Byfornyelsesprogram for områdefornyelsen "Spydspidsen"
Byfornyelsesprogram for områdefornyelsen "Spydspidsen"
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006
Nr. 31 BR 30/06. Byfornyelsesprogram for områdefornyelsen "Spydspidsen"
Indstilling om, at
byfornyelsesprogrammet for Spydspidsen - et område afgrænset af Ågade, Jagtvej
og Laurids Skaus Gade - godkendes som ramme for gennemførelse af
områdefornyelse i medfør af byfornyelseslovens § 5 med henblik på fremsendelse
til Socialministeriet inden 1. februar 2006, at
kommunen modtager 7.090.500 kr. fra Socialministeriet og selv bidrager med
14.181.000 mio. kr. til gennemførelse af programmet. (konto nr. 0.15.3. Budgetansvarlig
institution: 44010 Plan & Arkitektur), at
Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til ved fremsendelse af byfornyelsesprogrammet
at ansøge om en særlig statslig udgiftsramme til bygningsfornyelse i området i
medfør af byfornyelseslovens § 94, stk. 2, at
Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om støtte til
gennemførelse af bygningsfornyelsesarbejder på ejendomme i området såvel af en særlig
statslig ramme, såfremt en sådan opnås samt af kommunens ordinære statslige
ramme til bygningsfornyelse i overensstemmelse med byfornyelseslovens regler herom,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges
til at afholde de med bygningsfornyelsesarbejderne forbundne udgifter, at Teknik-
og Miljøudvalget bemyndiges til i fornødent omfang på kommunens vegne at
garantere for lån i overensstemmelse med byfornyelseslovens § 16 til finansiering
af bygningsfornyelsesarbejderne i det omfang finansiering ikke kan gennemføres,
medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen
Det forudsættes, at udgifterne til projektet finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme for 2006. Det præciseres herudover, at Københavns Kommune bidrager med 14.181.000 kr. til gennemførelse af programmet. Der henvises til vedlagte notat.
(Bygge-
og Teknikudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.