Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. kommunernes arbejde med udvalgte dele af integrationsloven

Resumé

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse vedr. kommunernes arbejde med udvalgte dele af integrationsloven. Resultatet heraf skal iht. retssikkerhedslovens § 79 a behandles i Borgerrepræsentationen.

Praksisundersøgelsen indeholder ikke kommunespecifikke resultater, men Ankestyrelsen konkluderer bl.a., at der blandt kommunerne er problemer med at overholde integrationslovens tidsfrister for iværksættelse af virksomhedsrettede tilbud. Denne indstilling gennemgår de vigtigste konklusioner og anbefalinger i praksisundersøgelsen.

Ankestyrelsens rapport er vedlagt i sin helhed (bilag 1) og som pixi-udgave (bilag 2). Bemærk at den fulde rapport (bilag 1) er på 109 sider.

Indstilling

Indstilling om,

1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes arbejde med udvalgte dele af integrationsloven tages til efterretning, jf. bilag 1, 2 og 3.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Problemstilling

Praksisundersøgelsen er gennemført efter ønske fra Det Rådgivende Praksisudvalg og består af tre delundersøgelser: 1) Hvilke udfordringer kommunerne oplever i arbejdet med integrationskontrakten, 2) Kommunernes bevilling af virksomhedspraktik og 3) Kommunernes sagsbehandling når en borger ønsker at flytte kommune i introduktionsperioden.

Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen gennemgået i alt 24 sager med integrationskontrakter (nu ”kontrakt”) fra 7 kommuner, heraf 3 sager fra Københavns Kommune, som har været under behandling i perioden fra maj 2017 til oktober 2018. Ankestyrelsen har endvidere gennemgået 7 sager om overtagelse af integrationsansvar fra andre kommuner, herunder én sag fra Københavns kommune, som er afgjort i oktober 2018. Endelig har Ankestyrelsen interviewet medarbejdere og ledere på integrationsområdet, herunder fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Løsning

Resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemgået nedenfor.

Delundersøgelse 1: udfordringer i arbejdet med integrationskontrakten

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram bestående af danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Programmet, som fastlægges i en kontrakt, målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og kommunen skal tage hensyn til borgerens ønsker i det omfang, disse er realistiske.

Ankestyrelsen konkluderer bl.a., at kommunerne lykkes med at fastsætte mål i kontrakten, at borgerne inddrages ift. at sætte mål, og at borgerens ønsker tillægges vægt, samt at fristerne for opfølgning på kontrakterne generelt overholdes. Ankestyrelsen konkluderer dog også, at kommunerne har udfordringer med at overholde lovens krav om at det første virksomhedsrettede tilbud skal gives inden for én måned, og at der efterfølgende højst må være 6 uger mellem hvert tilbud. Ankestyrelsen bemærker, at flere kommuner har henvist til, at udfordringen især er at finde en meningsfuld praktik, der bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet, og at det kan tage lidt længere tid at finde det rigtige match. Ankestyrelsen anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indfører en dispensationsbestemmelse, så kommunerne i særlige situationer kan fravige 6-ugers fristen, fx hvis det i en konkret sag er bedst at bruge lidt længere tid på at finde et match.

Delundersøgelse 2: bevilling af virksomhedspraktik

Efter integrationsloven kan jobparate borgere uden særlige udfordringer tilbydes virksomhedspraktik i op til fire uger. For jobparate med særlige udfordringer og aktivitetsparate kan virksomhedspraktik gives i op til 13 uger med mulighed for forlængelse op til 26 uger og evt. yderligere.

Ankestyrelsen konkluderer, at udgangspunktet ofte er virksomhedspraktik i 13 uger til aktivitetsparate eller jobparate med særlige udfordringer. Hvis der fra start er forventning om, at en praktik kan føre til løntilskud eller ordinære timer, bliver praktikken ofte sat til fire uger. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne vurderer, at det er positivt, at de kan bevilge 13 ugers praktik med mulighed for forlængelse til jobparate med særlige udfordringer og aktivitetsparate. Ankestyrelsen konkluderer videre, at kvinder typisk er i praktik i længere tid end mænd, og fremhæver, at flere kommuner har særlige forløb for kvinder, f.eks. barselsgrupper.

Delundersøgelse 3: overtagelse af integrationsansvaret fra andre kommuner

Hvis en borger omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram flytter til en anden kommune, skal den kommune overtage ansvaret for programmet, hvis borgeren har fået job i kommunen og ikke kan henvises til at pendle, eller hvis særlige personlige forhold taler for det.

Ankestyrelsen konkluderer, at der blandt kommunerne er usikkerhed og forskellig praksis ift. fortolkningen af reglerne. Ankestyrelsen anbefaler derfor, at Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en vejledning om reglerne, hvilket, ministeriet har oplyst, vil blive imødekommet. Ankestyrelsen anbefaler videre, at der fastsættes en frist for behandlingen af overtagelsessager. Endelig anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på i tilstrækkelig grad at vejlede om reglerne vedr. overtagelse af integrationsansvaret ifm. flytning.

Hvordan går det i København?

Det overordnede formål med integrationsprogrammet (nu selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet) er, at borgeren hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Ankestyrelsens praksisundersøgelse forholder sig ikke til, hvorvidt dette lykkedes, men ser alene på de formelle krav. Både på landsplan og i Københavns Kommune går det generelt godt med at få flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i arbejde. Ifølge Det Nationale Integrationsbarometer er 50 pct. af københavnske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år. Det tilsvarende tal for hele landet er 42 pct.

Jobcenter København arbejder målrettet med at finde relevante virksomhedsplaceringer til målgruppen. I København var 52 pct. af ydelsesmodtagere i program efter integrationsloven i virksomhedsrettet tilbud i januar 2019, som er seneste valide opgørelse. Det svarer til, at København er nr. 6 på en opgørelse over de bedste kommuner til at få målgruppen i virksomhedsrettet tilbud, og bedst ud af de 6 største byer.

En gennemgang af sagerne i Jobcenter København i perioden 2017-2019 viser, at 83 pct. af de første virksomhedsrettede tilbud blev givet rettidigt inden for en måned. 55 pct.  af de efterfølgende tilbud blev givet inden for 6 uger.

Der er flere årsager til, at det i konkrete sager ikke er muligt at etablere en virksomhedsplacering inden for lovens frister. Dels er der en udfordring ift. borgere med deltidsjob, hvor det kan være vanskeligt at finde relevante praktik, der kan forenes med en deltidsjobbet, især hvis borger har skiftende arbejdstider. Tilbuddet må ikke udgøre en hindring for borgerens mulighed for at varetage et arbejde, og borgeren vil også gennem et deltidsjob have en tilknytning til arbejdsmarkedet. En anden udfordring er at nå at opstarte et tilbud inden for fristen, hvis borger afviser en virksomhedsplacering umiddelbart inden opstart eller udebliver fra en praktiksamtale med virksomheden. Jobcenter København har fokus på at overholde fristerne, bl.a. ved kontinuerligt at finde nye placeringer, men der kan ske fristoverskridelse pga. hensyn til virksomhedernes behov ift. starttidspunkt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen har deltaget i praksisundersøgelsen. Undersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen jf. retssikkerhedslovens § 79 a. 

Resultatet af praksisundersøgelsen vil med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anbefaling bliver forelagt Borgerrepræsentationen den 27. februar 2020 til efterretning.

Tanja Franck /Jeppe Bøgh Andersen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler;

1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes arbejde med udvalgte dele af integrationsloven tages til efterretning, jf. bilag 1, 2 og 3.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2020

Indstillingen blev taget til efterretning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. februar 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.