Projekt Vores Cykelkvarter, Områdefornyelse Fuglekvarteret, Bispebjerg
Med henblik på at realisere kvarterplanen for Fuglekvarteret skal Borgerrepræsentationen tage stilling til, om Områdefornyelse Fuglekvarteret skal modtage bevilling fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til projektet Vores Cykelkvarter.
Indstilling
Indstilling om,
-
at Områdefornyelse Fuglekvarteret modtager 593.520 kr. til projektet Vores Cykelkvarter fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og der på den baggrund gives en tillægsbevilling som en indtægtsbevilling på 593.520 kr. og en udgiftsbevilling på 593.520 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg i 2016. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af Økonomiafsnittet,
-
at der frigives en anlægsbevilling på 593.520 kr. til projektet Vores Cykelkvarter, jf. bilag 1. Anlægsbevillingen frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg i 2016.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Områdefornyelse Fuglekvarteret har søgt og modtaget et tilsagn fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet om 593.520 kr. til projektet Vores Cykelkvarter. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om beløbet skal modtages, så projektet kan sættes i gang.
Løsning
Borgerrepræsentationen godkendte 7. februar 2013 kvarterplanen for Områdefornyelse Fuglekvarteret. Formålet med kvarterplanen er blandt andet at skabe fokus på kvarteret, styrke dets identitet og tiltrække eksterne midler til at gennemføre lokale projekter. I kvarterplanen er der et særskilt fokus på at styrke en gensidig integration mellem skolerne og lokalområdet, herunder på elevernes rolle som medborgere og medskabere af byen og på områdets fysiske udfordringer.
Forvaltningen har søgt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om midler til projektet Vores Cykelkvarter, jf. bilag 1. Ministeriet har imødekommet ansøgningen og givet tilsagn om 593.520 kr. til projektet, jf. bilag 2.
Med Vores Cykelkvarter vil Områdefornyelsen igangsætte et forløb for i alt tre klasser på de lokale skoler, der skal give eleverne forståelse for byudviklingsprocesser, og hvordan de selv kan få indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. I projektet skal eleverne som case arbejde med fysisk planlægning og trafik- og byrumsudvikling og komme med forslag til, hvordan de lokale cykelforhold kan udvikles.
Elevernes arbejde vil indgå i Områdefornyelsens videre arbejde med trafikforhold og byrum i kvarteret. Derudover skal projektet bidrage til udvikling af generelle metoder til inddragelse af børn i udvikling af ideer til forbedring af trafikforhold i deres lokalområde.
Bevillingen er givet på sædvanlige vilkår efter byfornyelseslovens § 96, der giver mulighed for at støtte forsøg inden for lovens område. Projektudviklingen sker i dialog mellem Områdefornyelse Fuglekvarteret og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Økonomi
Gennemførelse af projekterne er udgiftsneutrale for Teknik- og Miljøudvalget, da de finansieres af tredje part. Midlerne fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets forsøgsordning under Lov om byfornyelse og udvikling af byer er ikke omfattet af fondsmoms.
De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af de 593.520 kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til projektet Vores Cykelkvarter fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At- punkt |
Ud- valg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funk- tion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2016 p/l) |
Varig? |
2016 |
||||||
1. |
TMU |
3444 - Byforny- else anlæg |
0.25.15.3 |
I |
-593,52 |
Nej |
1. |
TMU |
3444 - Byforny- else anlæg |
0.25.15.3 |
U |
593,52 |
Nej |
I alt |
|
|
|
|
0 |
|
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Den samlede anlægsbevilling på 593.520 kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg i 2016 jf. nedenstående tabel.
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2016 p/l) |
|
År 2016 |
I alt |
||||
TMU |
Vores Cykel- kvarter |
3444 - Byfornyelse anlæg |
0.25.15.3 |
593,52 |
593,52 |
I alt |
- |
- |
- |
593,52 |
593,52 |
De forventede udgifter til ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler
1.000 kr. (2015 p/l) |
2016 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
190,00 |
190,00 |
Interne udgifter |
331,52 |
331,52 |
Anlæg af projektet |
72,00 |
72,00 |
I alt |
593,52 |
593,52 |
Videre proces
Projektet igangsættes i foråret 2016 og forventes afsluttet i oktober 2016. Resultaterne af projekts effekter vil blive samlet i en anbefalingsrapport til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og vil samtidig være en del af den samlede afrapportering ved Områdefornyelsens afslutning i 2018.
Pernille Andersen
/Anders Møller
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at Områdefornyelse Fuglekvarteret modtager 593.520 kr. til projektet Vores Cykelkvarter fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og der på den baggrund gives en tillægsbevilling som en indtægtsbevilling på 593.520 kr. og en udgiftsbevilling på 593.520 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg i 2016. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af Økonomiafsnittet.
-
at der frigives en anlægsbevilling på 593.520 kr. til projektet Vores Cykelkvarter, jf. bilag 1. Anlægsbevillingen frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg i 2016.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. maj 2016
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.