Mødedato: 27.04.2006, kl. 17:30

Medietræningskursus til Borgerrepræsentationens medlemmer

Se alle bilag

Medietræningskursus til Borgerrepræsentationens medlemmer

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 27. april 2006

 

 

BR 271/06

Medietræningskursus til Borgerrepræsentationens medlemmer

Medietræningskursus til Borgerrepræsentationens medlemmer

 

 

Indstilling om,

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 300.000 kr. til bevillingen Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.41.1, politikerbetjening, til finansiering af et tilbud om medietræningskursus til medlemmerne, samt

at der anvises kassemæssig dækning på bevillingen Økonomiforvaltningen, anlæg, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter. 

                                                                                 (Overborgmesteren)

 

 

 

INDSTILLING

Overborgmesteren indstiller,

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 300.000 kr. til bevillingen Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.41.1, politikerbetjening, til finansiering af et tilbud om medietræningskursus til medlemmerne

at der anvises kassemæssig dækning på bevillingen Økonom iforvaltningen, anlæg, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter. 

 

 

RESUME

På mødet i Gruppeformandsforum den 3. marts 2006 var der enighed om, at medlemmerne af Borgerrepræsentationen skal have tilbud om et medietræningskursus med deltagelse af eksterne konsulenter. Kurset indeholder praktiske interviewøvelser og information om pressekontakt i Københavns Kommune, jf. vedlagte bilag. Gruppeformandsforum blev på samme møde orienteret om, at udgifterne til medietræningskurserne ikke kan finansieres inden for kursusregulativets budgetramme, og at Borgerrepræsentationen derfor får forelagt en indstilling om, at kursusudgifterne finansieres over puljen til uforudsete udgifter.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Gruppeformandsforum har på møderne den 6. januar og 3. marts 2006 drøftet og opnået enighed om, at medlemmerne af Borgerrepræsentationen skal have tilbud om at deltage i et medietræningskursus, og at kurset skal indeholde praktiske interviewøvelser med deltagelse af eksterne konsulenter og information om pressekontakt i Københavns Kommune, jf. vedlagte bilag.

Borgerrepræsentationen kan beslutte at afholde udgifter til kurser m.v., der anses for at have betydning for varetagelsen af borgerrepræsentanternes kommunale hverv[1]. Udgifterne til kursus medietræning kan ikke finansieres inden for kursusregulativets budgetramme. Derfor får Borgerrepræsentationen forelagt denne indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til afholdelse af udgifterne til kurset, og at udgifterne finansieres over puljen til uforudsete udgifter.

 

Det følger af styrelsesloven, at sager vedrørende kommunalbestyrelsens egne forhold ikke hører under økonomiudvalget eller et stående udvalg og ikke kan kræves forelagt et af disse udvalg før kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Sådanne sager skal forberedes og forelægges for kommunalbestyrelsen af borgmesteren[2]. Det er baggrunden for, at indstillingen forelægges for Borgerrepræsentationen af Overborgmesteren.

 

ØKONOMI

Udgifterne til borgerrepræsentanternes deltagelse i kurser kan normalt finansieres over bevillingen Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.41.1, politikerbetjening. På budgettet er der afsat i alt 183.000 kr. til udgifter til kurser i henhold til kursusregulativet for borgerrepræsentanterne.

 

Udgifterne til medietræningskurser vil være i størrelsesordenen 300.000 kr. De samlede udgifter afhænger naturligvis af, hvor mange der ønsker at gøre brug af tilbudet.  Der kan være ca. 10 deltagere på et medietræningskursus. Hvert kursus vil koste ca. kr. 55.000 (incl. honorar til eksterne konsulenter, teknik og lokaleleje). Da udgifterne ikke kan afholdes inden for kursusregulativets budgetramme, indstilles det, at der gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til bevillingen Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.41.1, politikerbetjening, og at der anvises kassemæssig dækning på bevillingen Økonomiforvaltningen, anlæg, konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter. 

 

 

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

 

 

 

BILAG

 Oplæg til medietræningskursus for Borgerrepræsentationens medlemmer

 

                             

                                                Ritt Bjerregaard

 

 

 

 



[1] Jf. Lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra c og § 16, stk. 10 og stk. 11.

[2] Jf. Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, s. 142 og s. 182.

Til top