Budget 2001 for Københavns Energi
Budget 2001 for Københavns Energi
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 26. april 2001
BR 172/01
Budget 2001 for Københavns Energi
Budget 2001 for det nye Københavns Energi
Indstilling om budget 2001 for det nye Københavns Energi
(Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at indbetalinger fra selskaberne og El-netvirksomheden til dækning af den fremtidige pensionsforpligtelse registreres på selvstændig bevilling,
at der gives en tillægsbevilling i 2001 til Københavns Energi på 56,6 mio. kr. i form af et nettomindreforbrug,
at der gives en tillægsbevilling i 2001 til Københavns Energi på 90,5 mio. kr. via overførsel af mindreforbrug fra regnskab 2000 til dækning af udviklingsomkostninger på et tilsvarende beløb, og
at det nye budget for 2001 og bevillingsniveau for KE godkendes jf. vedlagte bilag.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2001:
Tiltrådt
Lars Hutters (L) tog forbehold.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til forslag til budget 2001 for det nye Københavns Energi.
Med hensyn til tillægsbevillingen i 2001 på 56,6 mill. kr. i form af et nettomindreforbrug, anbefaler Økonomiudvalget at de 24,6 mill. kr., der vedrører ekstraordinære indbetalinger til fremadrettede pensioner, anvendes til ekstraordinær nedbringelse af kommunens gæld.
For så vidt angår overførslen af 90,5 mill.kr. fra budgettet for 2000 til budget 2001 anbefaler Økonomiudvalget, at Borgerrepræsentationen giver tilsagn til denne overførsel. Den endelige overførsel vil i givet fald finde sted i form af en tillægsbevilling, når det endelige regnskab 2000 foreligger i maj/juni 2001 i henhold til de gældende regnskabsregler."
Økonomiudvalgets beslutning den 3. april 2001
Anbefalet.
L og O tog forbehold.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 5. marts 2001 (BR 84/01) sammen-lægningen af Københavns Vand og Københavns Energi til én ny virksomhed. I beslutningen indgik, at udvalgene og Borgerrepræsentationen efterfølgende skulle have forelagt en indstilling om tillægsbevilling for det nye Københavns Energi, således at der etableres et samlet budget for virksomheden. Budgettet for den samlede virksomhed udviser i forhold til det vedtagne budget for 2001et mindre-forbrug på 56,6 mio.kr., som følge af effektiviseringer og ændringen vedr. frem-adrettet pensionsbidrag for El-netvirksomheden. Herudover overføres et mindreforbrug på 90,5 mio. kr. fra 2000 til dækning af udviklingsomkostninger.
SAGSBESKRIVELSE
- Bagrund
- Sagsbeskrivelse
Borgerrepræsentationen godkendte den 5. marts 2001 (BR 84/01) sammen-lægningen af Københavns Vand og Københavns Energi til én ny virksomhed. I beslutningen indgik, at udvalgene og Borgerrepræsentationen efterfølgende skulle have forelagt en indstilling om tillægsbevilling for det nye Københavns Energi, således at der etableres et samlet budget for virksomheden.
Budgettet for 2001 for det nye Københavns Energi tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2001 for Københavns Vand og Københavns Energi. Dette fremgår af nedenstående oversigt.
Vedtagne budget 2001
KE |
KV |
i alt |
|
Rammebelagte i alt |
-170.515 |
-44.746 |
-215.261 |
Rammebelagte områder, drift |
-575.188 |
-253.106 |
-828.294 |
Rammebelagte områder, anlæg |
404.673 |
208.360 |
613.033 |
Finansposter |
-178.505 |
31.400 |
-147.105 |
Renter |
-178.505 |
-10.600 |
-189.105 |
Finansforskydninger |
42.000 |
42.000 |
|
Samlet budget |
-349.020 |
-13.346 |
-362.366 |
I det nye budget for den samlede virksomhed KE vil der være en samlet nettomindreudgift på 56,6 mio.kr., som består af en effektiviseringsgevinst på 32,0 mio.kr., en nettomerindtægt på 15 mio.kr. som følge af, at der i det oprindelige budget ikke var indregnet indtægten fra de fremadrettede pensionsudgifter vedrørende KE's netvirksomhed samt en indtægt på 9,6 mio.kr. fra de fremadrettede pensionsindbetalinger vedrørende udlån af tjenestemænd til KE-Partners entreprenørdel samt KE-Kunde/Marked.
Effektivisering
Der regnes med en effektiviseringsgevinst på 32,0 mio. kr.. Det er i indstillingen om sammenlægningen af KE og KV (BR 84/01) nævnt, at der kan forventes effektiviseringer på 1,5 –3 % som følge af de synergier, der opstår i den sammenlagte virksomhed. Mindreudgifterne skyldes primært, at overlappende funktioner undgås. På lidt længere sigt vil effekten af synergierne blive større, når omorganiseringen er tilendebragt.
Fremadrettet pensionsbidrag.
En følge af udskillelsen af selskaberne i KE jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 25. maj 2000 var, at selskaberne skulle afholde udgiften til den fremtidige pensionsforpligtelse vedr. de udlånte tjenestemænd. El-netvirksomheden skulle ligeledes betale bidrag til den fremtidige pensionsforpligtelse samt derudover også afdrage den historiske. Der var på budgetlægningstidspunktet for 2001 endnu ikke fastlagt endelige regler for regnskabsførelsen af disse poster. Indtægten fra forbrugerne via nettariffen vedr. afdrag på den historiske pensionsforpligtelse samt selskabernes indbetalinger af fremadrettet pensionsbidrag blev budgetlagt under Københavns Energi under 1.02.1 Elforsyningsvirksomhed. Da indbetalingerne vedr. den fremadrettede pensions-forpligtelse ikke skal medregnes i reguleringen af mellemværendet med El-netvirksomheden foreslås budgetbeløbet omplaceret til ny særskilt bevillingspost under konto 6.51.1 Forvaltning – Fremadrettet pensionsbidrag.
I budgettet for 2001 var El-nets bidrag til fremadrettede pensioner indregnet som en udgift på 15 mio. kr., mens indtægten for kommunen ikke var indregnet i KE's budget. Dette betyder en nettomerindtægt på 15 mio.kr. Den er sammensat af en merudgift for 1.02.1 El-forsyningsvirksomheden på 34,5 mio.kr. og merindtægt for 6.51.1 Forvaltning (Fremadrettet pensionsbidrag) 49,5 mio. kr.
I forbindelse med overførsel af personale og hermed udlån af tjenstemænd til KE-Partners 's entreprenørdel og KE- Kunde/Marked, skal selskaberne dække den fremadrettede pensionsforpligtelse. Hvilket betyder en merindtægt på 6.51.1 Forvaltning (fremadrettet pensionsbidrag) på 9,6 mio. kr. idet selskaberne indbetaler et provenu til dækning af den fremtidige pensionsforpligtelse.
Håndtering af såvel de historiske som de fremerettede pensionsforpligtelser for de de øvrige forsyningsarter sker uændret. Hvilket vil sige, at udlægskontiene ved årets udgang reguleres for den løbende udbetaling af tjenestemandspensioner.
Det nye budget 2001 på de rammebelagte områder (incl. fremadrettede pensionsbidrag) for den kommunale del af den sammenlagte virksomhed ser herefter således ud:
Vedtaget budget 2001 |
Fremadret. Pensionsbidrag |
Effektivisering |
Nyt Budget 2001 |
|
Rammebelagte områder, drift |
-828.294 |
34.578 |
-21.426 |
-815.142 |
Rammebelagte områder, anlæg |
613.033 |
-10.595 |
602.438 |
|
Fremadrettet pensionsbidrag |
-59.205 |
-59.205 |
||
-215.261 |
-24.627 |
-32.021 |
-271.909 |
Personale:
Af Borgerrepræsentationen's beslutning den 5. marts 2001 fremgik, at KE - Partner A/S opdeles i to selskaber med henholdsvis teleydelser og entreprenøropgaver.
Opdelingen medfører at personale overføres/udlånes til entreprenørvirksomheden.
En oversigt over udviklingen i personaletallene fremgår af nedenstående tabel:
Personaletal, årsværk. |
Regnskab 2000 |
Vedtaget budget 2001 |
Effektivisering |
Overført/ud-lånt til Partner/Marked |
Personale for den sammen-lagte virksomhed |
KE |
817 |
810 |
-25 |
359 |
|
KV |
566 |
578 |
-17 |
201 |
|
1.383 |
1.388 |
-42 |
560 |
786 |
Nedgangen i personaletallene som følge af effektiviseringen vil som udgangspunkt ske i form af naturlig afgang, hvorfor det forventes, at afskedigelser vil kunne minimeres.
Udviklingsomkostninger
Udviklingsprojektet har vist, hvor nødvendigt det er med en fortsat udvikling af personale og ledere. Det vil derfor være nødvendigt såvel i 2001 som i de kommende år at afsætte midler til dette vigtige område. Omkostningerne som følge af den fortsatte proces med organisations-, personale-, økonomistyring- og IT-udvikling kan opgøres til 35,6 mio.kr. Herudover vil der skulle anvendes 36,6 mio.kr. til etablering af multidistrikter, der er her tale om en anlægsudgift.
Følgeomkostninger i relation til ændring af navn, arbejdstøj samt maling af køretøjer vil andrage 18,3 mio.kr. Der er således tale om samlede udgifter på 90,5 mio.kr.. For at opnå fremtidige synergieffekter er det nødvendigt at afholde disse udgifter i 2001. Der vil som nævnt også i de kommende år skulle afholdes udviklingsomkostninger. Udgifterne i 2001 finansieres ved overførsel af uforbrugte midler fra 2000, idet regnskab for 2000 for hele MFU's område viser et mindreforbrug på 159 mio. kr. Afholdelse af de nævnte udgifter vil således være udgiftsneutral for kommunen.
Herefter vil det nye budget for 2001 i hovedtræk se således ud, idet der i vedlagte bilag er givet en nærmere specifikation:
Budget for KE I 1000 kr. |
Budget 2001 incl. Effektivisering |
Udviklingsomk.= overførsel fra 2000 |
Korrig. Budget for KE |
|
Rammebelagte områder, drift |
-815.142 |
53.845 |
-761.297 |
|
Rammebelagte områder, anlæg |
602.438 |
36.638 |
639.076 |
|
Pensionsbidrag - fremadrettet |
-59.205 |
0 |
-59.205 |
|
I alt drift og anlæg |
-271.909 |
90.483 |
-181.426 |
Udlæg til forsyningsvirksomhederne
I forhold til ultimo 2000 forventes kommunens udlæg reduceret frem til ultimo 2001 på følgende vis:
Udlån til forsyningsvirksomhederne Mio. kr. |
||||
Note |
Tekst |
Primo 2000 |
Ultimo 2000 |
Forventet Ultimo 2001 |
Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt |
-176 |
-118 |
-43 |
|
Gasforsyning |
-4 |
11 |
20 |
|
1 |
El-forsyning |
320 |
779 |
675 |
2 |
Varmeforsyning |
819 |
1.387 |
1419 |
Vandforsyning |
113 |
31 |
-5 |
|
Gæld til kommunen |
1.072 |
2.089 |
2.066 |
|
+= gæld til kommunen |
||||
Note |
Vedr. ultimo 2000. |
|||
1 |
Heraf historiske pensionsforpligtelse vedr. el-net 702 mio. kr. |
|||
2 |
Heraf statusregulering vedr. uafregnet varme 549 mio. kr. |
ØKONOMI
Samlet set betyder ovenstående et nettomindreforbrug på 56,6 mio.kr. vedrørende det nye KE i forhold til det vedtagne budget for 2001.
Hertil kommer overførsel af mindreforbrug fra 2000 på 90,5 mio. kr. til dækning af udviklingsomkostningerne.
For kommunen vil den kassemæsige virkning i 2001 i forbindelse med overførselspengenes finansiering af de nævnte omkostninger være neutral.
BILAG
- Oversigt over budget 2001 og tillægsbevillinger for den sammenlagte virksomhed
Niels Juul Jensen
/ Peter Elsman