Udpegning af et nyt medlem til Bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus
Udpegning af et nyt medlem til Bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 26. august 2004
BR 387/04
Udpegning af et nyt medlem til Bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus
Udpegning af et nyt medlem til Bestyrelsen for
Thomas P. Hejles Ungdomshus
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger et nyt medlem til bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus.
(Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,
at Borgerrepræsentationen udpeger et nyt medlem til bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus
RESUME
I henhold til vedtægterne for den selvejende institution "Thomas P. Hejles Ungdomshus" skal Borgerrepræsentationen udpege et medlem til bestyrelsen. I indeværende valgperiode er Tom Benda (A) udpeget af Borgerrepræsentationen. Da Tom Benda imidlertid er blevet udpeget af Børnesagens Fællesråd som medlem af bestyrelsen, har bestyrelsen bedt om, at Borgerrepræsentationen udpeger et nyt bestyrelsesmedlem for perioden frem til næste kommunalvalg.
SAGSBESKRIVELSE
Thomas P. Hejles Ungdomshus er en selvejende institution som ejer og administrerer den faste ejendom, hvorfra der drives fritidshjems- og klubvirksomhed. Fritidshjemmet og klubben har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Fritidshjemmet og klubben drives i overensstemmelse med de af Thomas P. Hejle fastsatte retningslinier, således at fritidsbeskæftigelsen både er af kulturel karakter og har et socialiserende sigte.
Der er oprettet vedtægter for den selvejende institution Thomas P. Hejle. I henhold til vedtægternes § 3, stk. 1 består bestyrelsen i Thomas P. Hejles Ungdomshus af 5 medlemmer: 1 medlem udpeget af Borgerrepræsentationen, 2 medlemmer udpeget af borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og 2 medlemmer udpeget af "Børnesagens Fællesråd".
Valgperioden er 4 år svarende til valgperioden for kommunale råd.
Tom Benda (A) er nuværende medlem af bestyrelsen udpeget af Borgerrepræsentationen. På grund af et bestyrelsesmedlems dødsfald er Tom Benda blevet udpeget af Børnesagens Fællesråd til at indtræde i bestyrelsen som fællesrådets bestyrelsesrepræsentant. Bestyrelsen har derfor bedt om, at Borgerrepræsentationen udpeger et nyt medlem i den resterende valgperiode.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
-
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Brev af 30. april 2004 fra Thomas P. Hejles Ungdomshus
· Bilag 2: Vedtægter for Thomas P. Hejles Ungdomshus
Peter Rasmussen
TIL
Borgerrepræsentationen