Medlemsforslag om moratorietid
Medlemsforslag om moratorietid
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 26. april 2001
Nr. 27 BR 150/01. Medlemsforslag om moratorietid
(Stillet i Bygge-og Teknikudvalget af Ole Hentzen (C), Jens Johansen (F) samt Tine Peters og Søren Pind (begge V)):
Der indføres en moratorietid på et år, før en lokalitet kan navngives efter en afdød.
(Bygge- og Teknikudvalget) (Standsningsret)
Et af Søren Pind (V) stillet procedureforslag om sagens tilbagevisning til Bygge- og Teknikudvalget med henblik på dette udvalgs høring af Vejnavnenævnet vedtoges med 34 stemmer imod 19. For stemte A, V, O, B, D, W og U. Imod stemte F, Ø, C og L.
Et af Ole Hentzen (C) stillet ændringsforslag om, at Borgerrepræsentationens beslutning i sagen også skal være gældende i de såkaldte igangværende navnesager,
et af Jens Johansen (F) stillet ændringsforslag om, at moratorietiden fastsættes til mindst 1 år, samt
et af Manja Sand (A) stillet ændringsforslag om, at ordet "normalt" sættes ind foran "5 år"
indgår alle i sagens videre behandling.
Lars Rimfalk Jensen (B) var ikke enig i den rækkefølge, som ændringsforslagene var opstillet i.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ tilsluttede sig protokolbemærkningen.