Honorar til medlemmer af de videnskabsetiske Komiteer for Københavns og Frederiksberg Kommuner
Honorar til medlemmer af de videnskabsetiske Komiteer for Københavns og Frederiksberg Kommuner
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 26. maj 2005
Nr. 9 BR 128/05. Honorar til medlemmer af de videnskabsetiske Komiteer for Københavns og Frederiksberg Kommuner
Indstilling om, at
formændene for de to videnskabsetiske komiteer honoreres med hver 35.000 kr.
pr. år, at de to næstformænd honoreres med hver 30.000 kr. pr. år, og at
medlemmerne af komiteerne honoreres med et grundhonorar på 10.000 kr. pr. år og
mødediæter efter hidtil gældende regler, samt at honorarerne
ydes fra den 1. januar 2005.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Socialistisk Folkeparti stillede forslag om, at 2. at ændres til "at honorarerne ydes fra den 1. juni 2003."
Der blev begæret delt afstemning.
Indstillingens 1. at blev godkendt med 47 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, V, V2 og Ø.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev forkastet med 32 stemmer imod 15.
For stemte: B, F og V2.
Imod stemte: A, C, O, V og Ø.
Indstillingens 2. at blev godkendt med 47 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, V, V2 og Ø.
Indstillingen blev således
godkendt.