Tandplejeplan for Københavns Kommune 2004-2008
Tandplejeplan for Københavns Kommune 2004-2008
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 26. august 2004
Nr. 1 BR 389/04. Tandplejeplan for Københavns Kommune 2004-2008
Indstilling om at "Tandplejeplan for Københavns Kommune 2004-2008" godkendes, samt at "Projekt til nedbringelse af drop-out blandt 18 – 21-årige på Ydre Nørrebro" udgår af tandplejeplanen. Sundheds- og Omsorgsudvalget tilkendegiver samtidig, at de imødeser en alternativ plan for drop-out problemet omfattende hele byen.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Indstillingen – som anbefalet af Sundheds- og Omsorgsudvalget – blev godkendt uden afstemning.
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:
"Enhedslisten går naturligvis ud fra, at Borgerrepræsentationens medlemmer ikke kunne drømme om at stikke blår i øjnene på Københavns borgere, og at Borgerrepræsentationens medlemmer derfor aldrig vil vedtage en så omfangsrig plan som den foreliggende uden at ville afsætte de nødvendige midler. Derfor kan Enhedslisten tilslutte sig den i øvrigt udmærkede plan."
Dansk Folkeparti ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget:
"Dansk Folkeparti tager forbehold
for, at personer af anden etnisk baggrund end dansk skal have ekstra midler. Dansk
Folkeparti mener også, at danske børn har krav på en forbedret folkesundhed."