Forslag om ændring af Borgerrepræsentationens forretningsorden
Forslag om ændring af Borgerrepræsentationens forretningsorden
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 26. august 2004
BR 320/04
Forslag om ændring af Borgerrepræsentationens forretningsorden
Forslag om ændring af Borgerrepræsentationens
forretningsorden
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender, at der indsættes en ny bestemmelse om forespørgsler i forretningsordenen som beskrevet i sagsfremstillingen.
(Overborgmesteren)
(2. behandling)
INDSTILLING
Overborgmesteren indstiller,
at Borgerrepræsentationen godkender, at der indsættes en ny
bestemmelse om forespørgsler i forretningsordenen som beskrevet i
sagsfremstillingen.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet
den 9. juni 2004.
Indstillingen
blev godkendt uden afstemning, og sagen overgik til 2. behandling.
RESUME
Overborgmesteren foreslår, at der indsættes en særlig bestemmelse om forespørgsler i forretningsordenen. Det sker med henblik på at skabe klarere rammer for Borgerrepræsentationens behandling af denne type sager.
SAGSBESKRIVELSE
Overborgmesteren har på baggrund af Borgerrepræsentationens behandling af tre forespørgsler i slutningen af 2003[1] bedt Økonomiforvaltningen om at udarbejde et forslag til klarere rammer for Borgerrepræsentationens behandling af medlemmernes spørgsmål og forespørgsler, eventuelt formuleret som en ny bestemmelse i Borgerrepræsentationens forretningsorden.
Økonomiforvaltningen har i brev af 11. maj 2004 til gruppeformændene udsendt et notat om behandling af forespørgsler i Borgerrepræsentationen. I notatet anbefales det, at behandlingen af forespørgsler sker inden for nærmere beskrevne rammer, og at der indsættes en ny bestemmelse i forretningsordenen herom. Forvaltningen foreslår, at bestemmelsen indsættes som et nyt 2. pkt. i forretningsordenens § 3, stk. 1, med følgende ordlyd:
"Et medlem kan
indbringe ethvert spørgsmål, herunder en forespørgsel, om kommunens anliggender
for Borgerrepræsentationen samt fremsætte forslag til beslutninger. Spørgsmål
og forespørgsler bør være affattet kort og præcist og skal i givet fald ligge
inden for borgmesterens/udvalgets ressortområde. Borgerrepræsentationen tager
stilling til behandlingen af forespørgslen, herunder forslag om udvalgshenvisning,
jf. § 11, stk. 6."
Økonomiforvaltningen har i samme brev anmodet om partiernes eventuelle bemærkninger til notatet inden den 25. maj 2004. Forvaltningen har ikke modtaget bemærkninger til notatet.
På den baggrund indstiller Overborgmesteren, at
Forretningsorden for Borgerrepræsentationen ændres i overensstemmelse med
forvaltningens forslag. Det følger af forretningsordenens § 17, at ændringer i
forretningsordenen skal behandles i to ordinære møder i Borgerrepræsentationen.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
- Forretningsordenen for Borgerrepræsentationen
- Økonomiforvaltningens brev af 11. maj 2004 til gruppeformændene
- Økonomiforvaltningens notat af 4. maj 2004 til gruppeformændene
Jens Kramer Mikkelsen