Mødedato: 26.02.2004, kl. 17:30

Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro

Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 26. februar 2004

 

Nr. 8             BR 65/04. Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2004 på 59,29 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 til etablering af Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro ved Korsgade, at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises med:

·        16,73 mill. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004, rådighedsbevilling Kultur- og Fritid konto 0.30.3.

·        32,56 mill. kr. i form af overførsel fra budget 2003 til 2004 af uforbrugte midler fra rådighedsbevillingerne fra pulje til lokalt idrætsanlæg og idrætspuljen 2003. En forudsætning for ovenstående finansieringsplan er, at Borgerrepræsentationen beslutter at overføre de 32,56 mill. kr.

·        10,0 mill. kr. ved at Borgerrepræsentationen giver en rådighedsbevilling i 2004 på 10,0 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.3.

at kassemæssig dækning for rådighedsbevillingen på 10,0 mill. kr. anvises ved at Borgerrepræsentationen giver en indtægtsbevilling på 10,0 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.3, svarende til Lokale- og Anlægsfondens andel af udgifterne til realisering af Idræts- og Kulturhuset, som fonden har bevilget den 20. januar 2004, at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 80.000 kr. (p/l 2004) til betaling af ejendomsskatter i 2004 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling – Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) i 2004, at den kassemæssige dækning på de 80.000 kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2004, bevilling Fælles anlægspuljer, konto 6.51.3, Puljen til uforudsete udgifter, at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en driftsbevilling på 1,4 mill. kr. (p/l 2004) som et rammeløft til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling – Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) i 2005, samt at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en driftsbevilling på 4,42 mill. kr. (p/l 2004) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling – Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) som et rammeløft til KI i budgettet fra 2006 og frem.

Det bemærkes, at der foreløbig er reserveret 2 mio. kr. til Københavns Kommunes økonomiske deltagelse i opførelsen af det i indstillingen nævnte parkeringshus. Det forudsættes, at anlægsudgifter, der overstiger 2 mio. kr. afholdes indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets eget budget.

Det bemærkes herudover, at der i indstillingen tages forbehold for at sagen, såfremt supplerende miljøundersøgelser viser at grunden er mere forurenet end først antaget, med deraf følgende forhøjede udgifter til oprensning, vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på ny. Det forudsættes, at evt. øgede udgifter til oprensning afholdes indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets eget budget.

 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.

 

 


Til top