen og borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen. Observatør for de frivillige organisationer: Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek.

I Københavns Kommune har det hidtil været borgmesteren for Bygge- og Teknikforvaltningen, der har varetaget hvervet som formand for Beredskabskommissionen, medens overborgmesteren har varetaget hvervet som formand for Beredskab Storkøbenhavn. Efter nedlæggelsen af Beredskab Storkøbenhavn og under hensyn til det ændrede trusselsbillede blandt andet som følge af terrorangreb i andre europæiske hovedstæder, anbefalede forvaltningen en styrkelse af Beredskabskommissionen med den foreslåede sammensætning, herunder med borgmestrene for de nævnte 5 forvaltninger.

 

Kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab i Københavns Kommune

Beredskabskommissionens opgaver

Som anført ovenfor under afsnittet om regelgrundlaget varetager Beredskabskommissionen den umiddelbare forvaltning af det kommunale redningsberedskab, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2. Ansvaret for de kommunale civile beredskabsopgaver varetages af de stående udvalg og Økonomiudvalget inden for hver deres ressort.

Borgerrepræsentationen har ikke hidtil udnyttet muligheden for (jf. ovenfor under afsnittet om regelgrundlaget) at henlægge den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der efter §§ 34- 37 i beredskabsloven er henlagt til Borgerrepræsentationen, til Beredskabskommissionen.

Disse opgaver, der som nævnt drejer sig om en række opgaver vedrørende forebyggende foranstaltninger i forhold til brandfare og forsvarlige rednings - og slukningsmuligheder mv., f.eks. hvor der er særligt brandfarlige forhold, hvor der samles mange mennesker, hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, udsættelse af brandvagt ved benyttelse af forsamlingslokaler, brandsyn af virksomheder mv., har hidtil været varetaget af Københavns Brandvæsen som en del af Teknik- og Miljøudvalgets opgaver.

Med henblik på præcisering af Beredskabskommissionens opgaver i Københavns Kommune indstilles det, at Borgerrepræsentationen beslutter, at Beredskabskommissionen fremover foretager indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, forbereder Borgerrepræsentationens beslutninger om redningsberedskabet som led i varetagelsen af den umiddelbare forvaltning heraf, samt varetager den umiddelbare forvaltning af Borgerrepræsentationens opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven

 

Afgrænsningen af redningsberedskabsopgaverne og opgaverne i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven i forhold til de øvrige opgaver, som Københavns Brandvæsen varetager som en del af den kommunale forvaltning mv.

 

Redningsberedskabsopgaver samt opgaverne i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven

 

§         Sekretariatsfunktionen for Beredskabskommissionen

§         Redningsberedskabet

§         Forebyggende brandtjeneste

§         Den koordinerende beredskabsplanlægning

§         Drift og vedligeholdelse af redningsberedskabets bygninger, herunder offent­lige beskyttelsesrum, kommunale kommandocentraler og øvelsesanlæg, og redningsbe­redskabets materiel mv.

§         Uddannelse af redningsberedskabets personel.

 

Opgaver, der varetages i henhold til Borgerrepræsentationsbeslutning:

§         Pionertjeneste, herunder vanddykkere

§         Røgdykkertjeneste

 

Opgaver, der varetages i henhold til indgåede kontrakter:

§         Akut ambulancetjeneste

§         Sygetransporttjeneste

§         Alarmcentral (1-1-2)

 

Opgaver, der varetages i henhold til samarbejdsaftaler m.m.:

§         Frederiksberg Brandvæsen, brand- og redningsopgaver

§         H:S om "Psykiatriambulancen" og "Lægeambulancen"

§         Metroen (ekstra beredskab på grund af de særlige indsatsforhold).

§         Skorstensfejervæsenet, takstfastsættelse, regnskab, løn, pensionsfond, tilsyn

§         Assistancer, nabokommuner, politi, Storebæltstunnelen m.fl.

§         Vagtcentralydelser til visse kommuner

§         Uddannelse af personale fra andre kommunale institutioner m.fl.

§         Salg af mundering til andre kommunale institutioner m.fl.

§         Rådgivning til andre kommuner vedr. brandteknisk byggesagsbehandling

§         Rådgivning til offentlige institutioner om supplerende brandforebyggende foranstaltninger

 

Den daglige forvaltning af beredskabsopgaverne

Efter punkt 6 i Indenrigsministeriets Vejledning nr. 185 af 23. november 1993 varetages den daglige administration af beredskabslovens bestemmelser om kommunens beredskabsopgaver af kommunens forvaltning.

I Københavns Kommune har den daglige administration af Beredskabskommissionens redningsberedskabsopgaver hidtil været varetaget af Købe nhavns Brandvæsen i Teknik- og Miljøforvaltningen (tidligere Bygge- og Teknikforvaltningen), som ligeledes har stået for sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen.

Med Overborgmesterens overtagelse af formandskabet for Beredskabskommissionen har Økonomiudvalget på mødet den 10. januar 2006 tilsluttet sig, at sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen varetages af Økonomiforvaltningen.

Gennemgangen af de opgaver, som i kommunens forvaltning varetages af Københavns Brandvæsen, herunder redningsberedskabsopgaverne og de tilgrænsende opgaver under Teknik- og Miljøudvalget, har vist, at den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af administrationen af disse opgaver, herunder i forhold til Beredskabskommissionen med dens nuværende sammensætning og overborgmesteren som formand for kommissionen, vil forudsætte, at Københavns Brandvæsen med samtlige de opgaver, som brandvæsenet i dag løser, overflyttes fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

Med denne organisering er det overborgmesteren som ansvarlig for den overordnede administration af Økonomiforvaltningen, der skal varetage det overordnede administrative ansvar for Københavns Brandvæsens opgaveløsning, herunder løsningen af Beredskabskommissionens redningsberedskabsopgaver. Det indebærer, at der er personsammenfald mellem formanden for Beredskabskommissionen og den overordnede administrativt ansvarlige borgmester.

En fastholdelse af Københavns Brandvæsen med tilhørende opgaver under Teknik- og Miljøudvalget ville indebære, at det overordnede administrative ansvar for løsningen af Beredskabskommissionens opgaver skulle varetages af borgmesteren for Teknik – og Miljøforvaltningen. Det ville i praksis indebære uklarheder med hensyn til ansvars- og kompetencefordelingen og dermed risiko for, at opgaverne ikke vil blive løst på den mest hensigtsmæssige og effektive måde.

Det indstilles derfor, at Københavns Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver samt øvrige opgaver, som beskrevet ovenfor, flyttes fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget, og at den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver varetages af Københavns Brandvæsen i Økonomiforvaltningen.

Det er mellem Teknik - og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen aftalt, at en gennemgang / undersøgelse af Københavns Brandvæsens administration, der aktuelt er under forberedelse med ekstern konsulentbistand, gennemføres som forventet, men under Økonomiforvaltningens ledelse.

Overflytningen af Københavns Brandvæsen fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget sker efter de nedenfor nævnte principper, idet der tages generelt forbehold for eventuelle udgifter efter en nærmere gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede økonomi, herunder eventuelt ændrede forhold vedrørende opgaver, der varetages i henhold til indgåede kontrakter. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at kontrakter vedrørende f.eks. ambulancetjeneste udgør en væsentlig del af Københavns Brandvæsens økonomi. Kontrakten med H:S om ambulancetjeneste udløber ved udgangen af 2006 og - såfremt Københavns Brandvæsen ikke genvinder licitationen - kan Københavns Kommune få et vist økonomisk udestående i forhold til tjenestemænd. Udgiften vil i givet fald kunne beløbe sig til 1-2 mio. kr. pr person, der er ansat som tjenestemand.  

Overflytningen sker ved, at der under Økonomiudvalget oprettes en ny bevilling, Københavns Brandvæsen, hvortil der overføres samtlige bevillinger forbundet med brandvæsenet mv. med virkning pr. 1. januar 2006, jf. bilag 1. Der gennemføres en gennemgang af Københavns Brandvæsens samlede økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2007. De bevillingsmæssige ændringer som følge af overførslen af brandvæsenet mv. indarbejdes i Økonomiudvalgets og Teknik - og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007 og frem, jf. bilag 2. Beredskabskommissionen vil i 2006 af tekniske grunde blive placeret under Økonomiudvalget, men bliver fra 2007 udskilt som en selvstændig bevilling i forbindelse med budgetforslag 2007.

Opgørelsen af udgifter til løsning af opgaverne i Københavns Brandvæsen skal overordnet omfatte direkte henførbare udgifter til serviceopgaven og administration af serviceopgaven, finansposter samt udgifter til overhead.

Opgørelsen skal opdeles i en opgørelse af udgifter til opgaven vedrørende redningsberedskabet - herunder opgaverne i henhold til §§ 34-37 i beredskabsloven, samt udgifter til sekretariatsbetjeningen inkl. overhead (jvf. nedenfor) - og en opgørelse af udgifterne i Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Brandvæsen til de resterende opgaver i Københavns Brandvæsen i form af bl.a. alarmcentral og ambulancetjeneste. Førstnævnte midler vil blive placeret i Beredskabskommissionen, mens sidstnævnte vil blive placeret i Økonomiudvalget.

I forbindelse med overflytningen er det overordnede princip, at Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget skal have overført de ressourcer fra Teknik- og Miljøudvalget, der er nødvendige for at løse opgaverne på henholdsvis redningsberedskabsområdet – herunder opgaverne i henhold til §§ 34-37 i Beredskabsloven - og det resterende område.

Alle direkte udgifter i Københavns Brandvæsen til redningsberedskabsområdet i form af lønudgifter, husleje og øvrige driftsudgifter skal således overføres fra Teknik- og Miljøudvalget til Beredskabskommissionen. Dette indeholder ligeledes udgifter til de 2 årsværk i Brandvæsenet, som har og skal varetage sekretariatsbetjeningen af Beredskabskommissionen, idet midler til finansiering heraf er indeholdt i Københavns Brandvæsens budget. Herudover indgår det i overførslen, at administrationen af Københavns Skorstensfejerlaug som en del af Københavns Brandvæsen overføres til Økonomiudvalget.

Midlerne til Beredskabskommissionen skal anvendes til indgåelse af kontrakt med Økonomiudvalget om udførelse af redningsberedskabet samt sekretariatsbetjening af Beredskabskommissionen, idet selve udførerfunktionen placeres i Økonomiforvaltningen.   

Alle direkte udgifter til det resterende område skal derimod overføres direkte fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.

Udover de direkte udgifter skal der ligeledes overføres finansposter vedrørende Københavns Brandvæsen, som overføres fra Teknik- og Miljøudvalget til henholdsvis Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget med udgangspunkt i, hvilke opgaver gælden mv. vedrører. Dermed sikres, at gælden vedrørende redningsberedskabet placeres i Beredskabskommissionen, mens den øvrige gæld placeres i Økonomiudvalget.

Der skal endvidere ved overflytningen overføres overhead fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Idet det forudsættes, at der under Københavns Brandvæsens bevilling afholdes udgifter til afgifter til IT, husleje, sekretariatsbetjeningen mv., tages der udgangspunkt i Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af ressourcer på bl.a. controlling af Københavns Brandvæsen. Der skal på den baggrund også overføres 170 t. kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til dækning af overheadudgifter. Disse midler forudsættes anvendt på controlling af Københavns Brandvæsens samlede opgaver og placeres i Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget har herudover anført, at Københavns Brandvæsen skal tilføres yderligere to medarbejdere i forbindelse med opgaverne på beredskabsområdet. Med udgangspunkt i det overordnede princip om, at Teknik- og Miljøudvalget skal overføre de ressourcer til Beredskabskommissionen, der er nødvendige for at løse opgaven, skal der på den baggrund overføres midler til 2 årsværk fra Teknik- og Miljøudvalget til Beredskabskommissionen. Overførslen sker ved, at der udover Københavns Brandvæsens budget for 2006 og frem overføres 500 t.kr. årligt fra 2007 og frem fra det resterende Teknik- og Miljøudvalg. De 500 t. kr. i 2006 forudsættes finansieret af Københavns Brandvæsens mindreforbrug i 2005. Herudover overføres der årligt 350 t.kr. fra Teknik- og Miljøudvalget til Beredskabskommissionen fra 2006 og frem.

Det forudsættes endelig, at et forventet mindreforbrug i Københavns Brandvæsen i 2005 på 3.148 t. kr. overføres fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Heraf forudsættes det i forlængelse af ovenstående, at Økonomiudvalget anvender 500 t. kr. i 2006 af dette mindreforbrug til medfinansiering af de to yderligere årsværk. Det forudsættes herudover, at der afsættes midler til en konsulentundersøgelse vedrørende Københavns Brandvæsens administration.

Som led i overflytningen af Københavns Brandvæsens bevillinger, skal det generelt afdækkes, om midlerne er i overensstemmelse med det faktiske udgiftsbehov, eller om der er øvrige udgifter forbundet med opgaveløsningen. I forbindelse hermed, skal Københavns Brandvæsens gældsforpligtigelser kortlægges og det generelle vedligeholdelsesniveau vurderes.

Den daglige administration af de civile beredskabsopgaver varetages af de respektive forvaltninger indenfor hver deres ressortområde.

Efter punkt 5 i Indenrigsministeriets Vejledning nr. 185 af 23. november 1993 er en af Beredskabskommissionens typiske opgaver, at udarbejde den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.

Kommunens beredskabsplanlægning forudsættes tillige koordineret med politiets planlægning og bør i øvrigt ske i samarbejde med øvrige relevante myndigheder.

Beredskabskommissionen udarbejder efter Økonomiudvalgets retningslinier, jf. § 12, stk.4 i Københavns Kommunens Styrelsesvedtægt, forslag til den samlede beredskabsplan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab og foretager indstilling herom til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Behov for ændring af Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune

Ifølge § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune varetager Teknik- og Miljøudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver blandt andet vedrørende "brandvæsen" og "beredskab". Som nævnt ovenfor er der herved og i øvrigt ved kommunens varetagelse af beredskabsopgaven ikke hidtil taget højde for, at Beredskabskommissionen siden 1993 er at sidestille med et stående udvalg, og at Beredskabskommissionens opgaver i henhold til beredskabsloven derfor ikke kan placeres som en opgave under et af de stående udvalg, herunder Teknik- og Miljøudvalget.

Ifølge den kommunale styrelseslov med kommentarer af Hans. B. Thomsen m.fl., side 14, bør der ikke optages bestemmelser om Beredskabskommissionen i styrelsesvedtægten. Begrundelsen herfor er, at Beredskabskommissionen ikke er nedsat i henhold til den kommunale styrelseslov, men med hjemmel i den særlige kommunale styrelsesregel i § 9 i beredskabsloven.

På den baggrund indstilles det,

at bestemmelserne i § 19, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune om, at Teknik- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende "brandvæsen" og "beredskab" som følge heraf udgår, og

at det i § 12, stk. 6, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune indføjes, at Økonomiudvalget varetager "opgaver vedr. Københavns Brandvæsen, bortset fra kommunens redningsberedskabsopgaver samt opgaver i henhold til §§ 34 – 37 i beredskabsloven"

at sidstnævnte to at – punkter oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttræden den 1. maj 2006, samt  

at kompetenceforholdene vedrørende det kommunale beredskab og den daglige administration af beredskabsopgaverne, præciseres i bemærkningerne til § 12, stk. 6, om Økonomiudvalgets opgaver, herunder opgaven vedrørende Københavns Brandvæsen

 

ØKONOMI

Som anført ovenfor finder bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 21 om de stående udvalgs virksomhed også anvendelse på Beredskabskommissionen, herunder at kommissionen efter anmodning af Økonomiudvalget skal fremkomme med bidrag til årsbudgettet.

Udskillelse og overflytning af Københavns Brandvæsen fra Tek nik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget vil ske efter de principper, som er beskrevet ovenfor. De samlede bevillingsmæssige ændringer i 2006 og ændringerne af Økonomiudvalgets og Teknik-og Miljøudvalgets budgetrammer for 2007og frem fremgår af bilag 1 og 2.

 

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

--------

HØRING

Sideløbende med den politiske behandling forelægges indstillingen om flytning af Københavns Brandvæsen med tilhørende opgaver, herunder den daglige administration af Beredskabskommissionens opgaver samt øvrige opgaver, og principperne herfor som beskrevet i indstillingen for samarbejdsorganisationen under henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget. Forelæggelsen sker med henblik på orientering og drøftelse og eventuelle bemærkninger fra samarbejdsorganisationen vil foreligge inden Borgerrepræsentationens behandling af indstillingen.

 

BILAG

Bilag 1 Omplaceringer i 2006 som følge af overførsel af brandvæsenet

Bilag 2 Omplaceringer i 2007 som følge af overførsel af brandvæsenet mv

 

 

 

Bjarne Winge                                                Mette Lis Andersen

 



[1] Jf. Styrelsesvedtægtens § 19, stk. 2.

Til top