Anlægsindstilling vedrørende Nansensgade 57
Indstilling
Indstilling om,
- at Socialforvaltningen opfører et opgangsbofællesskab med ni boliger i Nansensgade 57 efter servicelovens §107 med en anlægsbevilling på 20,4 mio. kr.,
- at afsat deponering på 20,4 mio. kr. i stedet anvendes som en anlægsudgift til finansiering af de ni botilbudspladser.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets og Økonomiudvalgets budgetramme.
(Socialudvalget)
Problemstilling
Det var forvaltningens hensigt, at Nansensgade 57 skulle opføres som almene ungdomsboliger til unge sindslidende. Da Nansensgade er en del af en større modernisering af bofællesskaber godkendte Borgerrepræsentationen (BR) den 8. maj 2014, at der til formålet blev afsat 34,4 mio. kr. til deponering til brug for leje af servicearealer.
Denne løsning har imidlertid den udfordring, at beboerne skal fraflytte boligen, når de fylder 30 år, hvilket vurderes som uhensigtsmæssigt for flere beboeres vedkommende.
Forvaltningen ønsker derfor, at botilbudspladserne I Nansensgade 57 opføres efter servicelovens § 107, hvilket sikrer, at beboerne kan blive boende efter de er fyldt 30 år.
Dette giver behov for, at midler afsat til deponering, i stedet benyttes til finansiering af anlægsudgifterne i Nansensgade 57.
Løsning
Forvaltningen vil opføre det første af de moderniserede bofællesskaber for unge med sindslidelser, i Nansensgade 57. Byggeriet vil omfatte 9 boliger, som forventes at kunne stå klar i januar 2018. Boligerne er ét-rums boliger på ca. 30 m2 med eget bad og toilet. Der er ikke tilknyttet serviceareal eller fælles indendørsarealer til boligerne, men der er fælles have og terrasse. Det vil derfor være selvhjulpne borgere, der har ønske om at kunne bo i en form for egen bolig i bofællesskab. De kommende beboere vil enten være beboere, der flytter samlet fra et andet, utidssvarende bofællesskab eller beboerne som anvises fra forskellige utidssvarende bofællesskaber.
Til bofællesskabet vil der være tilknyttet en hjemmevejlederfunktion. Da der er tale om en modernisering, og ikke etablering af nye pladser er der allerede afsat midler til drift. De 9 beboere tilbydes mere tidssvarende boliger og en bedre støtte, fordi personalet skal bruge mindre tid på transport, når boligerne samles i opgangsbofællesskaber.
De 9 boliger ønskes opført som et kommunalt ejet botilbud efter servicelovens § 107, hvorved der ikke er behov for leje af arealer og deponering hertil. Forvaltningen foreslår derfor, at de afsatte midler til deponering, der skal afsættes i forbindelse med leje af servicearealer, i stedet benyttes til anlæg af tilbuddet svarende til 20,4 mio. kr.
Den nærmeste nabo, som er en andelsboligforening, har udtrykt kritik af placeringen af byggeriet. Som følge af en deklaration, der gav beboerne tilladelse hertil, har andelsboligforeningen siden 1988 anvendt den kommunalt ejede grund som et tillæg til andelsboligforeningens eget udeareal.
Deklarationen er nu aflyst efter henvendelse fra Københavns Kommune til Udændinge-, Integrations- og Boligministeriet. I forbindelse med opførelsen af byggeriet vil andelsboligforeningens udeareal blive reetableret. En række elementer på den kommunalt ejede del af arealet overføres til andelsboligforeningens grund - herunder flisebelægning, højbede mv.
Byggeri København har udarbejdet en foreløbig ejendomsfaglig udtalelse, der ikke giver anledning til bemærkninger - se bilag 1.
Økonomi
Den 8. maj 2014 godkendte BR, at der blev afsat 34,4 mio. kr. til deponering til brug for leje af servicearealer. De 34,4 mio. kr. blev tilvejebragt ved at foretage en række ombytninger af deponeringsbevillinger mellem projekter og deponering fremkommet i forbindelse med nedlæggelsen af en række tilbud (modregningsadgang). Fordi deponeringsbevillingerne overgik til bofælleskabspladserne, kan midlerne til deponering anvendes til finansiering af anlæg såfremt dette godkendes af BR.
Socialforvaltningen (SOF) foreslår, at 20,4 mio. kr. af de 34,4 mio. kr. i stedet afsættes til anlæg af pladserne på Nansensgade. Heraf anvender Byggeri København 18,5 mio. kr. til byggeri og rådgiverhonorar.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2016 pl-niveau) |
Varig? |
|||
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
||||||
2 |
SUD |
Finansposter |
8.32.27.5 |
Udgift |
-20.415 |
|
|
|
Nej |
2 |
SUD |
3641 - Byggeri og modernisering af tilbud |
5.38.50.3 |
Udgift |
20.415 |
|
|
|
Nej |
3 |
SUD |
3641 - Byggeri og modernisering af tilbud |
5.38.50.3 |
Udgift |
-10.000 |
-8.547 |
|
|
Nej |
3 |
ØU |
3160 - Byggeri København |
5.38.50.3 |
Udgift |
9.830 |
8.400 |
|
|
Nej |
3 |
ØU |
3161 - Byggeri København |
6.45.51.3 |
Udgift |
170 |
147 |
|
|
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
SUD = Socialudvalget
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2016 pl-niveau) |
|||
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
||||
ØU |
Nansensgade 57 |
3160 – Byggeri København |
5.38.50.3 |
9.830 |
8.400 |
|
|
ØU |
Nansensgade 57 |
3161 – Byggeri København |
6.45.51.3 |
170 |
147 |
|
|
SUD |
Nansensgade 57 |
3641 – Byggeri og modernisering af botilbud |
5.38.50.3 |
884 |
984 |
|
|
I alt |
- |
- |
- |
10.884 |
9.531 |
ØU = Økonomiudvalget
Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler
1.000 kr. |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
|||||
heraf til rådgiver |
1.989 |
497 |
2.486 |
||
Interne udgifter |
|||||
heraf projektlederhonorar i Byggeri København |
170 |
147 |
|
|
317 |
heraf projektlederhonorar i SOF |
93 |
93 |
|||
Anlæg af projektet |
|
||||
heraf indfrielse af deklaration |
884 |
|
|
|
884 |
heraf byggeomkostninger |
7.841 |
7.903 |
|
|
15.744 |
heraf køb af P-pladser |
|
500 |
|
|
500 |
Heraf montering mv |
|
391 |
|
|
391 |
I alt |
10.884 |
9.531 |
20.415 |
Videre proces
Etter godkendelse i SUD skal indstillingen forelægges ØU og BR.
Nina Eg Hansen /Anders Kirchhoff
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
- at Socialforvaltningen opfører et opgangsbofællesskab med ni boliger i Nansensgade 57 efter servicelovens §107 med en anlægsbevilling på 20,4 mio. kr.,
- at afsat deponering på 20,4 mio. kr. i stedet anvendes som en anlægsudgift til finansiering af de ni botilbudspladser.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2016
Kontorchef Siggi Kristoffersen og kontorchef i Økonomiforvaltningen, Charlotte Møller, projektleder i Økonomiforvaltningen, Lisa Jørgensen, deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets og Økonomiudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. maj 2016
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.