Medlemsforslag om retningslinier for udlån mv. af kommunale mødefaciliteter mv.

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for tillægsdagsorden torsdag den 26. maj 2005

 

 

BR 318/05

Medlemsforslag om retningslinier for udlån mv. af kommunale mødefaciliteter mv.

Medlemsforslag om retningslinier for udlån mv. af kommunale mødefaciliteter mv.

 

 

(Stillet af Carl Christian Ebbesen, Louise Frevert, Jette Bertelsen og Karin Storgaard (alle O) samt Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Martin Geertsen, Jesper Schou Hansen, Lise Helweg, Wallait Khan, Søren Pind,  Heidi Wang og Annette Engell (alle V)): 

Borgerrepræsentationen beslutter,

at de enkelte forvaltningers udlejning/udlån af mødefaciliteter o.lign. sker under iagttagelse af de i medlemsforslaget anførte retningslinier.

 

 

INDSTILLING

Medlemsforslag om retningslinier for udlån mv. af kommunale mødefaciliteter mv.

 

(Stillet af Carl Christian Ebbesen, Louise Frevert, Jette Bertelsen og Karin Storgaard (alle O), samt Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Martin Geertsen, Jesper Schou Hansen, Lise Helweg, Wallait Khan, Søren Pind,  Heidi Wang og Annette Engell (alle V)): 

 

Borgerrepræsentationen beslutter,

at de enkelte forvaltningers udlejning/udlån af mødefaciliteter o.lign. sker under iagttagelse af følgende retningslinier:

De enkelte forvaltninger har ansvaret for, at brugen af mødefa ciliteter o.lign. i kommunale ejendomme i overensstemmelse med almindelige kommunalretlige grundsætninger administreres efter retningslinier, der dels giver borgerne og foreningerne sikkerhed for, at lokalerne ikke bliver anvendt til lovstridige formål eller anvendes af personer/foreninger, der arbejder for lovstridige formål eller med ulovlige midler.

 Med henblik på at sikre foranstående krav efterlevet, skal de personer/foreninger, der låner/lejer kommunale lokaler efter kommunalfuldmagtsreglerne derfor opfylde følgende betingelser:

Borgerrepræsentationen ønsker gennem udlån og udleje af kommunale lokaler ikke at støtte eller skabe grundlag for antidemokratiske eller religiøst fanatiske holdninger eller bevægelser.

Lokalerne må derfor ikke anvendes af personer/foreninger, der tilskynder til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans ligesom lokalerne heller ikke på anden måde må skabe grundlag eller rammer for strafbare eller angribelige aktiviteter.

I det omfang det er forvaltningens skøn, at en konkret benyttelse indebærer, at lokalerne på denne måde vil blive anvendt som rammer for strafbare eller angribelige aktiviteter, kan en anmodning om benyttelse efter en nærmere undersøgelse og konkret vurdering afslås.

De enkelte forvaltninger skal endvidere tilse, at en borgers/forenings konkrete benyttelse af mødefaciliteter mv. ikke forstyrrer bygningens drift i øvrigt, herunder at benyttelsen er i overensstemmelse med almindelige husordensregler, og at benyttelsen ikke giver anledning til utilsigtet uro. Medarbejdernes og andre brugeres tryghed til enhver tid sikres. I overensstemmelse hermed må lokalerne ikke anvendes til agitation o.lign., der skræmmer og skaber utryghed i befolkningsgrupper.

I det omfang det er forvaltningens skøn, at en konkret benyttelse vil indebære en risiko for uro, utryghed hos medarbejdere og andre brugere eller eventuelt risiko for skade på ejendommen og inventar, kan en anmodning om benyttelse efter en nærmere undersøgelse og konkret vurdering afslås af sikkerhedshensyn.

De personer/foreninger, der ønsker at låne/leje lokalerne er forpligtede til at fremkomme med de i den forbindelse nødvendige oplysninger, således at forvaltningen kan foretage den nødvendige konkrete vurdering. Såfremt oplysningerne ikke er fremskaffet inden for en nærmere fastsat frist, kan forvaltningen allerede af denne grund afslå lokaleudlånet.

Lokaleudlån i henhold til folkeoplysende foreninger administreres fortsat i overensstemmelse med reglerne i folkeoplysningsloven mv.

 

 

Motivering

Integrationsministeren har den 16. december 2004 både på egne vegne og på vegne af indenrigs- og sundhedsministeren svaret på Martin Geertsens henvendelse af 6. maj 2004 om foreningen Hizb-ut-Tahrir. Svaret er vedlagt som bilag til dette medlemsforslag.

 

Meget af det, der fremgår af integrationsministerens svar, er kendt stof i kommunen, og har været efterlevet i mange år.

 

Vi mener alligevel, at Københavns Kommune kan bruge integrationsministerens svar som en løftestang for at formulere en mere aktiv politik omkring udlån og udlejning af kommunale lokaler efter kommunalfuldmagtsreglerne. Denne politik vil i højere grad kunne sætte en stopper for at udemokratiske, voldelige o. lign. foreninger opnår adgang til kommunale lokaler.

 

Når integrationsministeren skriver, at det er regeringens opfattelse, at offentlige myndigheder ikke skal støtte enkeltpersoner, foreninger mv. og derved skabe grundlag eller rammer for f.eks. racistiske eller andre strafbare aktiviteter – så må dette også være et lovligt og sagligt hensyn, når kommunen fastsætter betingelser for lån af kommunale lokaler. Videre har vi lagt vægt på, at integrationsministeren tidligere har brugt Kalundborg Kommune som eksempel på, hvor langt en kommunen kan gå med hensyn til hvilke lovlige hensyn, der kan lægges til grund, når et lokalelån nægtes.

 

Med dette forslag ønsker vi, at Borgerrepræsentationen dels siger klart fra over for eksempelvis religiøse fundamentalister, og dels giver forvaltningen nogle redskaber til at foretage en nærmere vurdering af, om et ønsket lokalelån er i strid med den af Borgerrepræsentationens formulerede politik. Endelig er retningslinierne med til at sikre en ensartet politik på området i hele kommunen, og dermed med til at sikre, at alle personer og foreninger behandles lige. Ensartede retningslinier for lokaleudlån vil efter vores opfattelse være det første skridt på vejen til at undgå en utilsigtet brug af kommunens mødefaciliteter mv.

 

Langt hovedparten af de mange lokaleudlån, der hver dag finder sted i kommunens bygninger, er helt uproblematiske. For disse uproblematiske lokaleudlån vil retningslinierne derfor heller ikke medføre ændringer.

 

Derimod vil retningslinierne være med til at skærpe opmærksomheden i forhold til de "problematiske" lokaleudlån. Hvis der eksempelvis er tvivl om hvorvidt et lokaleudlån - f.eks. med henvi sning til tidligere erfaringer med pågældende forening - kan medføre utryghed hos medarbejderne og andre brugere, må der under alle omstændigheder gennemføres en nærmere undersøgelse inden der tages endeligt stilling til om anmodningen kan imødekommes. Herunder kan det være relevant at rekvirere foreningens vedtægter, få oplyst formålet med mødet samt få foreningens kommentarer mv. til f.eks. problemer ved tidligere lokaleudlån. I denne situation er det også vigtigt, at der sker en koordinering på tværs af forvaltningerne.