Godkendelse af nyt fælles beredskab

Indstilling om,  

1.     at Københavns Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet,

2.    at principaftalen for etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet godkendes, 

3.     at Københavns Kommunes andel (3,2 mio. kr.) af de forberedende implementeringsomkostninger finanseries ved at omdisponere Københavns Brandvæsens anlægsbevilling til indkøb af køretøjer m.v. i 2015.

(Økonomiudvalget)

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem KL og regeringen er det besluttet at reducere de kommunale beredskabsenheder til maksimalt 20. Senest den 1. januar 2016 skal de kommunale beredskaber være etableret. På baggrund af dette er KL og regeringen blevet enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem og at det herudover vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem.

Det anbefales, at Københavns Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab bestående af 9 kommuner i københavnsområdet (Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Københavns kommuner). Borgmestrene fra de 9 kommuner har forhandlet en principaftale for etableringen, jf. bilag 1, og det indstilles at denne godkendes. Et beredskabssamarbejde mellem de 9 kommuner vil omfatte godt 900.000 borgere og dække en væsentlig del af Storkøbenhavn. Det nye fælles beredskab vil blive Danmarks største.

Organisering  
Det nye beredskab skal organiseres som § 60-selskab. Beredskabslovens § 10 giver hjemmel til, at to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge at samordne deres redningsberedskab. Her skal de involverede kommuner nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. De nærmere vilkår for samordningen skal fastsættes i en aftale eller vedtægt og denne skal godkendes af Statsforvaltningen.

Opgaver
Alle de kommunale opgaver på området, dvs. opgaver efter beredskabsloven, fyrværkeriloven og beskyttelsesloven overdrages til selskabet.
Derudover kan det fælles beredskab levere tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder, såfremt det godkendes af bestyrelsen. Det forudsættes dog, at disse opgaver er omkostningsmæssigt klart adskilt fra den fælles finansierede del af beredskabet og er fuldt ud indtægtsfinansierede.

Myndighedsbehandling
Det nye beredskab skal etablere en myndighedsfunktion med ansvar for at varetage myndighedsopgaver i henhold til de lovgivninger, der henføres til det fælles beredskab. Myndighedsfunktionen har endvidere ansvar for konsulentbistand til erhvervsservice og byggesagsbehandling i kommunerne i det omfang, opgaverne vedrører beredskabsforhold. Det skal være muligt for den enkelte kommune at tilkøbe et højere serviceniveau.  

Beredskabskommissionen/bestyrelse
Der etableres en beredskabskommission for det nye beredskab. Såfremt der gives lovgivningsmæssigt hjemmel hertil, etableres der en bestyrelse for selskabet. Til bestyrelsen/kommissionen udpeger hver kommune et medlem pr. påbegyndte 100.000 indbyggere, således at alle kommuner er sikret én plads i bestyrelsen, mens Frederiksberg Kommune tildeles 2 pladser og Københavns Kommune 6 pladser. Der vælges en formand og 2 næstformænd for bestyrelsen og formandsposten skifter mellem København/Frederiksberg og de 7 øvrige kommuner. Formandsposten besættes i perioden frem til den kommunale valgperiode 2018-2021 fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal bortset fra følgende beslutninger, som kræver mindst 75 pct. tilslutning (12 ud af 15 medlemmers stemme):

• Væsentlige ændringer af den i principaftalen omtalte entreprisestrategi
• Godkendelse af større investeringer, indgåelse af lejekontrakter m.v.

Følgende beslutninger kræver enstemmig vedtagelse i bestyrelsen:

• Nedlæggelse af brandstationer
• Forhøjelse af en kommunes bidrag til beredskabet med mere end, hvad der følger af pris- og lønregulering og udefrakommende forhold som følge af lovændringer, ændrede myndighedskrav m.m.
• Ændringer af principaftalens fastlagte rammer for beredskabet

Der udpeges 5 medlemmer af bestyrelsen til et arbejdsudvalg, hvor bestyrelsens formand og næstformand er født formand og næstformand for arbejdsudvalget. Arbejdsudvalget skal støtte beredskabschefen i det strategiske arbejde med udviklingen af beredskabet. 
 
Serviceniveau og økonomi
Det nye fælles beredskab skal kunne levere forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt kvalitetsniveau sammen med en kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling. De deltagende kommuner indtræder i den fælles beredskabsenhed med den økonomi og det serviceniveau, som er gældende i kommunerne i 2014. Serviceniveauet i de enkelte kommuner skal hertil afdækkes, og der skal opstilles et mindre antal indikatorer for serviceniveau målt i forhold til de kommunale beredskabsopgaver (det operative/afhjælpende, det myndighedsmæssige og forebyggende beredskab). Udgangspunktet er, at der ikke må ske forringelser i det gældende serviceniveau for den enkelte kommune. Samtidig skal indikatorerne beregnes og følges op på ved en metode, der ikke virker begrænsende for en hensigtsmæssig fleksibilitet og udvikling af selskabets ydelser og en harmonisering over tid af serviceniveauerne. Derudover gælder det, at kommunerne ikke kan pålægges en stigning i bidraget (ud over tekniske korrektioner som følge af pris- og lønudvikling og lovgivningsmæssige ændringer).

I aftalen om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster/effektiviseringer for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr. Selskabet skal inden for en kort årrække realisere de effektiviseringsgevinster, der er forudsat i økonomiaftalen. Den enkelte kommunes betaling i 2016 og frem beregnes med udgangspunkt i den initiale betaling fratrukket den forholdsmæssige andel af de effektiviseringer, der opnås i selskabet. Det nye beredskabs bestyrelse pålægges at udarbejde, udover rationaliseringsgevinster forudsat i økonomiaftalen, en langsigtet økonomisk politik og effektiviseringsstrategi for hele selskabets opgaveportefølje.

Det nye fælles beredskab skal udarbejde en ny risikobaseret dimensionering for det nye beredskabsområde, som skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og af Beredskabsstyrelsen. En ny risikobaseret dimensionering er en forudsætning for at omstrukturere beredskabsindsatsen i den nye enheds område og herunder for en del af de effektiviseringer, som skal opnås af det fælles beredskab.

Det nye beredskab skal være omkostningseffektiv, herunder skal den nye organisation kunne håndtere konkurrenceudsættelse og have andre leverandører til at varetage dele af opgaveporteføljen. Dette kan på den organisatorisk del dels ske ved, at organisationen opdeles i en bestiller og udføredel. Dels kan det ske ved en underopdeling af udføredelen i enheder, der kan markedsafprøves. Der lægges op til, at der skal udvikles en entreprisestrategi, der skal fastlægge vilkår og retning i arbejdet med andre leverandører. Strategien skal blandt andet indeholde, at der skal udarbejdes en beskrivelse af organisationens udvikling med henblik på markedsafprøvning af selskabets aktiviteter med henblik på at kunne rumme tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fasholdelse af et kommunal beredskab. Entreprisestrategien skal også adressere principperne for konkurrenceudsættelse og der tages udgangspunkt i, at beredskabsorganisationens udføredel skal have mulighed for selv at byde på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod. Entreprisestrategien skal endvidere indholde en tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder.

Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere
Såfremt dele af det nye beredskabs opgaver i forbindelse med udbud overdrages til en anden leverandør skal det være indholdt i udbuddet, at reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejderne træder i kraft, således, at de kommunalt ansatte medarbejdere, der bliver omfattet af udbuddet, har mulighed for at følge med over hos en ny leverandør. I forhold til tjenestemænd, skal der udformes en udlånsordning, som er økonomisk neutral for selskabet, og som gør det muligt for en kommunalt ansat tjenestemand at bevare sin kommunale tjenestemandsstilling, samtidig med at den ansatte forretter tjeneste hos en anden leverandør.

Særlige forhold for Københavns Kommune
København har som hovedstad ansvaret for en række risikoobjekter, der har stor betydning for mange mennesker også udenfor Københavns Kommune. Beredskabsarbejdet for Københavns Kommune varetages af Københavns Brandvæsen. Beredskabet er placeret på 7 brandstationer og Københavns Brandvæsen har knap 665 ansatte, hvoraf normeringen er ca. 340 brandmænd. Resten arbejder med myndigheds- og forebyggende opgaver, Alarm- og Vagtcentralen, operativ ledelse, IT, uddannelse, administrationen, mv. Københavns Brandvæsen varetager nogle særlige opgaver. Dette drejer sig blandt andet om metroberedskabet, alarmcentral for Storkøbenhavn, ambulance- og sygetransporttjenesten. 

Et opmærksomhedspunkt i forbindelse med samarbejdet vedrører tjenestemandsansatte. En stor del af medarbejderne i Københavns Brandvæsen er ansat på tjenestemandsvilkår. I 2015 er 280 personer ansat på tjenestemandsvilkår, hvoraf 227 er ansat i styrken. I 2018 vil der være 230, hvis man udelukkende tager højde for afgang til pension, hvoraf 179 vil være ansat i styrken. Såfremt Københavns Brandvæsen indtræder i et fælles beredskabssamarbejde vil beskæftigelsen på området blive forsøgt sikret blandt andet ved virksomhedsoverdragelse og udlån af medarbejdere, således at personalet fastholdes i beskæftigelse og omkostninger til udbetaling af rådighedsløn undgås.

Region Hovedstaden har pr. 16. december 2014 truffet beslutning om tildeling af delområder i forhold til udbuddet vedrørende den kommende kontrakt for ambulancekørsel. Københavns Brandvæsen har fået tildelt 2 delområder, som er gældende fra 1. februar 2016 og 6 år frem. Det økonomiske råderum, som ambulancetjenesten bidrager med i dag, bortfalder. Konsekvensen er, at Københavns Brandvæsens ramme til beredskabet vil være underfinansieret fra 2016 i forhold til det nuværende serviceniveau i beredskabet. Da kommunernes betaling til det nye beredskab tager udgangspunkt i udgifterne til beredskabet i 2014 vil Københavns Kommune som udgangspunkt mangle finansiering for så vidt angår det bidrag som i 2014 kom fra ambulancerne. Såfremt Københavns Kommune ikke går med i det nye beredskab, vil Københavns Kommune selv skulle tilvejebringe finansiering for denne manko bl.a. gennem reduktion af udgifterne i beredskabet. Såfremt Københavns Kommune går med i det nye beredskab sker denne tilpasning i regi af den nye beredskabsorganisation, hvilket har den konsekvens at kommunen ikke selv kan beslutte effektiviseringsomfanget i 2016, dels at den mindre udgift, der opstår som følge af effektiviseringer i den københavnske del af beredskabet fordeles på alle kommuner. Omvendt får København også en andel af de effektiviseringer som tilvejebringes i den øvrige del af det nye beredskab. Samlet set betyder ovenstående, at kommunen ikke kan være sikker på at få dækket hele den finansielle manko ved beredskabet i 2016. På sigt vil mankoen dog blive dækket, da der indgår i principaftalen, at der samlet skal tilvejebringes effektiviseringer i det nye beredskab på 28 mio. kr. og, at kommunernes betaling til beredskabet i de kommende år vil være den initiale betaling med fradrag for en forholdmæssig andel af de effektiviseringer, der opnås i selskabet. Dette vil forventelig mere end opveje den manko, som er i beredskabet. De mere præcise økonomiske konsekvenser af ovenstående vil blive forelagt Økonomiudvalget og indarbejdet i kommunens budget for 2016.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er KL og regeringen blevet enige om, at beredskabssamordningerne vil kunne give udslag i effektiviseringer på 150 mio. kr. i 2015 og 175 mio. kr. i 2016 og frem på landsplan. Dette svarer til, at det nye beredskab bestående af de 9 kommuner skal tilvejebringe effektiviseringer for ca. 28 mio. kr.

Kommunerne afsætter et samlet rådighedsbeløb på 5 mio. kr., der kan gå til at dække udgifter i forbindelse med eventuelle tilkøb af konsulentydelser og til frikøb af medarbjdere og løn til medarbejdere i selskabet under dannelsen af det fælles beredskab. De 5 mio. kr. fordeles ud fra indbyggertal. Københavns Kommunes andel af indbyggerne i det nye beredskab svarer til godt 63 pct. af det samlet indbyggertal pr. 1. januar 2014 og Københavns Kommunes andel svarer dermed til 3,2 mio. kr. Dækning af Københavns Kommunes andel af implementeringsomkostningerne vil blive finansieret ved en omdisponering af Københavns Bandvæsens anlægsbevilling til indkøb af køretøjer m.v.. 

Indstillingen forelægges Borgerrepræsentationen på mødet den 26. februar 2015. Aftalen skal godkendes politisk i de øvrige 8 kommuner. Dette forventes at ske i løbet af februar og marts 2015. Godkendes indstillingen vil det konkrete arbejde med at danne det fælles beredskab påbegyndes. Kommunerne vil aftale de nærmere vilkår for selskabets effektiviseringsbidrag i 2016-2018. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil få forelagt vedtægterne og rammerne for budget 2016 for det nye beredskab til godkendelse. Den 1. januar 2016 skal beredskabet være etableret og den fælles beredskabskommision træde sammen.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Beredskabskommissionen godkender,

1. at Københavns Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet,

2. at principaftalen (bilag 1) for etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet godkendes,

3. at Københavns Kommunes andel (3,2 mio. kr.) af de forberedende implementeringsomkostninger finanseries ved at omdisponere Københavns Brandvæsens anlægsbevilling til indkøb af køretøjer m.v. i 2015.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. februar 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.