Byfornyelsesprogrammet for området omkring Sjællandsgade Skole - områdefornyelsesforsøg
Byfornyelsesprogrammet for området omkring Sjællandsgade Skole - områdefornyelsesforsøg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006
Nr. 29 BR 26/06. Byfornyelsesprogrammet for området omkring Sjællandsgade Skole - områdefornyelsesforsøg
Indstilling om, at
byfornyelsesprogrammet "Nyt byliv i byrummet omkring Sjællandsgades skole"
godkendes som ramme for gennemførelse af områdefornyelsesforsøg i området
omkring Sjællandsgades Skole med henblik på fremsendelse til Socialministeriet
inden 1. februar 2006, at kommunen
modtager 7,972 mio. kr. fra Socialministeriet og selv bidrager med op til 15,9
mio. kr. til gennemførelse af programmet (konto nr. 0.15.3. Budgetansvarlig
institution: 44010 Plan & Arkitektur), samt at
spærringerne for biltrafik i Guldbergsgade og
Sjællandsgade ikke fjernes, før det eventuelt vil kunne ske som en del af den
samlede trafikplan for området, som indgår i byfornyelsesprogrammet.
Det forudsættes, at udgifterne til
projektet finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme for 2006.
Det bemærkes endvidere, at
Borgerrepræsentationen den 10. februar 2005 godkendte, at bemyndige Bygge- og
Teknikforvaltningen til at modtage bindende reservation på 7,9 mio. kr. til
gennemførelse af projektet og tilkendegive overfor staten, at Københavns
Kommune var indstillet på at finansiere de resterende udgifter på 12,7 mio. kr.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller i denne sag, at Københavns Kommune
bidrager med op til 15,9 mio. kr. til projektet. Udgiften finansieres indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Der henvises til vedlagte notat.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Indstillingen blev godkendt med 35 stemmer imod 11.
For stemte: A, B, F, X, Y og Ø.
Imod stemte: C, O, U og V.