Mødedato: 26.03.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Deponering for lejemål i forbindelse med overtagelse af Turistinformationen fra Wonderful Copenhagen

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, at Københavns Kommune overtager lejemålet i Axelborg vedrørende Københavns Turistinformation samt deponering i den anledning.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1. at Københavns Ejendomme med virkning fra 1. januar 2015 overtager lejekontrakten fra Wonderful Copenhagen vedr. lejemålet beliggende i Axelborg, Vesterbrogade 4a, 1620 København V (Matr. Nr. 342, Vestervold Kvarter),
  2. at deponeringen for lejemålet finansieres ved frigjorte deponeringsmidler fra sag om Brønshøj Bibliotek, modregningsadgang fra Økonomiforvaltningen samt træk på lånerammen med deraf følgende overførsel af effektivisering til kassen, svarende til 52 t.kr. årligt. Se økonomiafsnittet for bevillingsmæssige konsekvenser.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har overtaget Københavns Turistinformation fra Wonderful Copenhagen pr. 1. januar 2015. Overtagelsen blev besluttet i budget 2015 og sker som led i en samlet strategi for at styrke turismeindsatsen i hovedstadsområdet.

Københavns Turistinformation skal fortsat have til huse i lokaler i Axelborg. Der er tale om et tredjemandslejemål ejet af Axelborg I/S, med Nordea Bank Danmark som mellemfremlejer. Lejemålet udgør i alt 525 kvadratmeter. Godt 50 kvadratmeter fremlejes til Lagkagehuset, som driver bagerforretning fra lokalerne.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har via Københavns Ejendomme forhandlet en overtagelse af den eksisterende lejekontrakt vedr. lokalerne samt en overtagelse af den eksisterende fremlejekontrakt vedr. en del af lejemålet til Lagkagehuset A/S.

Økonomi

Idet der er tale om et tredjemandslejemål, skal kommunen deponere for et beløb, der svarer til lejemålets procentvise andel af den aktuelle ejendomsvurdering. Deponeringskravet for lejemålet på Vesterbrogade 4a svarer til 6,291 mio. kr.

Der blev ikke i forbindelse med budget 2015 taget højde for deponeringsforpligtelsen. Økonomiforvaltningen har i dialog med forvaltningerne identificeret modregningsadgang (frigivet deponering) på 2,402 mio. kr., der kan anvendes til medfinansiering af deponeringsforpligtelsen.

Dertil kommer, at der i forbindelse med en sag om udvidelse af Brønshøj Bibliotek frigøres 422 t.kr. i deponeringsmidler, der kan indgå i finansieringen af deponeringsforpligtelsen vedr. Turistinformationens lejemål. Således er restdeponeringsbehovet 3,466 mio. kr. jf. tabel 1. 

Tabel 1 – Oversigt over deponeringsbehov

kr.

(2015 P/L)

Deponeringsforpligtelse

6.290.820

Modregning fra ØKF (lejemål opsagt i Bruxelles og på Randersgade 35).

-2.402.523

Frigjorte deponeringsmidler fra sag om udvidelse af Brønshøj Bibliotek

-422.414

Restdeponeringsbehov

-3.465.883

Restdeponeringsbehovet finansieres ved et træk på kommunens låneramme. For at trække på lånerammen er det, jf. beslutning i Borgerrepræsentationen pr. 1. november 2012, en forudsætning, at forvaltningen tilvejebringer varige effektiviseringer svarende til 3 pct. af deponeringsbehovet. Dette svarer til 104 t.kr. Heraf skal halvdelen tilgå den tværgående prioritering, hvilket udgør 52 t.kr. årligt.   

Med denne indstilling ønsker Kultur- og Fritidsudvalget varigt at overføre budget svarende til effektiviseringerne på 52 t.kr. årligt til Økonomiudvalget. De bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2015 p/l)

Varig?
ja/nej

2015

2016

2017

2018

2

KFU

1510

6.48.62.1

U

-52

-52

-52

-52

Ja

2

ØU

1109 Fælles Driftspulje

6.52.76.1

U

52

Nej

2

ØU

Kassen

8.22.05.5

U

52

52

52

Ja

I alt

0

0

0

0

Effektiviseringen til kassen, samt nettoudgifterne til husleje mv. til lejemålet finansieres indenfor den bevilling, der blev givet i budget 2015 på 6,6 mio. kr. årligt i 2015-18 til turistinformationen. Dertil kommer de indtægter, der er forbundet med Turistinformationen i form af indtægter fra eksponeringsaftaler og provision ved salg i skrankerne i Turistinformationen.

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at Københavns Ejendomme med virkning fra 1. januar 2015 overtager lejekontrakten fra Wonderful Copenhagen vedr. lejemålet beliggende i Axelborg, Vesterbrogade 4a, 1620 København V (Matr. Nr. 342, Vestervold Kvarter).
  2. at deponeringen for lejemålet finansieres ved frigjorte deponeringsmidler fra sag om Brønshøj Bibliotek, modregningsadgang fra Økonomiforvaltningen samt træk på lånerammen med deraf følgende overførsel af effektivisering til kassen, svarende til 52 t.kr. årligt.

Se økonomiafsnittet for bevillingsmæssige konsekvenser.


Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. februar 2015

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Indstillingen blev godkendt.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. marts 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top