Mødedato: 26.05.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Indstilling til Teknologirådets repræsentantskab

Valg til Teknologirådets repræsentantskab

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen til Teknologirådets repræsentantskab indstiller chefjurist Vibeke Iversen som Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådet for perioden 23. juni 2011 til 22. juni 2014.  Afdelingschef Stig Lundbech indstilles som ligestillingsalternativ.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Den 1. august 1995 blev Teknologirådet sat i verden for at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både mennesker, samfund og miljø.

Teknologirådet er en selvejende institution, hvis formål er:

  • at følge den teknologiske udvikling,
  • at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konsekvenser for samfundet og den enkelte borger,
  • at foranstalte selvstændig teknologivurdering og
  • at formidle resultatet af sit arbejde til Folketinget og til samfundets øvrige politiske beslutningstagere samt til den danske befolkning med henblik på at støtte og fremme en folkelig teknologidebat

Teknologirådet består af en bestyrelse og et repræsentantskab. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes af videnskabsministeren. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsætter i tilknytning til bestyrelsen et repræsentantskab på højst 50 medlemmer. Ét medlem af repræsentantskabet udpeges af Københavns Kommune.

Løsning

Ved BR 305/05 samt BR 338/08 blev chefjurist Vibeke Iversen indstillet som Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådets repræsentantskab. Der skal ske en ny udpegning til posten for perioden 23. juni 2011 til 22. juni 2014 og i henhold til ligestillingsloven skal Københavns Kommune indstille både en kvinde og en mand. På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen, at Borgerrepræsentationen til Teknologirådet indstiller chefjurist Vibeke Iversen og kontorchef Stig Lundbech som Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådets repræsentantskab.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Repræsentanten modtager ikke honorar for hvervet, og alle øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af Teknologirådet. 



  Claus Juhl                                              / Peter Maarbjerg

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. maj 2011
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top