Udpegning til bestyrelsen ved Københavns Tekniske Skole
Udpegning til bestyrelsen ved Københavns Tekniske Skole
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 27. april 2006
BR 266/06
Udpegning til bestyrelsen ved Københavns Tekniske Skole
Udpegning til bestyrelsen ved Københavns Tekniske
Skole
Indstilling om,
at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Københavns Tekniske Skole.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Københavns Tekniske Skole
RESUME
I henhold til vedtægten for Københavns Tekniske Skole skal Borgerrepræsentationen udpege et medlem til bestyrelsen. Bestyrelsen skal virke i perioden den 1. maj 2006 til 30. april 2010.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Tekniske Skole har i brev af 31. marts 2006 bedt om at Københavns Kommune udpeger et medlem til bestyrelsen. Københavns Tekniske skole er en selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune. Skolens formål er at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse til og med niveauet for korte og mellemlange videregående uddannelser.
Københavns Tekniske Skole fusionerede i 2004 med AMU-Center København.
I henhold til vedtægten for Københavns Tekniske Skole skal Borgerrepræsentationen udpege et medlem til bestyrelsen. I den indeværende periode er Københavns Kommune repræsenteret ved Joan Jensen.
Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Det er fastsat i vedtægten for Københavns Tekniske Skole, at ingen kan vælges eller udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 65. år.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger.
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Brev af 31. marts 2006 fra Københavns Tekniske Skole
· Bilag 2: Vedtægt for Københavns Tekniske Skole
Peter Rasmussen
Til
Borgerrepræsentationen