Mødedato: 26.05.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. maj 2016

 

Fraværende med afbud:

Borgmester Pia Allerslev, V, (tjenesterejse).

Borgmester Carl Christian Ebbesen, O, (tjenesterejse).

 

Andreas Pourkamali, B, ankom kl. 17.32 under behandlingen af dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsordenen).

 

Henrik Nord, B, ankom kl. 17.32 under behandlingen af dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsordenen).

 

Klaus Mygind, F, ankom kl. 17.33 under behandlingen af dagsordenspunkt 4 (Årsrapport 2015 for Udviklingsselskabet By & Havn I/S).

 

Michael Jæger Gatten, B, ankom kl. 17.37 under behandlingen af dagsordenspunkt 5 (Københavns Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg for 2016-2019).

 

Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:

Mette Laurberg Jensen, A, 21. maj 2016.

Mette-Katrine Ejby Buch, C, 1. maj 2016.

 

Borgerrepræsentationen besluttede, at Jakob Næsager (C) var inhabil i forhold til behandlingen af 9. at-punkt under dagsordenspunkt 5 (Københavns Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg) og derfor skulle forlade salen under behandlingen af denne del af sagen, jf. § 14, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.

 

Borgerrepræsentationens Sekretariat havde forud for mødet kontaktet Det Konservative Folkepartis øvrige medlemmer, som oplyste, at der ikke ønskedes indkaldt en stedfortræder for Jakob Næsager under punktets behandling, jf. § 14, stk. 3, i lov om kommuners styrelse.

 

 

Borgerrepræsentationen besluttede derudover, at Ikram Sarwar (B) var inhabil i forhold til behandlingen af dagsordenspunkt 23 (Endelig godkendelse af tre fælles gårdhaver i Nordvest og på Vesterbro) og derfor skulle forlade salen under punktets behandling, jf. § 14, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.

 

Borgerrepræsentationens Sekretariat havde forud for mødet kontaktet Radikale Venstres øvrige medlemmer, som oplyste, at der ikke ønskedes indkaldt en stedfortræder for Ikram Sarwar under punktets behandling, jf. § 14, stk. 3, i lov om kommuners styrelse.

 

Dagsorden:

Der blev torsdag den 26. maj 2016 udsendt 5 sager til behandling uden for dagsorden vedrørende indkaldelse af stedfortræder, rokering i udvalg og udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

 

Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 60 (Forslag om Smarte Investeringer i Kultur- og Fritidsforvaltningen).

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Mødet sluttede kl. 20.40.

Til top