Mødedato: 26.01.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Adgangsvej og forplads til vandkulturhus - Udmøntning af anlægsmidler

Se alle bilag
I budget 2011 (Æ68) er der afsat 5 mio. kr. til en forplads foran Valby Vandkulturhus og en ny adgangsvej i Valby Idrætspark. Midlerne skal nu udmøntes. Da Teknik- og Miljøforvaltningen skal flytte det eksisterende lyskryds på Ellebjergvej, er det hensigtsmæssigt, at de overtager opgaven med at anlægge en ny adgangsvej i Valby Idrætspark.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at der i 2012 flyttes 2,6 mio. kr. til at etablere en forplads ved Valby Vandkulturhus til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller,
  2. at der udmøntes 2,6 mio. kr. til at etablere en forplads ved Valby Vandkulturhus på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller - i 2012,
  3. at der anvises kassemæssig dækning for de 2,6 mio. kr. i 2012 på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.
  4. at der i 2012 flyttes 2,1 mio. kr. til at etablere en adgangsvej i Valby Idrætspark fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller - til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.,
  5. at der anvises kassemæssig dækning for de 2,1 mio. kr. i 2012 på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, samt
  6. at der frigives 2,1 mio. kr. (2011 p/l) i 2012 til en ny adgangsvej i Valby Idrætspark. De 2,1 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets budgetrammer.

(Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Det nye vandkulturhus i Valby åbner i foråret 2012. I den forbindelse skal der etableres en forplads til det nye vandkulturhus.

Der er samtidig behov for en sikker adgangsvej for gående og cyklister fra Ny Ellebjerg Station til Valby Idrætspark, da især mange børn og unge anvender idrætsfaciliteterne i området til dagligt. Det er også et stort ønske fra brugerne i området.

Teknik- og Miljøforvaltningen er derfor ved at udarbejde et projektforslag for flytningen af det eksisterende lyskryds på Ellebjergvej hen til Pilestykket, for derved at lede folk fra stationen og direkte ned til en sikker overgang til idrætsparken. Den løsning kræver dog samtidig, at den eksisterende tilkørsel/adgangsvej inde på området flyttes omkring 35 m i retning mod centrum af København.

Løsning

I budget 2011 (Æ68) er der afsat 5 mio. kr. til anlæg af en forplads til det nye Vandkulturhus i Valby Idrætspark samt en ny adgangsvej/tilkørsel til området. Heraf blev 0,3 mio. kr. stjernemarkeret til umiddelbart brug i 2011 til undersøgelser, rådgivning mv. Det resterende beløb skal nu udmøntes.

Teknik- og Miljøforvaltningen er allerede i gang med at udarbejde et projektforslag for et nyt lyskryds på Ellebjergvej. Begge forvaltninger vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis Teknik- og Miljøforvaltningen også er bygherre på adgangsvejen ind i Valby Idrætspark. Københavns Ejendomme vil i overensstemmelse med gældende praksis være bygherre på forpladsen ved vandkulturhuset.

Forplads til vandkulturhuset
Der er afsat 2,6 mio. kr. til anlæggelse af en forplads til vandkulturhuset. Forpladsen skal sikre et aktivt, smukkere og mere sammenhængende område til det nye vandkulturhus, hvor der hidtil kun var medregnet nødvendig handicapadgang på hård belægning og cykelstativer mv. Pladsen skal spejle det liv, der er i idrætsparken og afsætte plads til aktiviteter, motion og bevægelse samt et rekreativt område med mulighed for ophold, cafédrift mv.
 
Det har indtil nu været usikkert, hvor mange midler, der blev afsat til selve forpladsen. Derfor er der kun udarbejdet et dispositionsforslag over selve fladen, men ikke undersøgt muligheden for at placere eventuelle faciliteter, beplantning etc. på pladsen (se også bilag 3). Dette gøres efterfølgende i samarbejde med interessenter i området.

Pladsen forventes anlagt i foråret 2012 - med forbehold for anlægsarbejdet med vandkulturhuset. Arbejdet kan først gå i gang, når vandkulturhuset er færdigt og pladsen ikke længere anvendes som byggeplads.

Adgangsvej i Valby Idrætspark
Kultur- og Fritidsforvaltningen har fået udarbejdet et forslag til disponering af adgangsvejen (bilag 2) og et budget for samme (bilag 1). Den samlede anlægssum er beregnet til ca. 2,1 mio. kr.

I forslaget etableres der en tilkørsel/vejudlæg med 3 vejbaner, som hver er 3 m i bredden. Den ene bane er forbeholdt højresving fra Valby Idrætspark og ud på Ellebjergvej, svarende til de eksisterende forhold. Derudover etableres der fælles fortov/cykelsti på hver side af vejen. Fortov og cykelsti adskilles med en opstribning, men etableres som udgangspunkt i samme niveau. Fortov og cykelsti beskyttes fra vejen og de omkransende parkeringspladser af et niveauspring (en kant).

Der etableres erstatningspladser til parkering på den eksisterende vej, som i projektet vedr. lyskrydset ”lukkes” med et fortov og cykelsti ude på Ellebjergvej (se også bilag 1 og 2).

Der er givet en byggetilladelse til projektet, som forventes at blive udført i foråret 2012.

Andet
Der er afsat 2 mio. kr. i budget 2012 til forskønnelse af ankomstarealerne i Valby Idrætspark. Midlerne inkorporeres i projektet vedr. en forplads foran Valby Vandkulturhus. Dermed bliver der samlet set en forskønnelse af parkeringsarealer mv. foran Valby Hallen, Vandkulturhuset og Valby Idrætspark (den gamle sportshal mm.). Dette vil spare kommunen for midler til rådgivning, byggeplads mv. Projekterne bliver færdiggjort på samme tid til mindst mulig gene for brugerne af området.

Økonomi

Der er afsat i alt 5 mio. kr. til en forplads ved vandkulturhuset og en ny adgangsvej i Valby Idrætspark. 0,3 mio. kr. er allerede udmøntet og de midler anvendes i 2011 til rådgivning mv. Dermed skal der nu udmøntes 2,6 mio. kr. til forpladsen og 2,1 mio. kr. til adgangsvejen.

Det indstilles, at der flyttes 2,6 mio. kr. til at etablere en forplads ved Valby Vandkulturhus på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, og at de 2,6 mio. kr. samtidig udmøntes på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller i 2012. Den kassemæssige dækning i 2012 anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.

Det indstilles endvidere, at der flyttes 2,1 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3, som skal anvendes til en adgangsvej i Valby Idrætspark, og at de 2,1 mio. kr. samtidig udmøntes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet i 2012 på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller

Kultur- og Fritidsforvaltningen søger om at få overført de 2,6 mio. kr. og de 2,1 mio. kr. i forbindelse med sag om de tidlige overførsler fra 2011 til 2012. 

Videre proces

Adgangsvejen til Valby Kulturhus udføres forår/sommer 2012. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at midlerne til ombygning af krydset Ellebjergvej/Valby Idrætspark frigives primo 2012 og at krydset udføres sammen med adgangsvejen. Forpladsen til vandkulturhuset forventes anlagt på samme tid eller umiddelbart derefter (medio 2012). Det gælder også forskønnelsen af ankomstarealerne, som ikke behandles i denne indstilling.

            Carsten Haurum            Hjalte Aaberg

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der i 2012 flyttes 2,6 mio. kr. til at etablere en forplads ved Valby Vandkulturhus til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller,
  2. at der udmøntes 2,6 mio. kr. til at etablere en forplads ved Valby Vandkulturhus på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller - i 2012,
  3. at der anvises kassemæssig dækning for de 2,6 mio. kr. i 2012 på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der i 2012 flyttes 2,1 mio. kr. til at etablere en adgangsvej i Valby Idrætspark fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller - til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.,
  2. at der anvises kassemæssig dækning for de 2,1 mio. kr. i 2012 på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

6.      at der frigives 2,1 mio. kr. (2011 p/l) i 2012 til en ny adgangsvej i Valby Idrætspark. De 2,1 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.


Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2011

Indstillingen blev godkendt.


Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 28. november 2011

Indstillingen 4. ,5. og 6. at-punkt blev anbefalet.


Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets budgetrammer.
  

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2012

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. januar 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top