Mødedato: 26.04.2001, kl. 17:30

Medlemsforslag om en imam-ordning

Medlemsforslag om en imam-ordning

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. april 2001

 

BR 151/01

Medlemsforslag om en imam-ordning

Medlemsforslag om at arbejde for imam-ordning

(Stillet af Abderrahman Ben Haddou (D), Lars Hutters (L), Wallait Khan (F) og Lubna Elahi (UP)):

Borgerrepræsentationen opfordrer bestyrelsesmedlemmerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab til at arbejde for, at der etableres en formel imam-ordning for patienter med muslimsk baggrund.

 

INDSTILLING

Borgerrepræsentanterne Abderrahman Ben Haddou (D), Lars Hutters (L), Wallait Khan (F) og Lubna Elahi (UP) har stillet følgende forslag til mødet den 26. april 2001:

"Borgerrepræsentationen opfordrer bestyrelsesmedlemmerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab til at arbejde for, at der etableres en formel imam-ordning for patienter med muslimsk baggrund.

Motivation:

Hovedstadens Sygehusfællesskab formidler i forvejen kontakt til præster til patienter, der måtte have behov derfor.

Befolkningssammensætningen i hovedstadsområdet har imidlertid ændret sig gennem de sidste 30 år; således mener forslagsstillerne, at der i dag er behov for, at Hovedstadens Sygehusfællesskab tilbyder patienter med muslimsk baggrund kontakt til en imam i forbindelse med indlæggelse.

Imamens opgaver skal - i lighed med hospitalspræstens - være at yde hjælp og støtte i forbindelse med sjælesorg samt at yde åndelig vejledning med baggrund i patientens religiøse tilhørsforhold."

I henhold til § 11, stk. 1, i lov om kommunerne styrelse forelægges forslaget for Borgerrepræsentationen.

Til top