Medlemsforslag om genindførsel af københavnsk fattigdomsgrænse

Indstilling og beslutning

Det foreslås, 

1. at Borgerrepræsentationen beslutter at pålægge Socialforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om, at Københavns Kommune genindfører sin egen fattigdomsgrænse, og således fremover i den årlige status for pejlemærket, der udarbejdes af Socialforvaltningen, benytter en fattigdomsgrænse, som baserer sig på budgetmetoden.

(Stillet af Enhedslisten)

MOTIVERING

København droppede i december 2014 sin egen fattigdomsgrænse for at lægge sig op af statens, se bilag 1. Blandt andet fordi det på den måde eftersigende ville være nemmere at sammenligne sig med andre byer. Nu har regeringen besluttet at afskaffe den nationale fattigdomsgrænse og opgiver altså helt at måle på antallet af fattige i Danmark. Et effektivt middel, når man som regeringen ikke ønsker fokus på, at der findes familier i Danmark, som hverken har råd til vinterstøvler eller lejrskole til deres børn.

Derfor foreslår Enhedslisten at genindføre en fattigdomsgrænse i København. Her i byen står vi i den helt særlige situation, at vi er landets eneste storby, hvilket betyder, at vi har langt flere fattige og udsatte borgere end i landets øvrige kommuner. København har derfor også en særlig forpligtigelse til at have fokus på udviklingen i antallet af fattige.

Tidligere anvendte Københavns Kommune den såkaldte budgetmetode til at fastsætte fattigdomsgrænsen. Budgetmetoden er en relativ økonomisk fattigdomsgrænse, der fastsættes på baggrund af et opstillet budget for minimal livsførelse. Personer med en lavere disponibel indkomst end budgettet, defineres herefter som fattige. Den står i modsætning til medianindkomstmetoden, som primært måler på ulighed og ikke på om mennesker reelt har råd til at leve.

At vi fastsætter en københavnsk fattigdomsgrænse, giver ikke fattige familier råd til at sende deres børn til fritidsaktiviteter eller købe flyverdragter. Men det er vigtigt, at vi anerkender, at der er fattige i København. Og en fattigdomsgrænse er med til at holde os op på vores målsætning om, at færre børn skal vokse op i fattige familier.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. november 2015

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om, at 1. at erstattes af:

”At Borgerrepræsentationen beslutter at pålægge Socialforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om, at Københavns Kommune fremover udarbejder en årlig måling, der viser, hvor mange borgere der modtager ”Hjælp i særlige tilfælde” efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven og således fremover i den årlige status for de 9 pejlemærker, der udarbejdes af Socialforvaltningen, også benytter en denne måling.”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) om en tilføjelse af følgende 2 at-punkter:

”2. at Socialforvaltningen søger for, at det af sagen fremgår, hvad forskellene ved at benytte henholdsvis den nuværende model og budgetmodellen er,

3. at det er Borgerrepræsentationen, der efter indstilling fra Socialudvalget træffer endelig beslutning om, hvilken model der fremover skal lægge til grund for den københavnske fattigdomsgrænse.”

 

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 43 stemmer imod 8. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, I og O.

Imod stemte: A, B, F, V og Ø.

 

Det af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev vedtaget med 36 stemmer imod 15. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, I, O og V.

 

Det således ændrede medlemsforslag blev herefter vedtaget uden afstemning.

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre stemmer nej til Enhedslistens medlemsforslag, idet medlemsforslaget alene vil skabe mere administration og bureaukrati, ikke færre fattige. Forslaget giver endvidere ikke mulighed for at iværksætte hjælpeforanstaltninger.”

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning, som Venstre tilsluttede sig:

”Det Konservative Folkeparti støtter ikke idéen om en fattigdomsgrænse, fordi en sådan giver et forkert indtryk af, hvem der er økonomisk trængte. En fattigdomsgrænse er ikke vejen til at hjælpe socialt udsatte personer og familier. Det er derimod en solid social indsats, som tager hånd om de problemer, den enkelte og/eller familien slås med.”