Anlægsbevilling til naturfaglig profilskole på Husum Skole
Der skal tages stilling til anlægsbevilling til etablering af en matematisk/naturfaglig profilskole på Husum Skole.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at der gives en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. (2012 p/l) til etablering af en matematisk/naturfaglig profilskole på Husum Skole. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Problemstilling
I budget 2011 blev der afsat drifts- og anlægsmidler til etablering og drift af en naturfaglig/matematisk profilskole i København. Den 31/3 2011 (2011-16279) besluttede Borgerrepræsentationen at udpege Husum Skole som matematisk/naturfaglig profilskole.
Herefter blev der i 2011 udarbejdet et program og et dispositionsforslag for profilskolen. Imidlertid kunne projektet ikke realiseres i forhold til den afsatte økonomi, og der kunne ikke opnås enighed om tilretning af projektet med rådgiveren. Projektet blev derfor budt ud til en ny rådgiver. Dette har forlænget processen med udarbejdelse af projektforslaget og har dermed forsinket ansøgningen om anlægsbevilling. Det aktuelle projekt bygger på de bedste idéer fra det oprindelige projekt, men i nyt og realiserbart tilsnit, som fastlægger, hvordan den fysiske udformning af profilskolen skal se ud.
Der søges derfor nu om anlægsbevilling til at udføre projektet.
Løsning
Projektbeskrivelse
Udgangspunktet for projektet har været at integrere den nye matematiske og naturfaglige profil i skolens eksisterende fysiske rammer. Der er arbejdet med at synliggøre profilen både indvendigt og udvendigt. Udover midler fra denne anlægsbevilling har der sideløbende været arbejdet med at indtænke profilen i udeområderne. Midlerne til legepladsen udgør ca. 1,5 mio. kr. og stammer dels fra forvaltningens midler til legepladser og fra TMF, fordi projektet integreres i Husumparken.
På udearealet etableres fagligt temaområde med et matematisk/naturfagligt tilsnit, hvor der kan undervises i en mere praktisk form. Udeklasseværelserne indrettes mellem skolens hovedbygning og børnehaveklasserne. Eksisterende aula og fysik/science område på skolen moderniseres, så de kreative faglige miljøer understøtter den nye profil. Faglokaleområdet er primært tiltænkt udskolingen og mellemtrinet, mens udeområderne er indrettet til de mindre elever. Aulaen bliver et fællesområde med mobile arbejdsstationer.
Der anlægges en ny legeplads, hvor den matematiske/naturfaglige profil blandt andet indtænkes ved etablering af en tallinie rundt i skolegården og en matematiktrappe som binder skolen og Husum Parkens boldbane sammen.
Brugerinddragelse
Projektet er lavet i samarbejde med skolen som har været repræsenteret i byggeudvalget. Skolen har lagt stor vægt på at der tegnes en synlig fysisk profil og opdatering på de naturfaglige fag, hvor indretningen lægger op til et større fokus på matematik i undervisningen og som en integreret del af de fleste andre fag. Høringssvar fra skolen er vedlagt.
Tidsplan
Ombygningerne udføres så vidt muligt i skolesommerferien 2012 og afsluttes inden skolestart i august måned 2012.
Høring i Københavns Ejendomme
Der er vedlagt høringssvar fra Københavns Ejendomme, som ikke giver forvaltningen anledning til bemærkninger.
Økonomi
Som del af budget 2011 blev der afsat 3 mio. kr. i anlægsmidler til etablering af profilskole med særlig fokus på naturfag og matematik. Der blev desuden afsat 1 mio. kr. årligt i driftsmidler.
Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
Tabel 1 Finansiering og udmøntning af anlægsbevilling | ||||
Kr. (2012 p/l) | Udvalg | Bevilling | Funktion | 2012 |
Finansiering | BUU | Anlæg | 3.22.01.3 | 3.000.0000 |
Udmøntning | BUU | Anlæg | 3.22.01.3 | 20.548 |
Udmøntning | KFU | KEjD Anlæg | 3.22.01.3 | 2.979.452 |
Anlægsbevilling i alt | 3.000.000 |
Administrationsbidrag på 0,7% til BUF og 1,5% til KEjd er indeholdt i bevillingen.
Driftsøkonomi
Der er afsat 1 mio. kr. årligt til driften af den naturfaglige/matematiske profilskole på Husum Skole.
Benchmark
Nedenstående tabel viser anlægsomkostningerne til de profilskoler, der allerede er etablerede.
Skole |
Profil |
Anlæg (mio. kr.) |
Amager Fælled Skole |
Sundhedspædagogisk |
0 |
Bellahøj Skole |
Idræt |
7,2 |
Randersgade Skole |
Internationale sprog |
1,0 |
Sønderbro Skole |
Musisk kreativ |
1,0 |
Utterslev Skole |
Naturfaglig |
1,0 |
Husum Skole |
Matematisk/naturfaglig |
3,0 |
Derudover får den nye skole i Ørestad City en virtuel-æstetisk profil og den nye skole i Sydhavnen en maritim profil.
Videre proces
-
Else Sommer /
Knud Langberg
Oversigt over politisk behandling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at der gives en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. (2012 p/l) til etablering af en matematisk/naturfaglig profilskole på Husum Skole. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2012
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
”Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om
· anlægsbevilling til naturfaglig profilskole på Husum Skole
gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar. Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. april 2012
Indstillingen blev anbefalet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.