Anlægsoversigter og fast track - marts 2014
Indstilling og beslutning
- at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2014 -2018 (bilag 5) godkendes.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Økonomiudvalget tiltrådte den 20. januar 2009 indstilling om anlægsstyring i 2009. Af indstillingen fremgik det, at der skulle udarbejdes samlede oversigter over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter. Af Økonomiudvalgets beslutning fremgik det endvidere, at oversigterne skulle offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Økonomiudvalget tiltrådte den 15. juni 2010 indstilling om Fast track, som indebærer nedsættelse af et Fast track forum til øget koordination af kommunale anlægs- og byudviklingsprojekter, herunder særligt daginstitutionsområdet.
Økonomiudvalget tiltrådte den 8. november 2011 indstilling om styr på eksekvering, som indebærer fokus på eksekvering af politiske beslutninger i hele Københavns Kommune og afrapportering om eksekvering.
I aftalen om kommunernes økonomi i 2014 mellem KL og Regeringen er der ikke fastsat et anlægsloft. Der er i aftalen fastsat en anlægsramme for kommunerne på 18,1 mia. kr. Kommunernes samlede budget på bruttoanlæg i 2014 endte på 18,3 mia. kr., men da kommunerne samlet set var under aftaleniveauet på servicerammen anses aftalen for overholdt på både service og bruttoanlæg. Københavns Kommune har et vedtaget bruttoanlægsbudget på i alt 3,9 mia.kr. i 2014. Økonomiudvalget besluttede den 28. januar 2014 at afskaffe anlægsmåltallene for udvalgene for 2014. I denne indstilling foretages reperiodiseringer mellem årene, så udvalgenes budgetter i de enkelte år tilpasses med, hvornår udgifterne i de enkelte projekter forventes at falde.
Løsning
I det følgende gennemgås hovedresultaterne i de indsamlede anlægsoversigter, opfølgning på Fast track, og opfølgning på eksekvering og budget.
Hovedresultater i anlægsoversigten
Københavns Kommune har i perioden 2014-2018 et bruttoanlægsbudget på ca. 12,1 mia. kr., heraf 4.266 mio. kr. i 2014 efter periodiseringer og forventede overførsler fra 2013. Samlet set er Københavns Kommune væsentligt over rammen i vedtaget budget på 3,9 mia. kr. Økonomiforvaltningen vurderer, at forvaltningernes budgetter vil blive reduceret i løbet af året, når forvaltningerne får mere præcis information om hvad, der kan eksekveres på de enkelte anlægsprojekter i 2014. Økonomiforvaltningen vil på den baggrund løbende følge budgettet på bruttoanlæg tæt og vil lave en grundig analyse af budgettet i forbindelse med halvårsregnskabet, der forelægges Økonomiudvalget i august 2014.
Regnskabsresultatet i 2013 udviste til sammenligning et bruttoanlægsforbrug på 3.621 mio. kr., hvilket er stort set uændret ift. regnskabsresultatet i 2012 på 3.643 mio. kr. Der er efter periodiseringerne 4.353 mio. kr. i bruttoanlæg i 2015. Forventningerne til regnskabsresultatet på bruttoanlæg i 2013 var i løbet af året højere end det endelige regnskabsresultat. Ved den seneste prognose, som blev forelagt Økonomiudvalget i december 2013 var forventningen således et anlægsforbrug på 3,8 mia. kr. Forskellen i forhold til prognosen skyldes bl.a., at Teknik- og Miljøforvaltningen forventede et højere anlægsforbrug, som dog ikke blev realiseret pga. konkurs hos bl.a. Pihl & Søn.
Tabel 1 viser bruttoanlæg fordelt på udvalg efter periodisering. Forvaltningernes forventede regnskab ligger således ca. 366 mio. kr. over vedtaget budget, når der er taget højde for såvel overførsler fra 2013 til 2014 som den nye periodisering i 2014. Forvaltningerne forventes dog i løbet af året at periodisere udgifter ud i overslagsårene, som følge af forsinkelser eller ændrede forudsætninger for projekter.
Tabel 1. Bruttoanlæg fordelt på udvalg, mio. kr. efter periodisering
I mio. kr. / løbende priser | Vedtaget budget 2014 | Korrigeret budget 2014 | Overførsler fra 2013 | 2014 inkl. Overførsler | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | I alt |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen | 6 | 33 | 1 | 33 | 0 | 0 | 0 | 0 | 34 |
Børne- og Ungdomsforvaltningen | 823 | 611 | 47 | 657 | 949 | 692 | 361 | 3 | 2.662 |
Kultur- og Fritidsforvaltningen | 1.121 | 111 | 3 | 114 | 156 | 42 | 9 | 0 | 321 |
Socialforvaltningen | 103 | 96 | 26 | 121 | 140 | 13 | 0 | 0 | 274 |
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | 103 | 111 | 14 | 125 | 73 | 48 | 49 | 10 | 305 |
Teknik- og Miljøforvaltningen | 1.384 | 1.385 | 150 | 1.535 | 1.781 | 547 | 427 | 296 | 4.586 |
Økonomiforvaltningen | 374 | 1.639 | 41 | 1.680 | 1.253 | 600 | 255 | 166 | 3.954 |
I alt | 3.914 | 3.985 | 281 | 4.266 | 4.353 | 1.942 | 1.100 | 475 | 12.135 |
Note I: Budgettallene er inkl. budgetter på hovedkonto 1 – forsyningsområdet/takstfinansieret anlæg. Hovedkonto 1 holdes udenfor anlægsloftet og beløber sig til 13,4 mio. kr. i 2014. Københavns Ejendomme er fra 2014 flyttet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Økonomiforvaltningen.
Det bemærkes, at der i anlægsoversigten er medtaget ændringer besluttet af Borgerrepræsentationen til og med mødet den 16. januar 2014.
I tabel 2 nedenfor ses den ændrede periodisering fra 2014-2018, som indmeldt i denne anlægsoversigt, samt overførslerne på anlæg.
Tabel 2. Ændret periodisering og overførsler - brutto, mio. kr.
2014 p/l |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
Ændret periodisering – brutto |
45,8 |
-50,8 |
-1,5 |
6,6 |
0 |
Overførsler – brutto |
281 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Opfølgning på eksekvering
Økonomiudvalget godkendte den 8. november 2011 sagen "Styr på eksekvering", der beskriver den opfølgning, der er på kommunens drifts- og anlægsprojekter.
Styr på eksekvering er præsenteret for de administrerende direktører, Fast track forum og i denne indstilling, se bilag 1.
Der følges op på tre områder vedrørende eksekvering af anlægsprojekter: Forsinkelse på anlægsbevilling, forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt og overskridelse af budget. Kriterierne for farvemarkering af de tre områder kan ses i bilag 6.
Ud af kommunens 728 projekter er 626 projekter godkendt til eksekvering, mens 102 projekter ikke har en anlægsbevilling. I denne første indikator på kommunens eksekveringsevne indgår kun disse 102 projekter uden anlægsbevilling.
Tabel 3. Forsinkelse på anlægsbevilling fordelt på udvalg
Antal |
Grøn |
Gul |
Rød |
I alt |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
1 |
0 |
0 |
1 |
Børne- og Ungdomsforvaltningen |
17 |
3 |
8 |
28 |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
3 |
8 |
1 |
12 |
Socialforvaltningen |
5 |
1 |
4 |
10 |
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen |
0 |
0 |
0 |
0 |
Teknik- og Miljøforvaltningen |
46 |
2 |
0 |
48 |
Økonomiforvaltningen |
1 |
1 |
1 |
3 |
I alt |
73 |
15 |
14 |
102 |
Som det ses i tabel 3 er 73 ud af disse 102 projekter grønne, 15 er gule og 14 er røde. Dvs. at 73 projekter forventes at få en anlægsbevilling til den forventede tid, mens 29 projekter er forsinkede i den første fase. Af de forsinkede projekter vedrører størstedelen skoler og botilbud/boliger.
Det er dog ikke alle projekter med forsinkelse på anlægsbevillingen, der også er forsinkede ift. ibrugtagningstidspunkt. Således er 10 af de 29 gule og røde projekter både forsinkede ift. anlægsbevilling og ibrugtagningstidspunkt.
Siden sidste anlægsoversigt er antallet af projekter uden anlægsbevilling faldet med 10, da nogle projekter har fået anlægsbevilling i mellemtiden. I alt er 50 projekter fra budget 2014 uden anlægsbevilling, hvoraf 44 er grønne, 5 er gule og 1 er rødt. Der er dog også 18 projekter fra budget 2013, der endnu ikke har fået anlægsbevilling - heraf er 4 røde og 2 gule.
Det bemærkes, at forvaltningerne fremadrettet aktivt bør tage stilling til ældre projekter, enten ved at søge om en anlægsbevilling til anlægsprojektet eller ved at omprioritere midlerne, såfremt forudsætningerne for projektet har ændret sig.
Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt
I anlægsoversigten er der for hvert anlægsprojekt angivet et oprindeligt forventet ibrugtagningstidspunkt. Forsinkelser måles i forhold til denne oprindelige forventning for ibrugtagning angivet ved projektets start.
Tabel 4. Forsinkelse på ibrugtagning fordelt på udvalg
Antal |
Grøn |
Gul |
Rød |
I alt |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
6 |
0 |
0 |
6 |
Børne- og Ungdomsforvaltningen |
45 |
36 |
20 |
101 |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
36 |
3 |
1 |
40 |
Socialforvaltningen |
32 |
4 |
4 |
40 |
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen |
20 |
1 |
6 |
27 |
Teknik- og Miljøforvaltningen |
295 |
22 |
58 |
375 |
Økonomiforvaltningen |
107 |
20 |
11 |
138 |
I alt |
541 |
86 |
100 |
727 |
Note: KEjd er under Økonomiforvaltningen.
Som det ses af tabel 4, er 541 projekter grønne, og forventes derved at blive ibrugtaget til tiden. 86 projekter er gule og dermed forsinkede i op til 6 måneder, og endeligt er 100 projekter røde og dermed forsinkede i mere end 6 måneder. Teknik- og Miljøudvalget har flest røde projekter, men er også det udvalg, der samlet set har flest projekter.
De fleste røde projekter vedrører anlæg af gader og veje mv., daginstitutioner og etablering af skolespor. Projekterne med de største budgetter er Nordhavnsvejen, Byfornyelsesrammen samt etablering af ny skole i Ørestad syd. Skolen i Ørestad syd er forsinket 9 måneder og er dermed et rødt projekt.
I bilag 2 er en komplet liste over alle røde projekter. Der er angivet en forklaring på forsinkelsen, og det er markeret, såfremt projektet er nyt på listen. Ved seneste opfølgning var der 91 røde projekter, som nu er steget til 100 projekter. Ændringen skyldes, at 13 projektet er forceret eller ibrugtaget, og derfor ikke er røde mere, samt at der er kommet 22 nye røde projekter.
I listen kan det samme anlægsprojekt optræde flere gange, når der er flere finansieringer og anlægsbevillinger tilknyttet det samme projekt. Dette forekommer, når budgettet til et projekt deles mellem flere forvaltninger, f.eks. når en del af midlerne til et projekt overdrages fra en fagforvaltning til Københavns Ejendomme, hvormed både fagforvaltning og KEjd har midler til det samme projekt. Korrigeret herfor er der i denne opfølgning 88 unikke røde projekter.
I 2013 er en række projekter bl.a. bro over inderhavnen, Langelinjeskolen og daginstitution i Studiestræde blevet forsinket i anlægsfasen. Forsinkelserne skyldes bl.a. konkurser, højere licitationsresultater end budgetteret og problemer med entreprenører. Der er i Fast track regi stort fokus på forsinkelserne i både planlægnings- og anlægsfasen. Der vil blive foretaget analyser af årsager til forsinkelserne for at lave et beslutningsgrundlag til nogle nye løsningsmuligheder. Analyserne vil også inddrage styringen af anlæg i Københavns Kommune, herunder arbejdsdeling, snitflader mv. Analyserne skal være færdige inden sommeren 2014, så resultatet af analyserne kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2015.
Status på Fast Track
Etablering af daginstitutionspladser
I indstillingen ”Fast Track (2010-78591)”, der blev behandlet i Økonomiudvalget den 15. juni 2010, blev der fastsat en målsætning for kommunalt institutionsbyggeri på 27 måneder. Der følges op på denne målsætning via de fire årlige sager om ”Anlægsoversigt og fast track”. Denne opfølgning har vist, at den gennemsnitlige anlægstid generelt er højere end 27 måneder. På den baggrund har Økonomiudvalget den 10. december 2013 besluttet at opregulere målsætning for anlægstiden til 30 måneder, så det afspejler et mere realistisk, men fortsat ambitiøst niveau.
Tabel 5. Eksekveringstid for anlægsprojekter, der genererer pladser
Der er på nuværende tidspunkt 2.284 institutionspladser under etablering mod 2.558 ved den seneste anlægsoversigt. Dette fald skyldes primært, at der er en række projekter, der er ibrugtaget siden sidste anlægsoversigt.
|
Antal institutionspladser |
||||
Vuggestue |
Børnehave |
Udflytter-børnehave |
Total |
Antal projekter |
|
Projekter, som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer 30. mdr eller mindre. |
156 |
264 |
0 |
420 |
4 |
Projekter, som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer mere end 30 mdr. |
540 |
1.158 |
166 |
1.864 |
15 |
I alt |
696 |
1.422 |
166 |
2.284 |
19 |
Som det fremgår af tabel 5 forventes 420 af de i alt 2.284 pladser under etablering at blive taget i brug senest 30 måneder efter, at den politiske beslutning om etablering er blevet truffet. Ved 1.864 af de 2.284 pladser forventes den samlede eksekveringstid at overstige 30 måneder.
De 2.284 pladser er fordelt på i alt 19 forskellige anlægsprojekter, og den gennemsnitlige eksekveringstid ligger på 35 mdr.
Ved seneste anlægsoversigt havde 19 projekter med i alt 2170 pladser en eksekveringstid på over 30 måneder, nu har15 projekter med i alt 1864 pladser en eksekveringstid på over 30 måneder. Pladstallene ændres løbende, da Børne- og Ungdomsforvaltningen planlægger antal grupper og ikke pladser. En gruppe kan være op til 22 børnehavebørn eller 12 vuggestuebørn, hvilket derfor kan give udsving i pladserne. 16 ud af de 19 projekter forventes færdige i 2014, 2 projekter forventes færdige i 2015 og 1 i 2016.
Målsætninger for eksekvering af anlægsprojekter
I sagen om anlægsoversigter og Fast track – forelagt Økonomiudvalget i september 2012 – blev der vedtaget nye målsætninger for eksekvering af udvalgte typer af anlægsprojekter. I tabel 6 følges op på disse målsætninger.
Tabel 6. Opfølgning på måltal for eksekveringstid fordelt på udvalgte typer
Type
|
Måltal i mdr.
|
Gennemsnitlig forventet eksekveringstid
|
Antal projekter i alt
|
Projekter der over skrider måltal
|
Cykelbaner
|
29
|
45,0
|
3
|
2
|
Cykelstier
|
33
|
33,6
|
5
|
2
|
Etablering af skolespor og fritidstilbud
|
46
|
47,9
|
37
|
15
|
Grønne cykelprojekter
|
31
|
55,5
|
2
|
1
|
Nybyggeri af boligtilbud – almenboliglov
|
36
|
53,2
|
10
|
7
|
Ombygning af boligtilbud – servicelov
|
21
|
38,0
|
4
|
4
|
Som det ses af tabel 6 ligger den forventede gennemsnitlige eksekveringstid over måltallene for de fleste typer af anlægsprojekter, undtagen cykelstier der stort rammer sit måltal på 33 mdr., og etablering af skolespor og fritidstilbud, der med en forventet gennemsnitlig eksekveringstid på 47,9 mdr. ligger tæt på måltallet på 46 mdr. Økonomiforvaltningen drøfter løbende måltallene og eksekveringen af måltallene med forvaltningerne, og tallene indikerer, at det fortsat er nødvendigt med stort fokus på eksekveringen af anlægsporteføljen
Servicemål
I forbindelse med Fast track blev der vedtaget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling i Teknik- og Miljøforvaltningen og for kommuneplanstillæg under Økonomiforvaltningen.
Måltallet for planproces efter vedtagelse af startredegørelse på alle udviklings- og lokalplaner er på 12 måneder. Der er i 4. kvartal af 2013 vedtaget 2 lokalplaner, der har overskredet måltallet på 12 måneder – der gælder lokalplanerne vedr. Bispebjerg Hospital og Dagmarhus jf. bilag 4. Der er ikke vedtaget nye kommuneplantillæg siden sidste opfølgning.
1. april 2012 kom der nye mål for byggesagsbehandlingen. Målene er 5 arbejdsdage for lette sager og 20 arbejdsdage for komplicerede sager, samt at alle sager med individuelt aftalt tid overholdes. Målopfyldelsen for byggesagsbehandlingen for hele 2013 er 5,10 dage i gennemsnit for lette sager (1.399 sager), 20,71 dage i gennemsnit for de svære sager (5.513 sager) og 100 % procent af sager med aftalt tid overholdes (9 sager). For detaljeret status se bilag 4.
Offentliggørelse
Såfremt Økonomiudvalget godkender hovedresultaterne, vil oversigterne blive tilgængelige på kommunens hjemmeside umiddelbart herefter på www.kk.dk/anlaeg. Projekterne vil blive præsenteret på et kort, så det er muligt at se, hvor i byen de enkelte anlægsprojekter er placeret. I lighed med tidligere vil en række anlægsprojekter ikke blive offentliggjort på hjemmesiden. Der kan være tale om projekter, hvor kommunen kan blive skadet i en forhandlingsmæssig sammenhæng – eksempelvis som køber af fast ejendom. Herudover er der i offentliggørelsen udeladt ukonkretiserede puljer og allerede ibrugtagne projekter.
Økonomi
Videre proces
Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.
Claus Juhl /Anne Skovbro
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2014 -2018 (bilag 5) godkendes.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
3. at "Styr på eksekvering 1.0" (bilag 1) på anlægsområdet tages til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2014
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”I lyset af det faldende økonomiske råderum og med henblik på bedre styring af kommunens anlægsinvesteringer ønsker Radikale Venstre, at Økonomiforvaltningen udarbejder forslag til en eller flere nye modeller for, hvordan København Kommune kan aflyse anlægsinvesteringer, der ikke er opstartet inden for en rimelig tid. Målet er at få forvaltningerne og politikerne til at have endnu større politisk fokus på at eksekvere de anlægsprojekter, der besluttes. Mere konkret forestiller forslagsstillerne sig en model, hvor man enten aflyser anlægsprojekter, der ikke er opstartet inden for et bestemt antal måneder. Eksempelvis det pågældende år. Alternativt en model, hvor forvaltningerne kun kan overføre en given procent i anlæg, lige som vi kender det fra institutionernes overførelsesadgang. Modellerne skal indgå i de kommende budgetdrøftelser med henblik på en vedtagelse af en ny model der.”
Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 9. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: B og C.
Imod stemte: A, Ø, F, O og I.
Indstillingens 1. at-punkt blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Indstillingens 2. og 3. at-punkt herefter taget til efterretning uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. marts 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.