Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. maj 2005

 

 

BR 315/05

Praksisplan for speciallægeområdet

Praksisplan for speciallægeområdet

 

 

Indstilling om, at godkende Speciallægepraksisplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2004-2008.

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at godkende Speciallægepraksisplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2004-2008.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2005

Indstillingen anbefales.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Københavns og Frederiksberg Kommuner har med baggrund i speciallægeoverenskomsten udarbejdet en speciallægepraksisplan for perioden 2004-2008.

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner har valgt at udarbejde en fælles plan, da den særlige struktur på sygehusområdet gør det vigtigt, at der sker en samordnet planlægning af speciallægeområdet for de to kommuner.

 

Da perioden for speciallægepraksisplanen 2004-2008 rækker ind i den kommende Region Hovedstaden, lægger flere af anbefalingerne i planen op til, at der allerede i 2006 skal ske en samordning og koordinering mellem Frederiksborg og Københavns Amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune om praksisplanlægningen i den kommende Region Hovedstaden.

Speciallægepraksisplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner består af en overordnet generel plan og 15 delplaner for specialerne: kirurgi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, pædiatri, reumatologi, gynækologi, neurologi, dermatologi, anæstesiologi, radiologi, øjenlægehjælp, intern medicin og ørelægehjælp.

 

Den overordnede speciallægepraksisplan baserer sig dels på de 15 delplaner og indeholder derudover en række overordnede overvejelser og anbefalinger for udviklingen af speciallægeområdet de kommende år. Speciallægepraksisplanen belyser og fremsætter bl.a. anbefalinger indenfor følgende fokusområder: Samarbejdsaftaler mellem speciallægepraksis og sygehuse, arbejdsdeling mellem speciallægepraksis og hospitalerne, kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, praksisfællesskaber m.v.

Københavns Kommune har generelt været tilbageholdende med at foreslå kapacitetsudvidelser indenfor de 15 specialer i speciallægepraksis, da udgifterne til speciallægehjælp er næsten 50 % højere pr. indbygger i den kommende Region Hovedstaden end i resten af landet.

Københavns Kommune foreslår dog kapacitetsudvidelser indenfor børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri, mens der foreslås en kapacitetsmæssig reduktion indenfor anæs tesiologi og neurologi. I intern medicin og pædiatri foreslås mindre justeringer. I de øvrige 9 specialer er der ingen ændringer til kapaciteten.

Københavns Kommune har beregnet, at de samlede mindre udgifter ved de foreslåede ændringer til kapaciteterne vil være knap 0,4 mio. kr. for Københavns Kommune. Da der er tale om en "balanceopgørelse" ved Københavns Kommune dog ikke, hvornår de økonomiske konsekvenser vil indtræde. Det afhænger af, hvornår de berørte ydernumre blive ledige.

Der er beregnet udgifter til kapacitetsudvidelsen indenfor psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri på ca. 1,6 mio. kr. i 2005. Beløbet på 1, 6 mio. kr. vil indgå på Sundhedsforvaltningens ønskeliste for budget 2006.

 

Københavns Kommune har sendt speciallægepraksisplanen til høring hos en række interessenter, som er enige om, at speciallægepraksisplanen giver en god beskrivelse af praksisområdet og de enkelte specialer. Der ses positivt på anbefalingerne om samarbejdsaftaler mellem speciallægepraksis og hospitalerne, kvalitetsudvikling og en mere fleksibel omregningsfaktor mellem fuldtidspraksis og deltidspraksis indenfor specialerne. Derudover hilses anbefalingen om opgradering af kapaciteten indenfor psykiatrien velkommen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Det fremgår af §13, kapitel III i overenskomsten, at der i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal udarbejdes en plan for speciallægebetjeningen hvert 4. år.

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner har valgt at udarbejde en fælles praksisplan, da den særlige struktur på sygehusområdet i hovedstaden gør det vigtigt, at der sker en samordnet planlægning af speciallægeområdet for de to kommuner. Det er dog stadig muligt at adskille informationerne for de to kommuner, da der inden for hvert speciale er udarbejdet separate afsnit for hver kommune med beskrivelser af kapacitet og klausuleringer m.v. H:S har også deltaget i arbejdet med praksisplanlægningen for at sikre koordineringen af tilbudet mellem de praktiserende speciallæger og tilbudet på hospitalsområdet.

 

Perioden for speciallægepraksisplanen 2004-2008 rækker ind i den kommende Region Hovedstaden. Flere af anbefalingerne i planen lægger derfor op til, at der allerede i 2006 skal ske en samordning og koordinering mellem Frederiksborg og Københavns Amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune om praksisplanlægningen i den kommende Region Hovedstaden.

Speciallægepraksisplanen er udarbejdet ud fra følgende principper. Planen skal:

 

·        medvirke til at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet i sundhedsvæsenet,

·        sikre gennemsigtighed for borgeren i valg af speciallægehjælp,

·        styrke samordningen mellem almen praksis, speciallægepraksis og H:S,

·        sikre at ressourcerne forbruges på et fagligt forsvarligt niveau i samarbejde med de involverede parter,

·        sikre at den nødvendige specialiserede behandlingskapacitet er til rådighed,

·        og sikre kvaliteten i undersøgelse og behandling.

 

Speciallægepraksisplanen er blevet udarbejdet med stor involvering af speciallægerne. Speciallægerne har således fået tilsendt et spørgeskema med spørgsmål om forholdene i speciallægepraksis samt speciallægernes ønsker til udviklingen inden for deres speciale. Derudover har der inden for hvert speciale været afholdt rundbordssamtaler med 2-3 speciallæger, hvor tendenserne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet kvalificeret og perspektiveret. De lægelige direktører og de sundhedsfaglige råd i H:S har også været involveret i forbindelse med udarbejdelsen af delplanerne.

 

Speciallægedækning, udgifter og patientpendling

Der er 244 speciallæger i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som er fordelt med henholdsvis 201 speciallæger i Københavns Kommune og 43 speciallæger i Frederiksberg Kommune. Det fremgår af speciallægepraksisplanen, at speciallægedækningen i både Københavns og Frederiksberg kommuner ligger betydeligt over landsgennemsnittet.

 

Udgifterne til speciallægehjælp er også højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Der anføres i speciallægepraksisplanen tre årsager til det højere udgiftsniveau; 

 

-         sociale og demografiske faktorer,

-         sygehusbehandling erstattes i højere grad af speciallægehjælp i hovedstadsområdet,

-         Antallet af speciallægepraksis har en selvstændig betydning for forbruget af speciallægeydelser

 

Det fremgår også af speciallægepraksisplanen, at det frie speciallægevalg har medført en betydelig efterspørgsel på speciallægeydelser i Københavns og Frederiksberg Kommuner fra især borgere fra Københavns og Frederiksborg Amter.

 

Anbefalinger for speciallægepraksis i planperioden 2004-2008

Københavns og Frederiksberg kommuner har på baggrund af delplanerne for de 15 specialer opstillet 8 overordnede anbefalinger, som er fælles for alle specialerne. Anbefalingerne tager afsæt i speciallægernes tilbagemeldinger fra rundbordssamtalerne og har med henvisning til den medicinske og teknologiske udvikling det udgangspunkt, at behandling af mange medicinske sygdomme kan gennemføres på samme kvalitetsniveau i speciallægepraksis som i hospitalsambulatorier. Der henvises til en mere udførlig beskrivelse af anbefalingerne side 8-14 i bilag 1.  I det følgende fremhæves de vigtigste:

 

a)     Samarbejdsaftaler mellem speciallægepraksis og hospitaler

Tilbagemeldingerne fra speciallægerne viser generelt, at der er behov for et mere formaliseret samarbejde mellem speciallægepraksis og sygehusafdeling.

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner foreslår derfor, at

speciallægepraksis og hospitaler gennem samarbejdsaftaler bliver

forpligtet til at samarbejde omkring patientforløb, faglige standarder og arbejdsdeling.

 

Samarbejdsaftalerne kan f.eks. udformes som et konkret samarbejde om bestemte behandlinger, som det i dag er tilfældet i samarbejdsaftalen mellem speciallæger i dermatologi (hudlæger) i Københavns kommune og Bispebjerg Hospital om fotodynamisk terapi (PDT).

 

Derudover lægges der op til, at samarbejde med praksissektoren - i højere grad end det sker i dag - skal diskuteres i de H:S Sundhedsfaglige Råd.

 

b)     Arbejdsdeling mellem speciallægepraksis og hospitaler

Arbejdsdeling mellem speciallægepraksis og hospitalssektor har også været drøftet og debatteret som en del af speciallægepraksisplanlægningen. De to kommuner og H:S har også forsøgt at sammenligne aktivitetsdata (undersøgelse/behandling) fra henholdsvis primærsektor og hospitalssektor) for en række specialer. Det har imidlertid ikke været muligt at skabe et validt sammenligningsgrundlag, da de koder, der skal danne baggrund for sammenligning ikke er ens i hospitalssektoren og praksissektoren. En oversættelse vil for hvert speciale kræve et omfattende samarbejde mellem speciallæge fra hospitalssektoren og speciallæge fra praksis, som Institut for sundhedsvæsen (DSI) har gjort i et pilotprojekt for specialet kirurgi.[1]

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner foreslår på den baggrund, at der på landsplan udvikles en egnet registrering, som gælder for hele landet og ikke kun snævert for Region Hovedstaden, så det fremover bliver nemmere at sammenligne aktiviteterne i speciallægepraksis og på hospitalerne med henblik på at få skabt et validt grundlag for at diskutere arbejdsdeling.

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner vil tage kontak t til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få etableret et nationalt projekt om registrering.

 

c)      Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis

Københavns og Frederiksberg Kommuner læner sig i anbefalingerne om kvalitetsudvikling op af den nye overenskomst for speciallægehjælp, som træder i kraft den 1. april 2005. Der er i overenskomsten særligt fokus på kvalitetsudvikling i speciallægepraksis.

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner går dog videre til også at anbefale, at kravene til hospitalerne om ventetidsregistrering også kommer til at omfatte speciallægepraksis. Yderligere foreslår Københavns og Frederiksberg Kommuner, at der arbejdes for at få en sammenhængende registrering af aktiviteter i speciallægepraksis, f.eks. en registrering af patientdata herunder henviste og afviste patienter, ventetider, registrering med diagnose- og behandlingskoder m.v.

 

Med registrering af data efter samme principper som kliniske databaser skabes der mulighed for at følge det enkelte patientforløb i relation til kvalitetsvurdering. Det anbefales, at der i den kommende Region Hovedstaden arbejdes videre med at formulere og implementere dette i speciallægepraksis

 

d)     Øvrige anbefalinger

De resterende anbefalinger i speciallægepraksisplanen vedrører praksisfællesskaber og fuldtidspraksis/ deltidspraksis. Anbefalingerne kan kort beskrives således:

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner foreslår på baggrund af tilbagemeldingerne fra speciallægerne, at udbredelsen af praksisfællesskaber sker på frivillig basis. Københavns og Frederiksberg Kommuners rolle vil være at gøre de praktiserende speciallæger opmærksom på ledige lokaler i lokalområdet.

 

Det fremgår af speciallægeoverenskomsten, at speciallægedækningen fortrinsvis skal bestå af fuldtidspraksis.

 

Københavns og Frederiksberg Kommuner opererer dog med en fleksibel omregningsfaktor mellem fuldtidspraksis og deltidspraksis som betyder, at Københavns og Frederiksberg Kommuner tager udgangspunkt i specialernes særlige ydelsesmønster, om der er behov for særlige ekspertområder m.v., når de foretager kapacitetstilpasninger for hvert speciale.

 

Det er derfor Københavns og Frederiksberg Kommuners vurdering, at der skal være vægtige grunde til at bibeholde deltidspraksis i Københavns og Frederiksberg Kommuner i forbindelse med naturlig afgang fra deltidspraksis.

 

Kapacitetsændringer indenfor de enkelte specialer

Nedenfor er kort sammenfattet forslag til kapacitetsændringer indenfor specialerne intern medicin, pædiatri, børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, anæstesiologi og neurologi. De øvrige 9 specialer er der ingen kapacitetsmæssige ændringer til. Der henvises i øvrigt til side 14-21 i bilag 1, hvor der findes en mere udførlig beskrivelse af kapaciteterne indenfor samtlige 15 specialer.

 

Københavns Kommune foreslår kapacitetsudvidelser indenfor børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri, mens kapaciteterne foreslås reduceret indenfor anæstesiologi og neurologi. I intern medicin og pædiatri foreslås mindre justeringer. Københavns Kommune prioriterer kapacitetsudvidelsen indenfor børne- og ungdomspsykiatri, hvis der skal prioriteres.

 

Intern Medicin

Der er i dag 8 fuldtidspraktiserende og 13 deltidspraktiserende speciallæger i intern medicin i Københavns Kommune, som er fordelt på de fire specialer gastroenterologi (mave-tarmsygdomme) 2 fuldtid og 2 deltid, kardiologi (hjertesygdomme) 1 fuldtid og 6 deltid, lungemedicin 2 fuldtid og 2 deltid, endokrinologi (stofskiftesygdomme) 1 fuldtid.

 

Københavns Kommune ønsker at øge kapaciteten indenfor de store grenspecialer lungemedicin og kardiologi, hvor ventetiderne er utilfredsstillende. Københavns Kommune forslår, at der tilføres 2 deltidsydernumre fra gastroenterologi til lungemedicin. De to deltidsydernumre indenfor gastroenterologi lukkes ved speciallægernes naturlige afgang eller efter nærmere aftale med speciallægerne. Derudover foreslå Københavns Kommune, at ét af de ikke grenspecialiserede ydernumre øremærkes til lungemedicin, når en af disse speciallæger ophører i praksis. Der er i dag 2 fuldtidspraktiserende og 3 deltidspraktiserende speciallæger i intern medicin, som ikke er grenspecialiseret.

 

Det anbefales yderligere, at de 6 deltidspraktiserende speciallæger i kardiologi konverteres til 2 fuldtidsydernumre ved speciallægernes naturlige afgang eller efter nærmere aftale med speciallægerne.

 

Pædiatri

Der er i dag 9 deltidspraktiserende speciallæger indenfor pædiatri i Københavns Kommune. Københavns Kommune anbefaler, at de nuværende 9 deltidsydernumre konverteres til 2 fuldtidspraktiserende pædiatere og 4 deltidspraktiserende pædiatere for at nedbringe den samlede ventetid til pædiatrisk behandling. De 4 deltidspraksis bibeholdes for at tilgodese bredden og ekspertområderne indenfor pædiatrien.

 

Børne- og Ungdomspsykiatri

Der er 2 fuldtidspraktiserende og en deltidspraktiserende børne- og ungdomspsykiater i Københavns Kommune.

 

På grund af de lange ventetider på op mod 6 måneder til børne- og ungdomspsykiatrisk behandling i H:S og speciallægepraksis foreslår Københavns Kommune at udvide kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis med 1 fuldtidsydernummer. Derudover foreslås det, at det nuværende deltidsydernummer nedlægges efter særlig aftale med speciallægen og i stedet overføres til psykiatrien, hvor pågældende speciallæge også har deltidsydernummer..

 

Psykiatri

Der er 11 fuldtidspraktiserende og 8 deltidspraktiserende speciallæger samt 2 delepraksis indenfor psykiatri i Københavns Kommune. For at nedbringe ventetiderne til psykiatrisk behandling og imødekomme den voksende efterspørgsel efter psykiatriske ydelser i hovedstadsområdet foreslår København Kommune, at kapaciteten udvides med ét fuldtidsydernummer i København. Derudover opgraderes psykiatrien med et deltidsydernummer fra børne- og ungdomspsykiatrien efter særlig aftale med den speciallæge, som i dag har deltidsydernummer til både psykiatri og børnepsykiatri.

 

Anæstesiologi

Der er 6 fuldtidspraktiserende, 2 deltidspraktiserende og 1 overlægepraksis indenfor anæstesiologi (narkose, smertebehandling) i Københavns Kommune.

 

Forbruget af anæstesiologiske ydelser er i dag næsten udelukkende behandling af smertetilstande, og antallet af konsultationer og tillægsydelser er både pr. anæstesiolog og pr. patient langt højere i Københavns Kommune end gennemsnittet for landet.

 

De rimelige ventetider og den noget større speciallægedækning inden for anæstesiologi sammenlignet med det øvrige land får Københavns Kommune til at foreslå, at antallet af anæstesiologer reduceres de kommende år. Københavns Kommune foreslår, at der nedlægges to fuldtidsydernumre og et deltidsydernummer ved naturlig afgang. Derudover lukker overlægepraksis ved naturlig afgang.

 

Københavns Kommune er opmærksom på, at kommunen med ovenstående kapacitetstilpasninger ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser visionen om, at kirurgiske indgreb i stigende omfang vil kunne gennemføres i speciallægepraksis. Københavns Kommune vil dog, når moderniseringen af overenskomsten for praktiserende anæstesiologer foreligger efter sommerferien, tage stilling til, hvordan kommunen kan tilgodese anæstesien ved kirurgiske ydelser.

 

Neurologi

Der er 3 fuldtidspraktiserende og 3 deltidspraktiserende speciallæger i neurologi (nervesystemets sygdomme) i Københavns Kommune. Københavns Kommune foreslår, at den nuværende kapacitet reduceres med 1 deltidsydernummer med baggrund i de acceptable ventetider.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Københavns Kommune har beregnet udgifterne til de foreslåede anbefalinger om kapacitetsudvidelser og justeringer indenfor nedenstående specialer. Flere af anbefalingerne udmøntes først, når de berørte ydernumre bliver ledige. Der er således tale om en "balanceopgørelse", da Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke ved, hvornår de økonomiske konsekvenser vil indtræde. Derfor omfatter de beregnede udgifter de samlede forventede udgifter, når alle anbefalinger er gennemført.

 

Speciale	Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne 2004 p/l
Intern medicin	ca.       163.953 kr.
Pædiatri	ca.    1.730.000 kr.
Børne- og ungdomspsykiatri	ca.       678.752 kr.
Psykiatri	ca.       912.092 kr.
Anæstesiologi	ca.  - 2.914.577 kr.
Neurologi	ca.  -    267.367 kr.
Patologi	ca.  -    659.784 kr.

 

Ved de foreslåede kapacitetsændringer forventes samlet mindre udgifter for Københavns Kommune på knap 0,4 mio. kr.

 

Der er dog beregnet udgifter til kapacitetsudvidelsen indenfor psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri i på ca. 1,6 mio. kr. i 2005. Beløbet på 1, 6 mio. kr. vil indgå på Sundhedsforvaltningens ønskeliste for budget 2006.

 

Der henvises i øvrigt til bilag 2, hvor baggrunden for beregningerne fremgår.

 

HØRING

Københavns Kommune har sendt speciallægepraksisplanen til høring og har modtaget høringssvar fra Ældrerådenes Fællesudvalg for København, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen. Foreningen af Speciallæger (FAS) og Københavns Lægeforening har afgivet høringssvar som repræsentanter for speciallægerne. Derudover er der også indkommet høringssvar fra Embedslægeinstitutionen, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Bornholms Regionskommune, Københavns Amt.

 

Der er ikke indkommet høringssvar fra Frederiksborg Amt.

 

Der er generelt enighed om, at speciallægepraksisplanen giver en god beskrivelse af praksisområdet og de enkelte praksisspecialer. Og det fremhæves bl.a. af Københavns lægeforening, at planen giver speciallægepraksis en betydende plads i sundhedsvæsenet.

 

Der peges i høringssvarene på, at anbefalingen om samarbejdsaftaler mellem speciallægepraksis og sygehuse er en positiv nyskabelse. Såvel Københavns Lægeforening, FAS, H:S Direktionen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre sagen og Københavns Amt betoner vigtigheden af, at der er fokus på behovet for koordinering og samarbejde mellem speciallægepraksis og sygehusvæsen.

 

Speciallægepraksisplanens fleksible konvertering mellem fuldtidspraksis og deltidspraksis fremhæves også positivt i høringssvarene. Københavns Lægeforening finder det positivt, at speciallægepraksisplanen ikke ensidigt lægger sig fast på omregningsfaktoren 3:1 mellem fuldtidspraksis og deltidspraksis men åbner op for en konkret vurdering fra speciale til speciale. Det giver mulighed for at bevare bredden i specialerne, hvis der er behov for det – eksempelvis som det er anvendt på pædiatrien i planen.

 

H:S Direktionen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og FAS er enige i anbefalingen om at opnormere kapaciteten indenfor børne- og ungdomspsykiatrien og psykiatrien. De udtrykker dog ønske om, at den foreslåede kapacitetsudvidelse med 1 fuldtidsydernummer og 1 deltidsydernummer ikke er tilstrækkelig til at imødekomme borgernes stigende behov for psykiatriske ydelser. Der anbefales derfor en yderligere opgradering af specialet psykiatri.

 

H:S Direktionen foreslår i den forbindelse - af rekrutteringsmæssige grunde – at der inden for psykiatrien bliver udvidet med deltidsydernumre.

 

Københavns Kommune har generelt været tilbageholdende med at foreslå kapacitetsudvidelser indenfor de 15 specialer i speciallægepraksis, da udgifterne til speciallægehjælp er næsten 50 % højere pr. indbygger i den kommende Region Hovedstaden end i resten af landet.

Københavns Lægeforening finder det beklageligt, at specialet anæstesiologi reduceres væsentligt, da det ifølge Lægeforeningen vil begrænse visionen om, at flere mindre operationer med bistand fra anæstesiologer kan blive udlagt fra hospital til speciallægepraksis.

 

Københavns Kommune er, som det fremgår af speciallægepraksisplanen, opmærksom på, at kommunen med ovenstående kapacitetstilpa sninger ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser visionen om, at kirurgiske indgreb i stigende omfang vil kunne gennemføres i speciallægepraksis. Københavns Kommune vil derfor, når moderniseringen af overenskomsten for praktiserende anæstesiologer foreligger, tage stilling til, hvordan kommunen især kan tilgodese anæstesien ved kirurgiske ydelser.

 

Embedslægeinstitutionen peger på nødvendigheden af at påbegynde drøftelser om, hvordan arbejdsdelingen skal se ud i det behandlende sundhedsvæsen i den kommende Region Hovedstaden. Embedslægeinstitutionen og Ældre Sagen peger også på nødvendigheden af at få skabt et registreringssystem, som gør sammenligningen mellem speciallægepraksis og hospitaler mulig. Der peges rigtigt på, at forudsætningen for denne registrering er, at it er implementeret hos alle speciallæger. Til dette skal Københavns Kommune blot indskyde, at den nye overenskomst for speciallæger, som er trådt i kraft 1. april 2005, lægger op til, at alle speciallæger har og anvender it i praksis inden 1. juli 2007.

 

Københavns Amt giver afsluttende udtryk for, at anbefalingerne i speciallægepraksisplanen falder fint i tråd med anbefalingerne i Københavns Amts speciallægepraksisplan.  De ser derfor frem til en fælles implementering af speciallægeplanerne i 2006 og 2007.

 

BILAG

Bilag 1: Den overordnede generelle speciallægepraksisplan for Københavns og Frederiksberg kommuner 2004-2008.

Bilag 2: Notat om de økonomiske konsekvenser af speciallægepraksisplanen.

Bilag 3: Høringssvarene fra Ældrerådenes Fællesudvalg for København, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, Foreningen af Speciallæger (FAS), Københavns Lægeforening, Embedslægeinstitutionen, Hovedstadens sygehusfællesskab (H:S), Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Bornholms Regionskommune og Københavns Amt.

 

 

Ib Haurum                                                                    

                                                                                                                                                                                                                          /Jens Egsgaard