Mødedato: 26.05.2005, kl. 17:30

Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand

Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. maj 2005

 

 

BR 321/05

Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand

Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand

 

 

Indstilling om, at der på funktion 0.81.3 gives en kapitalbevilling på 11,325 mio. kr. til udførelse af 2 jordforureningsoprensninger, 2 indeklima sikringer og en række forureningsundersøgelser, samt til gennemførelse af jordforureningskortlægning, at der på funktion 0.81.3 gives en tillægsbevilling til BR442/04 på 0,7 mio. kr. til sikring af indeklima på Absalonsgade 26 og 28a, samt at der, under forudsætning af at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder overførelsen, i budget 2005 overføres 0,575 mio. kr. fra Miljøkontrollen, funktion 0.81.3 til Bygge - og Teknikforvaltningens funktion 0.21.1 "Parker og legepladser" til oprensning af jordforurening på institutionen Tjørnerækken 2's legeplads.

                                                                 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

(Bygge- og Teknikudvalgets beslutning vedlægges særskilt)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der på funktion 0.81.3 gives en kapitalbevilling på 11,325 mio. kr. til udførelse af 2 jordforureningsoprensninger, 2 indeklima sikringer og en række forureningsundersøgelser, samt til gennemførelse af jordforureningskortlægning.

at der på funktion 0.81.3 gives en tillægsbevilling til BR442/04 på 0,7 mio. kr. til sikring af indeklima på Absalonsgade 26 og 28a.

at der, under forudsætning af at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder overførelsen, i budget 2005 overføres 0,575 mio. kr. fra Miljøkontrollen, funktion 0.81.3 til Bygge - og Teknikforvaltningens funktion 0.21.1 "Parker og legepladser" til oprensning af jordforurening på institutionen Tjørnerækken 2's legeplads.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2005

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2005

Sagen blev udsat med henblik på at få indhentet Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen til indstillingens 3. at.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005

Anbefalet

 

 

 

RESUME

Der gennemføres en øget indsats med kortlægning af jordforurening for at sikre boliger og institutioner mod påvirkning fra jord- og grundvandsforurening, hvis industri- og havneområder samt tidligere lossepladser ændres til bolig eller institutionsformål. Endvidere sikrer kortlægningen, at bortskaffelse eller genanvendelse af forurenet jord udføres efter Miljøkontrollens retningslinier.

Med denne kapitalbevilling gennemføres 20 indledende undersøgelser og 15 supplerende undersøgelser, hvor der er risiko for forurening med flygtige stoffer. Der gennemføres endvidere afværgeforanstaltninger på 3 legepladser ved institutioner, hvoraf Vej & Park foretager den ene oprensning i forbindelse med et større renoveringsarbejde.

Endelig gennemføres der indeklimasikring i 2 ejendomme på hhv. Absalonsgade 26 og 28a, samt på 2 ejendomme på hhv. Valby Langgade 207 og Amagerbrogade 32, hvor renseridrift har medført jord- og grundvandsforurening. Undersøgelser har påvist, at forureningen giver indeklimaproblemer i boligerne.

Undersøgelserne, sikring af indeklima og oprydningsprojekterne gennemføres i henhold til ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening vedtaget af Miljø- og Forsyningsudvalget den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003). Derudover sker der en opprioritering af jordforureningskortlægning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Indstillingen lægger op til, at der sker  en opprioritering af jordforureningskortlægning i forhold til den tidligere vedtagne strategi for indsatsen mod jord og grundvandsforurening (MFU 202/2003), hvor jordforureningskortlægning ikke indgik. Årsagen til opprioriteringen er, at kortlægningskompetencen pga. kommunalreformen overgår til regionerne pr. 1. januar 2007, og det er forvaltningens vurdering, at Københavns Kommune vil stå bedre i fremtiden, hvis nedennævnte kortlægningsindsats bliver gennemført, medens kommunen stadig har kompetence til at løfte den opgave.

Formålet med jordforureningskortlægningen er at sikre boliger og institutioner mod påvirkning fra jord- og grundvandsforurening, hvis industri- og havneområder samt tidligere lossepladser ændres til bolig- eller institutionsformål. Endvidere sikres det, at bortskaffelse eller genanvendelse af forurenet jord udføres efter Miljøkontrollens retningslinier.

Der foretages en kortlægning af de arealer, som i kommuneplanen er udpeget til udviklingsområder, svarende til nuværende industri- og havnearealer. På ca. 430 adresser udføres der en historisk kortlægning, som skal ligge til grund for afgørelsen om en egentlig kortlægning. De relevante adresser kortlægges dernæst administrativt på vidensniveau 1 efter Jordforureningsloven.

Endvidere foretages der en gennemgang af ca. 1.000 ikke kortlagte adresser i Miljøkontrollens databaser. Adresserne gennemgås med henblik på en kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 efter Jordforureningsloven. Den administrative kortlægning af disse udvalgte adresser vil først ske i 2006.

Der anvendes i 2005 3,5 mio. kr. på konsulentbistand til at øge jordforureningskortlægningen.

Den 6. oktober 2003 vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget en ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening (MFU 202/2003).

Af denne strategi fremgår det, at der vil ske en opprioritering af indsatsen overfor sikring af indeklimaet i boliger mod uacceptabel påvirkning fra jord- og grundvandsforurening. Derudover skal der på institutionsområdet forsat ske en oprydning af jordforurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier (det niveau, der angiver, hvornår Miljøstyrelsen anbefaler, at kontakten med den forurenede jord afskæres). Herunder skal der også ske oprydning i døgninstitutioner for børn. Der vil også forsat skulle ske oprydning af grundvandstruende forureninger med flygtige mobile stoffer i områder med drikkevandsinteresse og i beskyttelseszoner for vandforsyninger og nødvandforsyninger.

Som led i gennemførelsen af strategien øges undersøgelsesindsatsen overfor flygtige og mobile stoffer. Derfor anvendes 1,0 mio. kr. til gennemførelse af yderligere 20 indledende undersøgelser overfor flygtige og mobile stoffer på grunde, hvor der tidligere har været industrielle aktiviteter, som kan have medført jord- og grundvandsforureninger. En forurening med flygtige stoffer kan medføre indeklimaproblemer i bl.a. boliger samt forurening af grundvandet. I bilag 1 findes en liste med de 20 adresser, hvor der skal laves indledende forureningsu ndersøgelser.

Der anvendes endvidere 3,0 mio. kr. til at udføre supplerende undersøgelser på 15 grunde, hvor der tidligere har været udført indledende undersøgelser. I bilag 2 findes en liste med de 15 adresser, hvor der skal udføres supplerende undersøgelser.

Der anvendes 1,2 mio. kr. til sikring af indeklimaet i 2 ejendomme (Valby Langgade 207 og Amagerbrogade 32), hvor renserier har medført jord- og grundvandsforurening. Der er ved undersøgelser påvist, at forureningen giver indeklimaproblemer i boligerne. På Valby Langgade 207 vil indeklimasikringen bestå af tætning af revner og sprækker og udlægning af nyt gulv, mens sikringen på Amagerbrogade 32 vil bestå af etablering af et ventileret dræn under gulv.

Derudover anvendes der 1,305 mio. kr. til oprensning af to døgninstitutioner for børn (Wibrandtsvej 102 og Emdrupvej 138), hvor der ved undersøgelser i 2004 er truffet forurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. På de forurenede og ubefæstede arealer udskiftes den øverste halve meter jord med ren jord, og arealerne retableres med græs, planter mv.

Desuden indstilles det, at der i lighed med 2004 afsættes 1,32 mio. kr. til aflønning af tre medarbejdere til gennemførelse af ovennævnte aktiviteter.

Det indstilles også, at der gives en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr.  til kapitalbevillingen BR 442/04, idet der på baggrund af et skøn fra bygherrerådgiveren blev søgt om 0,8 mio. kr. til indeklimasikring på Absalonsgade 26 og 28a, men da der efterfølgende blev afholdt licitation på opgaven viste det sig, at indeklimasikringen vil komme til at koste 1,5 mio. kr.

Endvidere indstilles det, at der overføres 0,575 mio. kr. til Bygge og Teknikforvaltningen (Vej & Park) til oprydning af en institutionslegeplads, som ligger på Prags Boulevard. Selve institutionen er beliggende Tjørnerækken 2.

Miljøkontrollen har i 2002 fået en kapitalbevilling (BR25/2) til at rydde forurenet jord op på legepladsen, men pga. at Vej & Park havde planlagt et større renoveringsprojekt på Prags Boulevard og det på det tidspunkt var usikkert om legepladsen skulle flyttes, blev det besluttet at udskyde oprensningen.

Nu er renoveringsprojektet i gang, og det er administrativt mest enkelt, at Vej & Park står for gennemførslen af både renoveringsarbejdet og oprensningen af legepladsen, da de allerede har entreret med både rådgiver og entreprenører og man således undgår uhensigtsmæssigt dobbelt arbejde.

 

Konsekvenser for borgerne

Aktiviteterne vil på længere sigt medføre øget sundhed for borgerne, da det sikres, at der ikke findes forurenet jord på legearealer og ved boliger, samt at der ikke sker skadelig påvirkning af indeluften i boliger.

Aktiviteterne i denne indstilling vil dog medføre begrænsede og midlertidige gener for borgerne i form af støj og støv samt øget kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner.

 

ØKONOMI

I budgettet for 2005 er der under Miljø- og Forsyningsudvalget afsat en ramme på 30,157 mio. kr. til oprensning af forurenet jord.

Det er skønnet, at det i gennemsnit koster ca. 50.000 kr. at gennemføre en indledende forureningsundersøgelse og at det i gennemsnit koster 200.000 kr. at gennemføre en supplerende undersøgelse.

De 11,325 mio. kr., som kortlægning, oprydninger og undersøgelserne koster, er fordelt som angivet i nedenstående skema:

 

Aktivitet/adresse

I alt

Jordforurenings kortlægning

3.500.000

Indledende undersøgelser

1.000.000

Supplerende Undersøgelser

3.000.000

Indeklimasikring 2 stk.

1.200.000

Døgninstitutioner 2 stk.

1.305.000

Lønninger

1.320.000

I ALT

11.325.000

 

Dertil kommer, at der anvendes 700.000 kr. til tillægsbevilling på Absalonsgade 26 og 28a og at der overføres 575.000 kr. til Bygge og Teknikforvaltningen funktion nr. 0.21.1 "Parker og legepladser".

Med nærværende indstilling om kapitalbevilling er der hermed disponeret over 12,60 mio. kr. af den samlede ramme afsat til oprensning af forurenede grunde i 2005, og der resterer således 17,557 mio. kr. Dette beløb vil der blive søgt om i hhv. maj og august 2005 forudsat, at der bevilges overførsel af mindreforbrug i 2004 svarende til de forventede udgifter i 2005 ved projekter igangsat i 2004 og som først afsluttes i 2005.

Der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2005 under det på funktion 0.81.3 "oprensning af grunde", afsatte beløb.

 

MILJØVURDERING

Gennemførelse af undersøgelser vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser. Oprensning af forurenet jord, sikring af indeklima og kortlægning vurderes at have væsentlige miljømæssige konsekvenser indenfor følgende områder: 

Sundhed: Brugerne af legearealer vil efter oprensningen kunne anvende legearealerne uden restriktioner og sundhedsmæssig risiko fra jordforureningen. Desuden vil beboerne i de lejligheder, hvor der i dag er problemer pga. jord- og grundvandsforurening fremover kunne opholde sig i deres hjem uden risiko for sundhedsmæssige problemer pga. jord- og grundvandsforureningen.  Kortlægningen sikrer at der ikke fremover etableres boliger eller anden følsom arealanvendelse uden det er sikret, at evt. forurenet jord og grundvand ikke er et problem i forhold til den nye anvendelse af arealet. Samtidig sikres også, at evt. forurenet jord fra arealerne ikke ukontrolleret kan flyttes til et andet areal, hvor der er følsom arealanvendelse og derved udgøre et sundhedsmæssigt problem for mennesker.

Støv og støj: Mens anlægsarbejderne udføres, vil der være et øget støjniveau og evt. støvdannelse. Entreprenøren vil blive pålagt at sprinkle området i eventuelle tørre perioder for at undgå støvdannelse. Gældende støjkrav vil blive overholdt.

Jord: Der skal bortskaffes en forurenet jord. Denne vil blive håndteret i henhold til det gældende regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune eller anvist konkret af Miljøkontrollen, hvis den ikke er omfattet af regulativet.

Trafik: I anlægsfasen må der påregnes en del trafik med tunge lastbiler til og fra de lokaliteter, som renses op. På alle dieselkøretøjer, der arbejder på arealerne eller kører til og fra arealerne, vil der være monteret partikelfilter.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Vej & Park er blevet hørt om overførslen af penge til at fortage oprensningen af legepladsen og er indforstået at overtage denne oprensning.

 

BILAG

1.                                     Adresser, hvor der udføres indledende undersøgelser

2.                                     Adresser, hvor der udføres supplerende undersøgelser

 

 

Hjalte Aaberg/

Henrik Winther Nielsen

 

Til top