Udpegning til Rådet for forberedende voksenundervisning
Udpegning til Rådet for forberedende voksenundervisning
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 26. august 2004
BR 388/04
Udpegning til Rådet for forberedende voksenundervisning
Udpegning til Rådet for forberedende
voksenundervisning
Indstilling om, at der udpeges et medlem til Rådet for forberedende voksenundervisning.
(Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der udpeges et medlem til Rådet for forberedende voksenundervisning.
RESUME
Rådet for forberedende voksenundervisninger (FVU Rådet) er oprettet i henhold til Lov om forberedende voksenundervisning.
FVU Rådet har til opgave, at opstille mål for indsatsen i forbindelse med den forberedende voksenundervisning, at udarbejde prognoser for behovet, at evaluere indsatsen, at rådgive Borgerrepræsentationen om udbudet ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter, at rådgive om information om udbudet samt om antallet af udbydere.
Rådet består af 6 medlemmer som er udpeget af Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og AF-regionen i København samt en formand. MB Jesper Christensen (A) er i øjeblikket formand for rådet. Ligeledes har MB Louise Frevert (O) været udpeget til rådet. Da Louise Frevert ikke ønsker at forlænge sin udpegning anbefales det, at Borgerrepræsentationen i stedet udpeger et medlem fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Lov om forberedende voksenundervisning trådte i kraft den 1. januar 2001, og uddannelsesinstitutioner i Københavns Kommune har således mulighed for at udbyde undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling fra dette tidspunkt, samt i talforståelse, regning og basale matematiske begreber fra 1. august 2001.
I henhold til loven er der oprettet et organ: Rådet for forberedende voksenundervisning. Rådet består af 6 medlemmer som er udpeget af Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og AF-regionen i København samt en formand. Borgerrepræsentationen udpeger formanden. I øjeblikket er MB Jesper Christensen (A) udpeget som formand. Rådets medlemmer er udpeget for en tre-årig periode (BR503/00). Foruden Jesper Christensen har MB Louise Frevert (O) været udpeget til rådet. Da Louise Frevert ikke ønsker at fortsætte efter periodens udløb anbefales det, at Borgerrepræsentationen i stedet udpeger et medlem fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Det bemærkes at udpegningen af medlemmer skal ske efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
-
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Til
Borgerrepræsentationen