Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende Grøndalsvænge

Statsforvaltningen har anmodet om en udtalelse fra Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandling af en klage fra A/B Grøndalsvænges tidligere formand.

Indstilling om,

1. at udkast til svar sendes til Statsforvaltningen, jf. bilag 1.

Det bemærkes, at der henvises særligt til: 

• oplysningen i udkastet til svaret til Statsforvaltningen om, at den kommunale interesse ved håndhævelse af Grøndalsvængeservitutten adskiller sig fra den økonomiske interesse ved håndhævelse af kommunens tilbagekøbsdeklarationer, samt til
• risikovurderingen i advokatfirmaet Hortens fortrolige notat.

Det forudsættes, at der ingen udgifter er forbundet med sagen, eller at eventuelle udgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Den tidligere formand for A/B Grøndalsvænge har den 9. september 2014 (bilag 2) klaget til Statsforvaltningen over, at kommunen håndhæver de servitutter, der er pålagt A/B Grøndalsvænge og som medfører begrænsninger i andelsværdierne, selvom kommunen efter hans opfattelse tidligere har frafaldet sine rettigheder.

Statsforvaltningen har i brev af 17. december 2014 (bilag 3) anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse i sagen, hvori der udover den egentlige klage navnlig skal redegøres for: ”med hvilken begrundelse og med hvilken lovhjemmel bestemmelsen i skødernes punkt 6 om forbud mod fortjeneste blev pålagt Grøndalsvænge, og med hvilken lovhjemmel Københavns Kommune i dag vil påtage sig opgaver i relation til boligforsyningen ved at sikre håndhævelsen af forbuddet mod fortjeneste ved videresalg.”

Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til udkast til besvarelse til Statsforvaltningen (bilag 1).

Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde med kommunens advokat udarbejdet vedlagte udkast til svar (bilag 1).

I svaret slås det fast, at kommunen ikke har frafaldet sin ret til at håndhæve servitutterne som hævdet af klageren. Endvidere fastholder kommunen, at servitutterne er pålagt lovligt, og at håndhævelsen af dem i dag ligeledes er lovlig. Endelig belyses forskellen mellem 5x5-projektet om billige boliger i København og den foreliggende sag.

Som beslutningsgrundlag vedlægges et fortroligt notat om sagens risici, samt Kommunen og Borgerrepræsentationens eventuelle ansvar i forbindelse med en videre håndhævelse af servitutten (bilag 4, vedlagt dagsordenen som fortroligt punkt 13).

Når borgerrepræsentationen har godkendt svaret, bliver det sendt til Statsforvaltningen.

         Pernille Andersen

                                                                  /Carsten Riis

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at udkast til svar sendes til Statsforvaltningen, jf. bilag 1.

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget henviser særligt til: 

• oplysningen i udkastet til svaret til Statsforvaltningen om, at den kommunale interesse ved håndhævelse af Grøndalsvængeservitutten adskiller sig fra den økonomiske interesse ved håndhævelse af kommunens tilbagekøbsdeklarationer, samt til

• risikovurderingen i advokatfirmaet Hortens fortrolige notat.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 7 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø og O.

Imod stemte: B, V, C og I.

Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. marts 2015:

”Det er vores opfattelse, at kommunen ikke har hjemmel til, og dermed ikke lovligt kan opretholde servitutten og bestemme, at prisen til stadighed ved efterfølgende handler mellem private skal ske til en kunstigt lav pris, idet kommunen ikke har en lovlig, men kun en politisk interesse i prissætningen mellem private.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. marts 2015

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) fra udvalgsbehandlingen:

”At kommunen svarer Statsforvaltningen, at Københavns Kommune anerkender, at kommunen ikke har en udtrykkelig lovhjemmel til at fastholde og håndhæve servitutten på grundene i Grøndalsvænge. Kommunen anerkender tillige, at kommunen - udover at den som privatretlig sælger på privatretligt grundlag kan betinge sig en del af en senere fortjeneste - ikke efter salget af en ejendom lovligt kan varetage såkaldte boligforsyningsmæssige interesser, og at Københavns Kommune derfor anerkender, at kommunen ikke må håndhæve servitutten på ejendommene i Grøndalsvænge om, at ejerne til stadighed ved efterfølgende salg mellem private skal ske til en kunstigt lav pris, idet kommunen ikke har en lovlig, men kun en politisk interesse i prissætningen mellem private.”

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) fra udvalgsbehandlingen:

”At Advokatfirmaet Hortens fortrolige notat af 20. februar 2015 samt forvaltningens svar af 27. februar 2015 medsendes til Statsforvaltningen.”

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 28 stemmer imod 18. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, C, I, O og V.

Imod stemte: A, F og Ø.

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 28 stemmer imod 19. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, C, I, O og V.

Imod stemte: A, F og Ø.

Indstillingen blev herefter godkendt med 28 stemmer imod 19. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, F og Ø.

Imod stemte: B, C, I, O og V.

Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Dansk Folkeparti valgte at tilslutte sig:

”Det er vores opfattelse, at kommunen ikke har hjemmel til, og dermed ikke lovligt kan opretholde servitutten og bestemme, at prisen til stadighed ved efterfølgende handler mellem private skal ske til en kunstigt lav pris, idet kommunen ikke har en lovlig, men kun en politisk interesse i prissætningen mellem private.”