Mødedato: 27.02.2020, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Garantier til finansiering af renoveringsprojekt i Boligforeningen 3B, afdeling Stubmøllevej, Vesterbro/Kgs. Enghave

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til godkendelse af garantier for finansieringen af anlægsudgiften ved renoveringsprojekt i Boligforeningen 3B, afd. 6066 Stubmøllevej.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der stilles garanti for 100 % af tre realkreditlån på 2,4 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 10,4 mio. kr. til finansiering af et renoveringsprojekt i 3B, afdeling Stubmøllevej. Lånet på 10,4 mio kr. regaranteres af Landsbyggefonden med 50 %, og den kommunale nettogaranti for de tre lån er herefter 10,1 mio. kr.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Boligforeningen 3B, afd. 6066 Stubmøllevej er blevet renoveret med støtte fra Landsbyggefonden.

Renoveringsprojektet samt kommunal garantistillelse og kapitaltilførsel godkendte Borgerrepræsentationen den 20. august 2015 og bemyndigede samtidig Teknik- og Miljøudvalget til at godkende det endelige projekt under forudsætning af, at der ikke var væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste. Den samlede anlægssum var budgetteret til 39,9 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget fik bemyndigelse til at garantere for op til 100 % af et lån på 35,0 mio. kr. Dette lån er optaget med 71,48 % kommunegaranti, hvilket Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 18. september 2017.

Udgifterne er siden steget med 14,927 mio. kr. til 54,827 mio. kr., som forvaltningen har godkendt den 19. august 2019. Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til garanti til yderligere lån.

Løsning

Projektet indeholder bl.a. sammenlægning af boliger, etablering af altaner, renovering af tag, modernisering af badeværelser og opgradering af gårdrum.

Årsagerne til budgetoverskridelserne er primært uforudsigelige tillægsarbejder som følge af bygningernes tilstand samt skjulte fejl og mangler i de eksisterende bygningsdele. Sagens gang har endvidere været præget af, at tre af underentreprenørerne gik konkurs midt i byggesagen. Dette har medført betydelige merudgifter til ekstra projektering og byggeledelse, genhusning og kompensationer til beboerne samt et højere bidrag til byggeskadefonden. 

Landsbyggefonden har givet tilsagn om yderligere støtte til et lån på 10,417 mio. kr. Boligforeningen har derudover behov for at optage to ustøttede lån på 2,377 mio. kr. og 2,500 mio. kr. Foreningens yderligere lånebehov udgør således 15,294 mio. kr. Når lånebehovet er steget mere end udgifterne, skyldes det, at der bruges ca. 400.000 kr. mindre af boligforeningens henlæggelser.

Kommunen skal nu stille garanti for 100 % af et støttet lån på 10,417 mio. kr. med 50 % regaranti fra Landsbyggefonden og for to ustøttede lån på 2,377 mio. kr. og 2,500 mio. kr. Den kommunale nettogaranti udgør 10,086 mio. kr. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

Lånestørrelse

Kommunal garanti

Regaranti

Kommunal nettogaranti

10.417.000 kr.

100 %

50 %

5.208.500 kr.

2.377.000 kr.

100 %

0 %

2.377.000 kr.

2.500.000 kr.

100 %

0 %

2.500.000 kr.

I alt       15.294.000 kr.

 

 

10.086.000 kr.

Oversigt over tidligere politisk behandling fremgår af bilag 1.

De mere generelle oplysninger om kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Stubmøllevej 5-13/Händelsvej 25-29B, Kgs. Enghave

Lån, kr.

10.417.000 kr.

Garanti pct.

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

10.417.000 kr., heraf regaranti fra LBF for 5.208.500 kr.

Låntager

AAB afdeling 6066 Stubmøllevej

Långiver

Realkredit Danmark

Beslutningsdato i BR

20. august 2015

Antal boliger

46

Sagstype

Støttet renovering af almene boliger

 

Adresse

Stubmøllevej 5-13/Händelsvej 25-29B, Kgs. Enghave

Lån, kr.

2.377.000 kr.

Garanti pct.

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

2.377.000 kr.

Låntager

AAB afdeling 6066 Stubmøllevej

Långiver

Realkredit Danmark

Beslutningsdato i BR

20. august 2015

Antal boliger

46

Sagstype

Ustøttet renovering af institution

 

Adresse

Stubmøllevej 5-13/Händelsvej 25-29B, Kgs. Enghave

Lån, kr.

2.500.000 kr.

Garanti pct.

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

2.500.000 kr.

Låntager

AAB afdeling 6066 Stubmøllevej

Långiver

Realkredit Danmark

Beslutningsdato i BR

20. august 2015

Antal boliger

46

Sagstype

Ustøttet renovering af almene boliger

Økonomi

Garantierne medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantierne kommer kun til udbetaling, såfremt afdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånene. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og Teknik- og Miljøforvaltningens administrerende direktør.

 

Søren Wille                                                  / Karsten Biering Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der stilles garanti for 100 % af tre realkreditlån på 2,4 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 10,4 mio. kr. til finansiering af et renoveringsprojekt i 3B, afdeling Stubmøllevej. Lånet på 10,4 mio kr. regaranteres af Landsbyggefonden med 50 %, og den kommunale nettogaranti for de tre lån er herefter 10,1 mio. kr.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2020

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. februar 2020

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. februar 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top