Forespørgsel til overborgmesteren om Københavns Kommunes antiradikaliseringsarbejde efter forslag om at afbryde al kontakt med Det Islamiske Trossamfund
Indstilling og beslutning
Overborgmesteren bedes redegøre for:
- Om overborgmesteren mener, at et eventuelt ophør af samarbejde med Det Islamiske Trossamfund om antiradikalisering ikke kun skal omfatte medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, men bør omfatte alle kommunens medarbejdere, for eksempel medarbejdere ansat under Sikker By, SSP-samarbejdet eller Socialforvaltningen?
- Hvilke andre tiltag, overborgmesteren mener, at Københavns Kommune skal tage i brug til forebyggelse af radikalisering af unge og i værste fald et terrorangreb i København, hvis man forbyder kommunens medarbejdere at opsøge unge i de miljøer, hvor risikoen for radikalisering er størst?
- Om overborgmesteren mener, der er forskel på at have kontakt, dialog og samarbejde med en organisation eller forening på et formelt politisk plan, og på at have et konkret samarbejde med en forening eller organisation om forebyggelse af radikalisering af borgere, som varetages af kommunens medarbejdere?
- Hvilke konsekvenser, overborgmesteren mener, at en eventuel beslutning om at afbryde samarbejdet med Det Islamiske Trossamfund vil have for københavnernes sikkerhed?
(Stillet af Socialistisk Folkeparti)
MOTIVERING
Vi er bekymrede over den beslutning, som et flertal i Borgerrepræsentationen traf på mødet i Borgerrepræsentationen den 12. november 2015 om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal afbryde alt samarbejde og kontakt med Det Islamiske Trossamfund, såfremt foreningen ikke tager afstand fra radikale ytringer, som prædikanter med forbindelse til trossamfundet er kommet med.
Vi er ligesom de øvrige partier i Borgerrepræsentationen stærkt uenige i de holdninger, som bliver prædiket af de mennesker, som Det Islamiske Trossamfund og deres ungdomsorganisation har inviteret til Danmark. Men vi mener ikke, at vi som kommune kan basere vores forebyggende arbejde med antiradikalisering på, hvem vi er enige eller uenige med. Vi mener ikke, at vi effektivt kan bekæmpe radikalisering, hvis vores medarbejdere ikke må snakke med dem, der er i kontakt med unge i farezonen. Tværtimod mener vi, at det er afgørende, at kommunens medarbejdere har adgang til at gøre deres arbejde lige netop i de ekstreme miljøer.
Københavns Kommunes egen ekspertgruppe til forebyggelse af radikalisering anbefaler, at vi øger samarbejdet og dialogen med netop organisationer som Det Islamiske Trossamfund. Ligeledes har andre uvildige eksperter og forskere i den seneste tid offentligt kritiseret Borgerrepræsentationens beslutning om at afbryde samarbejdet med Det Islamiske Trossamfund, blandt andet fordi, de mener, at det kan skade det forebyggende arbejde med antiradikalisering.
Derfor undrer vi os meget over overborgmesterens og Socialdemokraternes ageren i denne sag. Vi ønsker en redegørelse fra overborgmesteren ikke mindst fordi, det politiske og strategiske arbejde med antiradikalisering nu er en del af overborgmesterens ressort, efter beslutningen på Borgerrepræsentationens møde den 12. november 2015.
Vi ønsker svar fra overborgmesteren på, hvad han og Socialdemokraterne vil sætte i stedet for det hidtidige antiradikaliseringssamarbejde med Det Islamiske Trossamfund, som de med deres medlemsforslag den 12. november 2015 ønsker at stoppe, hvis ikke Det Islamiske Trossamfund tager afstand fra ytringerne. Hvilke af kommunens frontmedarbejdere er det, som overborgmesteren mener ikke længere må have kontakt til trossamfundet? Mener overborgmesteren kun, at forbuddet skal omfatte medarbejderne i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, herunder frontmedarbejderne i antiradikaliseringsenheden VINK, eller skal forbuddet også gælde eksempelvis Sikker By, SSP-medarbejderne og ansatte i Socialforvaltningen? Vi ønsker svar på, om overborgmesteren mener, at det er muligt at have en kontakt mellem kommunens frontmedarbejdere og organisationen, alt imens man ikke på et formelt politisk plan nødvendigvis er i dialog med trossamfundet? Endelig ønsker vi svar fra overborgmesteren på, hvilke konsekvenser, overborgmesteren mener, at en beslutning om at afbryde samarbejdet vil have for københavnernes sikkerhed.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. november 2015
Forespørgslen blev besvaret.