Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006

 

 

BR 64/06

Høringssvar over lovforslag til en politi- og domstolsreform

Høringssvar over lovforslag til en politi- og domstolsreform

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender vedlagte udkast til svarbrev til Justitsministeriet.

                                                                                       (Kultur- g Fritidsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen godkender vedlagte udkast til svarbrev til Justitsministeriet.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Frank Hedegaard og Bjarne Fey tog forbehold.

 

 

 

 

RESUME

Justitsministeriet har fremsendt udkast til lovforslag om en politi- og domstolsreform til høring med anmodning om svar senest den 23. januar 2006. På grund af den korte høringsfrist er det aftalt med Økonomiforvaltningen, at Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens høringssvar, og at Økonomiforvaltningen udarbejder den del af besvarelsen, der vedrører domstolsreformen. Afsnittet om den fremtidige retskredsinddeling er derfor udarbejdet af Økonomiforvaltningen.

Lovforslaget indeholder forslag til en fremtidig politi- og retskredsinddeling - herunder en nedlæggelse af de nuværende lokalnævn og oprettelse af nye kredsråd for politikredsene samt en deling af den nuværende Københavns Byret på to retskredse i forbindelse med en samlet løsning på retskreds inddelingen for Københavnsområdet, bestående af Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retten i Tårnby. Det indstilles, at Borgerrepræsentationen tager den foreslåede politikreds- og retskredsinddeling til efterretning. Endvidere indstilles, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig oprettelse af kredsråd og i den forbindelse betoner vigtigheden af, at det lokale samarbejde mellem politi og kommunale myndigheder fastholdes og videreudvikles. Endelig indstilles, at Borgerrepræsentationen tilkendegiver, at man fortsat er interesseret i at overtage de nævnte opgaver fra politiet.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Justitsministeriet har den 16. december 2005 fremsendt udkast til lovforslag om en politi- og domstolsreform til høring med anmodning om svar senest den 23. januar 2006.

Forvaltningen har den 13. januar 2006 meddelt Justitsministeriet, at Københavns Kommunes høringssvar vil blive fremsendt umiddelbart efter behandling i Borgerrepræsentationen den 26. januar 2006.

På grund af den korte høringsfrist er det aftalt med Økonomiforvaltningen, at Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens høringssvar, og at Økonomiforvaltningen udarbejder den del af besvarelsen, der vedrører domstolsreformen. Afsnittet "Den fremtidige retskredsinddeling" er derfor udarbejdet af Økonomiforvaltningen.

Københavns Borgerrepræsentation tilsluttede sig den 16. november 2000 Politikommissionens udkast til en ny politikredsinddeling. Udkastet indebar blandt andet en reduktion i antallet af politikredse fra 54 til 24 og en sammenlægning af København, Frederiksberg og Tårnby politikredse.

Borgerrepræsentationen har efterfølgende den 15. november 2001 taget Domstolsstrukturkommissionens forslag til en ny retskredsinddeling til efterretning. Der var ved beslutningen lagt vægt på, at en eventuel fremtidig politikreds for Københavns Politi, omfattende Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommune, ikke ville være uforenelig med en opdeling af københavnsområdet i to retskredse.

Borgerrepræsentationen har endelig den 25. august 2005 behandlet Visionsudvalgets rapport vedrørende fremtidens politi. Rapporten indeholdt en række forslag til områder, der med fordel kan overgå fra politiet til kommunerne, blandt andet næringsbreve, alkoholbevillinger, hittegods og udsat bohave, hvilket Borgerrepræsentationen tilsluttede sig.

 

Den fremtidige politikredsinddeling

Med lovforslaget sammenlægges de 54 politikredse til 12 politikredse - og ikke som foreslået af Politikommissionen - til 24. Københavns Politi vil bestå af Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner. Bortset fra Bornholm, opnår de nye politikredse at have et befolkningsgrundlag på mindst ca. 400.000 og et samlet personaleantal på mindst 700-800 medarbejdere, der gør kredsen i stand til selv at løse store politiopgaver.

Politikredsens organisation: Der etableres en enstrenget politimyndighed, hvor opdelingen mellem ordens- og kriminalpoliti ophæves. Der bebudes samtidig et styrket lokalpoliti. Samtidig er udgangspunktet, at de eksisterende politistationer opretholdes, selv om kredsstrukturen ændres.

Politiets beredskab (døgnvagttjeneste): Politiets beredskab vil blive moderniseret med henblik på at opnå en mere effektiv tilrettelæggelse, der kan sikre hurtig responstid overalt i landet. Patruljevogne og politipersonalet vil kunne anvendes over hele politikredsen og vil løbende kunne blive indsat dér, hvor der er behov for det.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen i høringssvaret tager den foreslåede politireform, herunder den foreslåede politikredsinddeling til efterretning.

 

Den fremtidige retskredsinddeling

Med lovforslaget sammenlægges de nuværende 82 byretskredse til 22 retskredse. Københavns Byret vil bestå af Dragør og Tårnby kommuner og den del af Københavns Kommune, der ikke er henlagt til Frederiksberg Kommune. Retten på Frederiksberg vil bestå af Frederiksberg Kommune samt Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn.

Forslaget om 22 retskredse er udformet således, at alle retskredse - bortset fra Bornholm - vil have et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at kunne have mindst 6-8 udnævnte dommere, så de bliver fuldt "bæredygtige".

Begrundelsen for opdelingen af Københavns Byret er ifølge bemærkningerne til lovudkastet, at én retskreds for hele Københavnsområdet, bestående af Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retten i Tårnby vil blive uhensigtsmæssig stor.

For borgerne i Københavns Kommune vil det ikke betyde længere afstand for de borgere, som er bosiddende i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn, til retten på Frederiksberg end til Københavns Byret.

I forbindelse med høringen over domstolsstrukturbetænkningen lagde kommunen vægt på - ud fra det synspunkt, at kommunen har et tæt dagligt samarbejde med politiet - at den fremtidige politikreds er dækkende for hele kommunen, og at en delt byret ikke var til hinder herfor.

Da det helt overvejende er et landspolitisk spørgsmål, hvordan retsplejen skal foregå, og hvordan retsvæsenets ressourcer skal fordeles, var vurderingen ved Borgerrepræsentationens behandling af høringen over Domstolsstrukturkommissionens betænkning, at den interesse, som Københavns Kommune kan have vedrørende afgrænsningen af retskredsen for Københavns Byret, som hidtil har været kommunegrænsen, ikke kunne opvejes af, at en stort set enig kommission, bestående af repræsentanter for alle interessenter / sagkyndige parter, havde anbefalet en fremtidig byretsstruktur, der ud fra en samlet vurdering måtte indebære en opdeling af retskredsen for Københavns Byret.

På den baggrund blev kommissionens forslag om retskredsinddelingen - indeholdende en deling af Københavns Byret - taget til efterretning, idet Københavns Kommune dog lagde vægt på, at en eventuel fremtidig politikreds for Københavns Politi, omfattende de 4 ovennævnte kommuner, ikke ville være uforenelig med en opdeling af københavnsområdet i to retskredse.

Udkastet til lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændring af indretningen af retsplejen, herunder

Ny instansordning: Det foreslås, at alle civile sager som udgangspunkt skal anlægges ved byretten, der fungerer som "indgangsinstans", hvor sagerne sorteres og henvises til behandling dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag. Landsretterne og Højesteret vil i højere grad kunne fungere som overordnede appelinstanser, der fastlægger praksis i sager af principiel eller anden vidtrækkende betydning.

Kollegial behandling i byretten og flere sagkyndige dommere i civile sager: Det foreslås, at en civil sag skal kunne behandles af tre juridiske dommere i byretten, når sagens karakter taler for det.

Styrkelse af domstolenes funktion som centralt tvistløsningsorgan: Det foreslås at indføre mere fleksible sagsbehandlingsregler i civile s ager og at indføre en særlig småsagsproces til behandling af tvister om krav på højst 50.000 kr. Dette betyder, at retten skal spille en mere aktiv rolle under forberedelsen af sagen, og at det bliver lettere, hurtigere og billigere for borgere at gennemføre retssager om mindre krav.

Nyordning af nævningesystemet: Det foreslås, at nævningesager fremover skal behandles med nævninger i byretten som første instans og på ny med nævninger ved anke til landsretten. Der bliver således som noget nyt mulighed for i disse sager at få foretaget en fuldstændig prøvelse af skyldspørgsmålet i to instanser.

Samlet varetagelse af tinglysningsopgaven: Tinglysningsopgaven, som i dag foregår ved byretterne skal fremover ske ved en landsdækkende specialdomstol, Tinglysningsretten.

Under henvisning til det, der er anført ovenfor, herunder at indretningen af retsplejen hovedsagelig er et landspolitisk spørgsmål, indstilles det, at Borgerrepræsentationen i høringssvaret tager den foreslåede domstolsreform, herunder forslaget til retskredsinddeling til efterretning.

 

Oprettelse af kredsråd

For hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter. Ved oprettelse af kredsråd nedlægges de nuværende lokalnævn.

De nuværende lokalnævn består af politimesteren (i København: politidirektøren), 2 medlemmer valgt af og blandt politikredsens politipersonale samt mindst 4 kommunale medlemmer. I København udgør de kommunale medlemmer formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, der er født medlem, og 4 borgerrepræsentanter. Formand og næstformand vælges blandt de kommunale medlemmer.

Oprettelse af kredsråd sker som led i videreførelsen og styrkelsen af politiets kontakt og samarbejde med lokalsamfundet.

Politidirektøren er formand for kredsrådet, der selv vælger sin næstformand.

Kredsrådet vil være det centrale kontaktforum for politidirektøren og borgmestrene for kommunerne i politikredsen. Politidirektøren skal blandt andet hvert år udarbejde en bred lokal samarbejdsplan, som drøftes i kredsrådet og offentliggøres.

Kredsrådet skal drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation samt spørgsmål om kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan.

Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen i politikredsen oplysning om politiets virksomhed.

Der sker en udvidelse af kredsrådenes arbejdsopgaver i forhold til de nuværende opgaver i lokalnævnene, idet det nu præciseres, at kredsrådet aktivt skal drøfte ovennævnte spørgsmål samt at der skal udarbejdes en egentlig samarbejdsplan.

Samtidig bliver det lovbestemt, at kredsrådet skal holde møde mindst 4 gange årligt.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig oprettelse af kredsråd og betoner vigtigheden af, at det lokale samarbejde mellem politi og kommunale myndigheder fastholdes og videreudvikles.

 

Udflytning af opgaver fra politiet

Som nævnt ovenfor har Visionsudvalget i sin rapport om fremtidens politi anbefalet, at en række opgaver flyttes fra politiet til kommunerne, så ressourcerne primært bruges på politiets kerneopgaver som er at sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet.

Visionsudvalget har blandt andet peget på, at f.eks. næringsbreve, alkoholbevillinger, hittegods og udsat bohave kan overgå fra politiet til kommunerne, hvilket Borgerrepræsentationen har tilsluttet sig.

Justitsministeriet har derfor indledt drøftelser med relevante myndigheder og organisationer om en eventuel omlægning af kompetencen på disse områder. Drøftelserne er endnu ikke afsluttet.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen tilkendegiver, at man fortsat er interesseret i, at overtage de pågældende opgaver fra politiet.

***

Den fremtidige struktur tager udgangspunkt i den kommunale struktur, der etableres den 1. januar 2007 som led i kommunalreformen.

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen sender det som bilag 1 vedlagte udkast til svarbrev til Justitsministeriet.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG

Udkast til lovforslag om en politi- og domstolsreform vil være fremlagt på mødet og kan ses på Justitsministeriet hjemmeside www.jm.dk

1. Udkast til svarbrev til Justitsministeriet

 

 

 

Carsten Haurum

/Birgitte Rasmussen