Mødedato: 26.03.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Udtræden af F.W. Frank og Hustrus legat
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Københavns Kommunes plads i bestyrelsen for F.W. Frank og Hustrus legat.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen godkender, at Københavns Kommune meddeler legatet F.W. Frank og Hustrus Mindelegat, at Københavns Kommune ønsker at opgive kommunens plads i bestyrelsen for legatet.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Københavns Kommunes Borgerrepræsentation er repræsenteret i bestyrelsen for F.W. Frank og Hustrus Legat ved overborgmesteren.
Det fremgår af "Politik for aktivt ejerskab" vedtaget af Borgerrepræsentationen den 10. oktober 2013, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med en valgperiodes afslutning skal tage stilling til Københavns Kommunes fremtidige repræsentantskab i selskaber, bestyrelser, mv.
Der er ikke i forbindelse med seneste valgperiodes afslutning taget stilling til Københavns Kommunes fremtidige rolle i legatets bestyrelse.
På denne baggrund tages kommunes repræsentation i bestyrelsen nu op til revision.

Løsning
Legatet F.W. Frank og Hustru Angelina Franks Mindelegat er stiftet i 1954. Legatets aktiver består først og fremmest af en ejendom med 43 lejemål samt et erhvervslejemål, beliggende i Gentofte Kommune. Legatets formål er indretning og drift af denne ejendom, som et hjem for værdige trængende ældre, fortrinsvis for tidligere funktionærer i Københavns og Gentofte kommuner eller sådannes enker eller enkemænd.
Legatets bestyrelse tegnes idag af borgmesteren i Gentofte Kommune, vicekommunaldirektøren i Gentofte Kommune, overborgmesten i Københavns Kommune samt en advokat, der samtidig er legatets direktør og daglige administrator.
Den af Borgerrepræsentationen besluttet ”Politik for aktivt ejerskab” er udarbejdet på baggrund af et ønske om, at relevansen af kommunens repræsentation i selskaber, organisationer, foreninger osv. løbende bliver vurderet.
I vurderingen af om Københavns Kommune fortsat skal være repræsenteret i et hverv skal der foretages følgende overvejelser:
1. Er der tale om et obligatorisk hverv for Københavns Kommune (lovpligtigt)?
2. Varetages der en relevant kommunal opgave eller interesse for Københavns Kommune i hvervet?
3. Er det fortsat relevant for Københavns Kommune at være repræsenteret i hvervet?
4. Er hvervet placeret i den korrekte forvaltning i Københavns Kommune (ressort relevans)?
Økonomiforvaltningen har på baggrund af ovenstående momenter vurderet, at det ikke længere er relevant for Københavns Kommune at være repræsenteret i bestyrelsen for F. W Frank og Hustrus legat.
Dette skyldes først og fremmest, at der er tale om et ikke-obligatorisk hverv, hvori den relevante kommunale opgave for Københavns Kommune er begrænset og Københavns Kommunes interesse i hvervet er lille.
De seneste mange år har Københavns Kommunes eneste rolle i bestyrelsesarbejdet været at underskrive årsregnskaberne en gang årligt. Der ses ikke at have været afholdt møder i bestyrelsen i en længere årrække.
Det foreslås derfor med denne indstilling, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at foretage de nødvendige skridt for, at Københavns Kommunes plads i bestyrelsen for legatet nedlægges.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Økonomiforvaltningen træffer nødvendige foranstaltninger for, at Københavns Kommunes udtræder af bestyrelsen for F.W. Frank og Hustrus Mindelegat.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. marts 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.