Mødedato: 27.04.2006, kl. 17:30

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 27. april 2006

 

 

BR 247/06

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin

 

 

Indstilling om,

at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Berlin i perioden 4. – 6. maj 2006.

                                            (Borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af samarbejdsaftalen mellem Berlin og København gennemfører en studietur til Berlin i perioden den 4.-6. maj 2006

at der anvises dækning for rejseudgifterne på 69.150 kr. på konto 6.41.1 Kommunalbestyrelsen (studie- og tjenesterejser).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

På baggrund af udvalgets beslutning om at gennemføre studieturen til Berlin, meddelte borgmester Martin Geertsen til beslutningsprotokollen,

at borgmesteren samtidig til Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Berlin i perioden 4. – 6. maj 2006.

 

 

 

 

RESUME

På baggrund af samarbejdsaftalen mellem Berlin og København samt det hidtidige samarbejde om kulturudvekslingen Urban Art Stories foreslår forvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget tager på en studietur til Berlin den 4.-6. maj 2006. Studieturen planlægges i samarbejde med den danske ambassade i Berlin.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På baggrund af samarbejdsaftalen mellem Berlin og København samt det hidtidige samarbejde om kulturudvekslingen Urban Art Stories foreslår forvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget tager på en studietur til Berlin den 4.-6. maj 2006. Turen har til formål at styrke det videre samarbejde imellem byerne. Berlin er en international kulturel metropol, og turen har også til formål at give udvalget indblik i, hvorfor og hvordan Berlin har opnået den status.

Der arbejdes på, at få etableret et møde med Kultursenator Thomas Flierl for at styrke de politiske relationer. Det planlægges at besøge en anerkendt berlinsk institution, der har "artist in residence"-program. Der er endvidere indledningsvist taget kontakt til en Berlin-baseret internationalt kendt dansk kunstner med henblik på møde kunstneren under et besøg i kunstnerens studio. Udvalget vil derudover få mulighed for at møde en række danske kunstnere i forbindelse med en reception, hvor den danske ambassades kulturråd er vært.

Det endelige program for studieturen er endnu ikke fastlagt, men det vil ske i samarbejde med den danske ambassade i Berlin.

Øvrige oplysninger
Udbetaling af udgiftsgodtgørelse samt evt. erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til deltagerne fra Kultur- og Fritidsudvalget kan kun ske, hvis Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse, § 16, stk. 5 og 10.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder indstillingen om at gennemføre studieturen til Berlin, vil borgmester Martin Geertsen derfor i forbindelse med beslutningsprotokollen meddele, at han samtidig til Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Berlin i perioden den 4.-6. maj 2006.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Økonomi
Foreløbigt budget for turen ved 15 deltagere:

Fly

700 kr. pr. deltager

10.500 kr.

Hotel

1.000 kr. pr. deltager pr. nat

30.000 kr.

Forplejning

600 kr. pr. deltager pr. dag

18.000 kr.

Transport under ophold

500 kr. pr. deltager

7.500 kr.

Diæter

210 kr. pr. deltager

3.150 kr.

I alt

 

69.150 kr.

 

Bilag

Ingen.

 

 

Carsten Haurum

/Merete Evers

 

 

Til top