Medlemsforslag om offentliggørelse af borgmestrenes personlige økonomiske forhold
Medlemsforslag om offentliggørelse af borgmestrenes personlige økonomiske forhold
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 26. maj 2005
BR 256/05
Medlemsforslag om offentliggørelse af borgmestrenes personlige økonomiske forhold
Medlemsforslag om offentliggørelse af borgmestrenes
personlige økonomiske forhold
(Stillet af Socialdemokraternes gruppe):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen opfordrer de syv borgmestre til, at disse, i lighed med landets ministre, årligt på kommunens hjemmeside offentliggør en liste over deres personlige økonomiske forhold. Listen bør omfatte de samme oplysninger, som ministrene afgiver. Dog udelades afsnit om medlemskab af foreninger samt ægtefæller/samboers forhold.
(Sagen udsattes i mødet den 12. maj 2005)
INDSTILLING
Medlemsforslag om offentliggørelse af borgmestrenes personlige økonomiske
forhold
(Stillet af Socialdemokraternes gruppe):
Det foreslås, at
Borgerrepræsentationen opfordrer de syv borgmestre til, at disse, i lighed med
landets ministre, årligt på kommunens hjemmeside offentliggør en liste over
deres personlige økonomiske forhold. Listen bør omfatte de samme oplysninger,
som ministrene afgiver. Dog udelades afsnit om medlemskab af foreninger samt
ægtefæller/samboers forhold.
Motivering
Det er ingen skam at
lade sig inspirere, når den borgerlige regering for en gang skyld har fået en
god ide til, hvordan man kan øge befolkningens tillid til det politiske system.
Som borgmes
ter i
København har man del i den administrative ledelse af kommunen og er fuldtidslønnet.
Som borgmester er man – ofte under stor medieopmærksomhed - tillidsmand for hele
den københavnske befolkning. Derfor foreslås det, at også de københavnske
borgmestre årligt offentliggør en liste over deres personlige økonomiske
forhold. Med offentliggørelse af en sådan liste kan borgerne få sikkerhed for,
at vores beslutninger ikke træffes for at varetage egne interesser. Samtidig
kan en sådan liste også afhjælpe omfanget af mindre veldokumenterede
mediehistorier om borgmestrenes habilitet.
Borgmestrene er
valgt på det konstituerende møde for hele funktionsperioden, og det vil derfor
ikke være muligt for forsamlingen at udstede et egentligt pålæg, men det
forventes, at ingen borgmester vil modsætte sig forsamlingens venlige
opfordring om offentliggørelse.
Det foreslås
endvidere, at man tager udgangspunkt i skemaet fra Statsministeriet, idet
forhold omkring foreningsmedlemskab og ægtefællernes forhold udelades. På denne
måde vil oplysningerne hurtigt kunne lægges på kommunens internetside, uden at
dette vil være forbundet med nævneværdige administrative omkostninger.
Bilag
Skema fra
Statsministeriet om ministrenes personlige økonomiske forhold tilpasset
Københavns Kommune.