Ungepulje i København

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. april 2001

Oprettelse af en Ungepulje i København

Indstilling om, at der som opfølgning på Ungdomskommuneforsøget oprettes en Ungepulje på 425.000 kr., hvortil der kan søges om midler til gennemførelse af projekter for, af og med unge i København, at der anvendes 25.000 kr. til at informere Københavns unge om puljen, samt at der anvises dækning for det samlede beløb på 0,45 mill. kr. på konto 3.64.1, Andre kulturelle opgaver (Ung Handleplan) i 2001.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen godkender, at der som opfølgning på Ungdomskommuneforsøget oprettes en Ungepulje på 425.000 kr., hvortil der kan søges om midler til gennemførelse af projekter for, af og med unge i København

at der anvendes 25.000 kr. til at informere Københavns unge om puljen

at der anvises dækning for det samlede beløb på 0,45 mill. kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ung Handleplan) i 2001.

Der blev begæret afstemning om et af Jens Kjær Christensen fremsat forslag om, at der etableres et direkte valgt ungdomsråd (model B), jf. Enhedslistens høringssvar.

Et mindretal (Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

Et flertal (Karin Storgaard, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Abderrahman Ben Haddou) stemte imod.

Finn Rudaizky, Mona Heiberg og Martin Günter undlod at stemme.

Forslaget blev dermed forkastet.

Der blev herefter begæret afstemning om indstillingen.

Et flertal (Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Abderrahman Ben Haddou ) stemte for indstillingen.

Et mindretal (Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Forvaltningens indstilling blev dermed tiltrådt.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

Anbefales.

Ø og L tog forbehold.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23. november 2000 blev det besluttet, at anmode forvaltningen om inden udgangen af februar måned 2001 at forelægge et endeligt forslag til afløsning af Ungdomsborgerrepræsentationen, der inddrager resultaterne af en høringsproces og den endelige evaluering af Ungdomskommuneforsøget, med henblik på efterfølgende forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

Høringsmaterialet blev udsendt den 1. december 2000 og ved fristens udløb den 15. januar 2001 var i alt modtaget 28 høringssvar.

De afgivne høringssvar viser, at der er en ikke entydig opbakning til oprettelse af et nyt ungdomsråd, men at der blandt de afgivne høringssvar er stor uenighed om formålet med og sammensætningen af et ungdomsråd og valg af modeller, herunder også aldersspredningen og om, det skal være et centralt råd, eller der bør være lokale råd i de enkelte bydele. Endvidere har meget få unge svaret eller overhovedet vist interesse for et ungdomsråd.

En endelig evaluering af Ungdomskommuneforsøget foreligger først ved udgangen af 2001, men den af forvaltningen foretagne evaluering af Ung Handleplan viser, at det hidtidige ungdomsråd (Ungdomsborgerrepræsentationen) ikke har fungeret tilfredsstillende.

Med baggrund i vurderingen af de indkomne høringssvar og tidligere erfaringer fra arbejdet med ungdomsråd i København indstilles, at der oprettes en særlig pulje – Ungepuljen-, hvorfra der kan bevilges støtte til projekter for og af unge samt til kurser og uddannelse af unge i f.eks. demokratiske rettigheder og muligheder. Der afsættes 425.000 kr. til puljen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlagde på mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 26. oktober 2000 et forslag indeholdende 2 modeller til sammensætning af et nyt ungdomsråd samt et forslag til oprettelse af en ungepulje.

Med baggrund heri pålagde Kultur- og Fritidsudvalget forvaltningen at udarbejde høringsmateriale om et nyt ungdomsråd til forelæggelse for udvalget den 23. november 2000. De unges synspunkter skulle indgå i materialet.

På mødet den 23. november 2000 blev forvaltningen herefter anmodet om inden udgangen af februar måned 2001 at forelægge et endeligt forslag til afløsning af Ungdomsborgerrepræsentationen, der inddrager resultaterne af høringsprocessen og den endelige evaluering af Ungdomskommuneforsøget, med henblik på efterfølgende forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

En endelig evaluering af Ungdomskommuneforsøget foreligger først ved udgangen af 2001, men der er af forvaltningen foretaget en evaluering af Ung Handleplan, hvis resultater er inddraget i indstillingen.

Høringsmaterialet var opdelt i to selvstændige dele. Den ene del redegjorde for tidligere erfaringer med UBR og beskrev forskellige modeller til afløsning af Ungdomsborgerrepræsentationen. Den anden del bestod af to UBR-medlemmers erfaringer fra UBR og holdninger til modellerne.

De fire modeller var:

Model A – Forslag til en kombineret udpegnings/valgprocedure blandt skoler, ungdomsuddannelser, klubber m.fl.

Model B – Forslag til en direkte valghandling, hvor alle 15-20 årige københavnere får mulighed for at stemme på opstillede kandidater til ungdomsrådet.

Model C – Forslag til oprettelse af en Ungepulje, hvortil der kan søges støtte til projekter for og af unge, med særlig fokus på kurser og uddannelse til unge om demokratiske rettigheder og muligheder

Model D – Mulighed for afgivelse af alternative forslag til et ungdomsråd

Et resumé af hvert høringssvar fremgår af bilag 1, ligesom det fremgår, hvem der har modtaget høringsmaterialet, og hvem der har afgivet høringssvar. Der er i alt modtaget 28 høringssvar. Ikke alle høringssvar er entydige, hvorfor det samlede antal holdninger/svar overstiger antallet af høringssvar, og i alt udgør 34.

Høringsmaterialet blev udsendt i 1200 eksemplarer til i alt ca. 90 modtagere, idet skoler og ungdomsuddannelser hver typisk modtog 10-15 eksemplarer.

Den samlede vurdering af de afgivne høringssvar viser, at der er en ikke entydig opbakning til oprettelse af et nyt ungdomsråd, at der blandt de afgivne høringssvar er stor uenighed om sammensætningen af rådet og valg af modeller, herunder også aldersspredningen, og hvorvidt et ungdomsråd bør være centralt eller lokale råd i de enkelte bydele.

Det er endvidere påfaldende, at kun en meget lille del af de hørte har ønsket at ytre sig, herunder ikke mindst, at det er meget få unge, der har svaret eller i øvrigt vist interesse for sagen. Der er således kun modtaget høringssvar fra 11 folkeskoler ud af 64 folkeskoler og et gymnasium ud af 9 gymnasier og HF, og heraf er kun et høringssvar fra eleverne selv.

Blandt høringssvarene er der forskellige opfattelser af såvel formålet med at etablere et ungdomsråd som rådets målsætninger, og den kompetence et råd bør tillægges (bilag 2). Samlet efterlader det et indtryk af generel usikkerhed om formålet med oprettelsen af et ungdomsråd i København. Der er ikke i de afgivne høringssvar fundet vendinger og udtryk, der peger mod sammenfaldende holdninger til formålet med et ungdomsråd.

Ud over de politiske ungdomsorganisationer er der kun afgivet to høringssvar fra de unge selv; 9u på Jagtvejens Skole og Børne- og Ungdomsrådet i Valby. Disse svar peger ikke entydigt på et centralt valgt ungdomsråd i form af model A eller B. De unge i Valby er fortalere for lokale ungdomsråd i bydelene, og eleverne i 9u foreslår en model, der læner sig op ad model C.

Der kan være flere årsager til de få høringssvar fra unge, men de få reaktioner vidner ikke om en stor interesse blandt unge for et ungdomsråd. Det er således ikke indtrykket, at unge i København i videre omfang selv presser på for at få et ungdomsråd, eller at et ungdomsråd er vigtigt for særligt mange unge.

Ungdomsborgerrepræsentationen (UBR) oplyste i februar 2000 i en henvendelse til hvert medlem af Borgerrepræsentationen, at den nu var godt i gang med arbejdet og ønskede at høre fra og samarbejde med BR-medlemmerne. Kun et enkelt medlem af BR svarede tilbage på UBRs henvendelse.

Evalueringen af UBR, der indgår i evalueringen af Ung Handleplan, peger på fire hovedårsager til de opståede problemer i og omkring UBR:

• En utilfredsstillende valginformationskampagne
• En bred og uklar opgaveformulering
• De frie rammer, i form af manglende regler og struktur
• Et utilfredsstillende arbejdsklima

Det fremgår også af evalueringen, at UBRs medlemmer var uenige i opfattelsen af sekretærens rolle. Således mente nogle, at sekretæren blandede sig for meget i arbejdet, mens andre havde den modsatte holdning og gerne havde set en grundigere sagsbehandling.

Det er forvaltningens holdning, at der bør afsættes en akademisk fuldtidsstilling til varetagelsen af et ungdomsråds sekretariatsfunktioner. Dette for at sikre dels den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen, og at forvaltningslovens principper og god forvaltningsskik efterleves, dels at ungdomsrådet løbende ajourføres, så rådet er i stand til at agere i det politiske system, og f.eks. planlægge tema- og debatdage samt tage stilling til projektansøgninger mv.

De årlige udgifter til sekretariatsbetjeningen anslås til 320.000 kr. Et ungdomsråd bør herudover disponere over midler til aktiviteter og projekter. Et beløb hertil på ca. 250.000 kr. svarer til de midler, det tidligere Rådgivende Ungdomsudvalg og UBR anvendte årligt.

En valgperiode på mere end 1 år synes urealistisk. Erfaringen fra UBR og ungdomsråd i andre kommuner viser, at kun ganske få medlemmer af ungdomsråd kan overskue og ønsker at engagere sig længere end et år.

De forventede årlige udgifter til et ungdomsråd i København anslås herefter til:

Model A: 660.000 kr., heraf 250.000 kr. til aktiviteter og projekter

Model B: 1.000.000 kr., heraf 250.000 kr. til aktiviteter og projekter

Model C: 425.000 kr., heraf 425.000 kr. til aktiviteter og projekter

I København bor der ca. 20.000 unge i aldersgruppen 15-20 år, svarende til, at hvert medlem af ungdomsrådet i gennemsnit skal repræsentere 1.000 unge. Uanset hvilken af de opstillede modeller, der vælges til sammensætningen, synes det vanskeligt for et nyvalgt ungdomsråd at nå ud til bredden af de unge i København.

Drøftelserne og arbejdet i UBR og meldingen fra bl.a. Valby Børne- og Ungdomsråd indikerer, at unge ikke i særligt omfang interesserer sig for eller forholder sig til kommunalpolitiske spørgsmål og problemstillinger i en by af Københavns størrelse, og at de nemmere kan forholde sig til landsdækkende og udenrigspolitiske spørgsmål og de helt nære aktiviteter i lokalområdet.

I høringssvaret fra Ålhom Skole peges på, med baggrund i tidligere erfaringer fra arbejdet med 15-16 årige unge, at det ikke er nok for de unge at blive hørt en gang imellem, samt at det er svært at engagere unge, medmindre det handler om konkrete projekter med synlige og øjeblikkelige forbedringer og resultater.

Med baggrund i vurderingen af de indkomne høringssvar og tidligere erfaringer fra arbejdet med ungdomsråd i København indstilles, at der oprettes en særlig pulje – ungepuljen- (model C), hvorfra der kan bevilges støtte til projekter for og af unge samt til kurser og uddannelse af unge i f.eks. demokratiske rettigheder og muligheder. Der afsættes 425.000 kr. til puljen. De nærmere retningslinjer for puljen vil senere blive forelagt til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.

Der anvises dækning i 2001 for 450.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ung handleplan)

Budget ex. moms 692.000

Disponeret hidtil 0

Indstillet denne sag 450.000

1. Resumé af indkomne høringssvar, notat af 19. februar 2001

2. Opsamling på høringssvar til nyt Ungdomsråd, notat af 19. februar 2001

De indkomne høringssvar

Ida Munk

/ Merete Evers