Mødedato: 26.04.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til Overborgmesteren om en havnetunnel

Indstilling og beslutning

Overborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvilke initiativer overborgmesteren har taget overfor den nye regering for at etablere en havnetunnel i København som en østlig omfartsvej, samt
  2. hvilke øvrige konkrete initiativer overborgmesteren har taget siden nytår for at fremme en havnetunnel i København.

(Stillet af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, og Liberal Alliance)

MOTIVERING

Befolkningstallet i København stiger markant, og inden 2025 forventes ca. 100.000 flere indbyggere i Københavns Kommune. Københavns Kommune opfører mange daginstitutioner og skoler for at ruste os til den kommende befolkningstilvækst.

Anlæg af Citymetroringen og nye stationer i Nordhavnen skal øge fremkommeligheden i København med den kollektive trafik. Cykelstierne i København udbygges og renoveres for at fremme cyklisme og gøre plads til de ekstra indbyggere.

Vejnettet derimod udbygges ikke tilsvarende. Tværtimod foreligger der en rapport, der dokumenterer, at vejnettet i København er i dårlig stand og har svært ved at absorbere den ekstra trafik, som de ekstra indbyggere genererer. For at sikre en god fremkommelighed i København har flere, bl.a. Regeringens Infrastrukturkommissionen vist, at der er behov for at udbygge vejnettet i København med en østlig omfartsvej i form af en havnetunnel.

Der er i øjeblikket nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra Københavns Kommune og Transportministeriet, der skal analysere mulighederne for at etablere en havnetunnel.

For at realisere disse planer er det nødvendigt med pågående politisk arbejde. Det er derfor nødvendigt, at Københavns Kommune til stadighed er opsøgende overfor regeringen, og til stadighed synliggør behovet for infrastrukturinvesteringer i hovedstaden.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. april 2012

Forespørgslen blev besvaret.
Til top