Endelig vedtagelse af Fællesskab København

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til ’Fællesskab København’ som vision frem mod 2025 på teknik- og miljøområdet.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at ’Fællesskab København’ tiltrædes som vision frem mod 2025 på teknik- og miljøområdet, jf. bilag 1.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

København er en by, der høster international anerkendelse for livskvalitet og grønne løsninger. Sådan skal det også være om ti år. I 2015 udløber de to eksisterende visioner Miljømetropolen og Metropol for mennesker, som har været med til at skabe rammerne for byen. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet forslag til en ny samlet vision for teknik- og miljøområdet frem mod 2025, jf. bilag 1.

Visionen blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 24. august og den 5. oktober 2015, og den har været i høring i kommunens forvaltninger fra den 26. august til den 21. september 2015. Kommentarerne fra høringen og fra Teknik- og Miljøudvalget er indarbejdet i visionen, der nu foreligger til endelig politisk behandling.

Løsning

Visionen
Formålet med Fællesskab København, en ny samlet vision for teknik- og miljøområdet jf. bilag 1, er at skabe retning for udviklingen af byen frem mod 2025 og at være klar til de forandringer, der kommer på 10 års sigt så som 100.000 nye indbyggere og oftere voldsomme regnskyl.

Kernen i Fællesskab København er et ønske om at skabe København sammen med københavnerne forstået bredt som alle aktører, interessenter og brugere i byen. De ønskes i endnu højere grad end i dag at være en del af udviklingen af fremtidens København. Som titlen indikerer, er fokus på at udfolde byledelsen i fællesskab og i samspil med omverdenen.

Fællesskab København indeholder tre pejlemærker for København i 2025, jf. bilag 1:

1. En levende by
2. En by med kant
3. En ansvarlig by

Det vil sige, at København skal være en by, som har plads til byliv og bynatur, som har plads til forskellighed og forandring, og som tager ansvar for klimaet, miljøet og forbruget af ressourcer. Pejlemærkerne og titlen skal skabe retning for byens udvikling gennem samarbejdet med omverdenen og gennem Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde i øvrigt.

Til hvert pejlemærke knytter sig to til tre indsatser, der skal skabe bevægelsen frem mod 2025. Den ønskede effekt af realiseringen af pejlemærker og indsatser er defineret i 17 indikatorer med mål, der løbende vil blive fulgt op og målt på.
Der er både nye mål og allerede vedtagne mål.  

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af udkastet til visionen den 24. august 2015 blev der tilføjet en indikator med mål i 2025 om, at ’et flertal af københavnerne opfatter København som en ren by’. På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af visionen den 5. oktober 2015 blev målet forhøjet til, at ’to tredjedele af københavnerne opfatter København som en ren by’. Desuden blev der justeret i billedvalg og ordvalg i visionen for at give et bredere billede af byen.

Tre mål videreføres fra allerede vedtagne strategier. Fra Klimaplanen KBH 2025 videreføres målet om, at København skal være CO2-neutral i 2025 og målet om, at 75 % af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. Fra Miljømetropolen videreføres målet om, at 50 % af ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune sker på cykel.

De øvrige mål fra Miljømetropolen og Metropol for Mennesker, som udløber med udgangen af 2015, vil blive målt og afrapporteret i 2. kvartal 2016. 

Opfølgning og formidling
Opfølgningen på visionen skal til stadighed fungere som et centralt redskab for ledelse af udviklingen i København på teknik- og miljøområdet. Målingerne vil være tilgængelige på www.kk.dk, og hvert år vil Teknik- og Miljøudvalget blive orienteret om udviklingen som grundlag for at beslutte nye eller forstærkede tiltag.

Fællesskab København udtrykker en balance mellem international foregangsby og københavnernes hverdag, samt en balance mellem bevarelse af eksisterende styrkepositioner og udvikling af nye inden for teknik- og miljøområdet.

Pejlemærkerne i Fællesskab København skal realiseres på basis af kommuneplanen, og desuden vil Fællesskab København spille sammen med og styrke en række andre politikker, planer og strategier. Eksempelvis vil den styrke erhvervs- og vækstpolitikkens mål om, at København er blandt de tre mest attraktive byer at bo i, så byens grønne miljøprofil og viljen til at efterspørge nye løsninger er med til at understøtte virksomhedernes innovationskraft og vækst. Ligeledes vil realiseringen af Fællesskab København ske i sammenhæng med kommunens kultur- og fritidspolitik, integrationspolitikken, sundhedspolitikken, ældrepolitikken, klimaplanen og de kommende principper for mere borgerengagement i projektet ”Sammen om byen” på tværs af kommunens forvaltninger.  

Høringssvar fra forvaltningerne
I høringen blandt kommunens forvaltninger er blandt andet indkommet en lang række positive tilkendegivelser om potentialer og platforme for samarbejde, samt synergier mellem forvaltningernes indsatser og indsatserne i Fællesskab København. Der er også en række bemærkninger om involvering af specifikke målgrupper, som Teknik- og Miljøforvaltningen vil følge op på i det videre samarbejde på tværs af forvaltningerne.   

De indkomne høringssvar har givet anledning til to ændringer. Den ene ændring er en kolofon med tydeligere forklaring af, at Fællesskab København er en vision med pejlemærker for teknik- og miljøområdet frem mod 2025, som kommenteret i Økonomiforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens høringssvar. Den anden ændring er målet om almene boliger, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i fællesskab udarbejdet følgende justering af målet: ”Minimum 70 % af de nye almene boliger placeres i skoledistrikter med under 20 % almene boliger”. Ved nye almene boliger forstås de almene boliger, som får tilsagn fra 2015-2025. Dette mål erstatter målet om, at ”højst 15 skoledistrikter har under 20 % almene boliger”. Det ændrede mål afspejler, at formålet er at placere nye almene boliger i alle de distrikter, der har en lav andel almene boliger, mens det er mindre vigtigt, om et distrikt kommer over 20 % ved fx at rykke fra 18 % til 21 %. Det ændrede mål er stadig i tråd med kommuneplan 2015 målet om 20 % almene boliger, hvor det er visionen, at alle boligområder skal have en bred beboersammensætning og gode rollemodeller, og alle folkeskoler skal have et opland, der giver en balanceret og velfungerende elevsammensætning.

I høringssvaret fra Økonomiforvaltningen anbefales desuden, at der i Fællesskab København indgår en fælles målsætning for trafik, som vil være resultatet af det igangsatte arbejde mellem Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikmålene i Kommuneplan 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen har valgt, at Fællesskab København fortsat indeholder samme mål for trafik som vedtaget i Klimaplanen, da forvaltningen vurderer, at det er væsentligt, at målet også omfatter gangture. Samtidig fortsættes det igangsatte samarbejde med Økonomiforvaltningen herom.    

De indkomne høringssvar og de efterfølgende justeringer fremgår af sammenfatningen i bilag 2 og 4. De modtagne høringssvar fra forvaltningerne kan ses i bilag 3 og 5.

Økonomi

Fællesskab København har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Initiativer finansieres og igangsættes som en integreret del af Teknik- og Miljøforvaltningens drift og i øvrigt i det omfang, det muliggøres via budgetaftaler eller andre bevillingsmæssige beslutninger.

Videre proces

Implementeringen af Fællesskab København igangsættes af Teknik- og Miljøforvaltningen, når den er vedtaget. 

Målene i de to eksisterende metropolvisioner Miljømetropolen og Metropol for Mennesker udløber med udgangen af 2015 - bortset fra målet om cykelture der som nævnt ovenfor videreføres - og vil blive målt og afrapporteret for sidste gang i 2016.

         Pernille Andersen

                                                                  /Jakob Møller Nielsen

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at ’Fællesskab København’ tiltrædes som vision frem mod 2025 på teknik- og miljøområdet, jf. bilag 1.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at trafikmålet i Fællesskab København om, at 75 % af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik ikke indgår i Kommuneplan 2011's trafikmål og heller ikke i forslaget til Kommuneplan 2015. Målet i Fællesskab København, som arbejder med max 25% bilkørsel, er hentet fra Klimaplan 2025, hvor trafikmængden opgøres inklusiv "gang". Kommuneplanens mål om max 33 % bilkørsel opgøres uden gang og dermed af en mindre mængde. Begge målsætninger er meget ambitiøse. Klimaplanen 2025's målsætning er den mere ambitiøse af de to. En vedtagelse af Fællesskab København betyder, at der vedtages en sektorplan umiddelbart inden kommunens overordnede plan for byens udvikling i form af Kommuneplan 2015, vedtages.

Derudover har Økonomiforvaltningen ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og miljøudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. november 2015

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til Økonomiudvalgets erklæring:

”At erklæringens ordlyd ændres fra:

”Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at trafikmålet i Fællesskab København om, at 75 % af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik ikke indgår i Kommuneplan 2011's trafikmål og heller ikke i forslaget til Kommuneplan 2015. Målet i Fællesskab København, som arbejder med max 25% bilkørsel, er hentet fra Klimaplan 2025, hvor trafikmængden opgøres inklusiv "gang". Kommuneplanens mål om max 33 % bilkørsel opgøres uden gang og dermed af en mindre mængde. Begge målsætninger er meget ambitiøse. Klimaplanen 2025's målsætning er den mere ambitiøse af de to. En vedtagelse af Fællesskab København betyder, at der vedtages en sektorplan umiddelbart inden kommunens overordnede plan for byens udvikling i form af Kommuneplan 2015, vedtages.

Derudover har Økonomiforvaltningen ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og miljøudvalgets budgetramme.”

til:

”Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.””

Indstillingen med den ændrede erklæring (§ 12-erklæringen) blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 26. oktober 2015:

”Vi deler mange af visionerne i Fællesskab København. Vi finder, at der er for lidt fokus på fremkommelighed.”

Dansk Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. november 2015

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF1 vedrørende målene på side 19 i bilag 1: ”At målet om, at et flertal af københavnere gør brug af dele-, bytte-, eller genbrugsordninger udgår.”

ÆF2 vedrørende målene på side 19 i bilag 1: ”At målet om, at et flertal af københavnere oplever, at byen har kant udgår.”

Det af Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 38 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: O og V.

Imod stemte: A, B, C, F, I og Ø.

Det af Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 40 stemmer imod 7. 4 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V.

Imod stemte: A, B, F, O og Ø.

Følgende undlod at stemme: C og I.

Indstillingen blev herefter godkendt med 47 stemmer imod 0. 4 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, O, V og Ø.

Følgende undlod at stemme: C og I.

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Vi deler mange af visionerne i Fællesskab København. Vi finder, at der er for lidt fokus på fremkommelighed.”