Mødedato: 27.02.2020, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Indstilling om aflysning af Borgerrepræsentationens temadrøftelse om integration

Der skal tages stilling til en henvendelse fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om, at den planlagte temadrøftelse om integration den 23. april 2020 aflyses.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler, at temadrøftelsen aflyses, da midtvejsstatus i de enkelte fagudvalg vedr. arbejdet med at indfri integrationspolitikkens mål ikke foreligger på tidspunktet for afholdelsen af temadrøftelsen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at gruppeformandskredsen overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at den planlagte temadrøftelse om integration den 23. april 2020 aflyses.

(Gruppeformandskredsen)

Problemstilling

Økonomiforvaltningen indstiller på baggrund af henvendelsen fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at gruppeformandskredsen drøfter om Borgerrepræsentationens temadrøftelse om integration den 23. april 2020 skal aflyses, og hvis der er enighed herom overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at temadrøftelsen aflyses.

Løsning

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes integrationspolitik besluttet, at der på baggrund af en midtvejsstatus i de enkelte fagudvalg vedr. arbejdet med at indfri integrationspolitikken skulle afholdes en temadrøftelse i Borgerrepræsentationen i 2020 med status på målene i integrationspolitikken.

Med vedtagelsen af Borgerrepræsentationens mødeplan for 2020 blev det derfor besluttet at afholde en temadrøftelse om integration den 23. april 2020. Gruppeformandskredsen har senest på sit møde den 22. november 2019 drøftet formen for temadrøftelsen.

Midtvejsstatus for integrationspolitikken foreligger imidlertid ikke før 1. kvartal 2021, og derfor anbefaler Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at den planlagte temadrøftelse om integration 2020 aflyses.

I forbindelse med udarbejdelse af midtvejsstatus på Københavns Integrationspolitik i 2021 vil der blive taget stilling til, om der er grundlag for en temadrøftelse i Borgerrepræsentationen. I givet fald vil der blive lagt en indstilling til gruppeformandskredsen om dette.

Aflysning af temadrøftelse – behandling i Borgerrepræsentationen

Det følger af den kommunale styrelseslov, at Borgerrepræsentationens mødeplan er bindende, når den er vedtaget af Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationens mødeplan for 2020 blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 22. august 2019.

Hvis der er enighed i gruppeformandskredsen om, at temadrøftelsen bør aflyses, skal gruppeformandskredsens anbefaling om aflysning forelægges til behandling i Borgerrepræsentationen.

Det vil kræve enstemmighed i Borgerrepræsentationen at aflyse Borgerrepræsentationens temadrøftelse om integration planlagt til afholdelse torsdag den 23. april 2020 (uge 17) i forlængelse af Borgerrepræsentationens ordinære møde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis gruppeformandskredsen er enig om, at temadrøftelsen bør aflyses, vil Borgerrepræsentationen få forelagt sagen på Borgerrepræsentationens møde den 27. februar 2020.

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller på baggrund af henvendelsen fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,

  1. at gruppeformandskredsen overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at den planlagte temadrøftelse om integration den 23. april 2020 aflyses.

 

 

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 24. januar 2020

 

Indstillingen blev anbefalet overfor Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Gruppeformandskredsen bemærkede, at gruppeformandskredsen ønsker, at temadrøftelsen i stedet skal afholdes i 2021, når midtvejsstatus for integrationspolitikken foreligger.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. februar 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top